Aflyst pga. glæde!

Dagens indlæg skulle have handlet om hjemmerørt fiskefars (jo, det skulle!) men det må I have til gode, for jeg er alt for glad!!

Hvorfor? Derfor!

Jeg var lige ved at knibe en tåre af glæde, da jeg så nyheden i avisen i morges! Jeg blev lige så glad, som jeg lige siden brugerbetalingen blev indført har været rødglødende af retfærdig harme!

Og Astrid Krag; jeg gi'r en bajer! Og en krammer! Mindst!!



I dagens anledning; et billede af en få timer gammel E!



For kun et par uger siden kunne man læse, at antallet af kvinder, som bliver henvist til fertilitetsbehandling er faldet med over 30 %, siden den gamle regering indførte brugerbetaling.

Det kunne da vist ikke komme som en overraskelse!

… Dog måske lige undtagen for den gamle regering, som ved den gamle minister, Bertel Haarder, ”nægter at tro” på, at brugerbetaling ville føre til en nedgang i antallet af kvinder, som kommer i behandling. (Jo, han gjorde! Det står her!)

Måske kan vi så snart lægge låg på åndssvage udtalelser, som findes f.eks. i denne debat og mange andre.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde…?!

Meget sjældent har jeg set så i den grad fuldstændig idiotiske argumenter, og jeg ved faktisk ikke engang, hvilket et, der er værst!

F.eks. er der da utroligt mange sygdomme, som folk statistisk set måske kunne have undgået, hvis de levede på en anden måde. Men infertilitet er sgu da ikke en af dem!! Og selv, hvis folk har haft en adfærd som gør, at de har højere risiko for at blive syge end andre, lader vi dem jo ikke sejle i deres egen sø!

”Aha, Maria! Jeg kan se i mine papirer, at du indrømmer at være ekstremt klodset og temmelig træt om morgenen… Ja, så må du desværre vænne dig til selv at sætte dine brækkede tæer på plads!” eller ”Skiferie, siger du? Nå, men her kan du selv købe noget gips, du selv kan lægge på det brækkede ben. God fornøjelse!”

Jeg kender mange mennesker, som har været/skal i fertilitetsbehandling (herunder hhv. to veninder, en venindes bror, en kammerat og en fra min mødregruppe).

Så hold op, hvor jeg ikke fatter, hvorfor de ufrivilligt barnløse skulle mobbes, ekskluderes, have at vide, at deres sygdom er deres egen skyld og at de er mindre værdige til at modtage hjælp til deres sygdom end alle os andre?!

Jeg håber ærligt talt, at den gamle regering skammer sig, men jeg holder ikke vejret, mens vi venter på en undskyldning!

Til gengæld; hvis du/I er en af de uheldige, som har eller får brug for fertilitetsbehandling, så håber jeg, at din fremtid nu ser lidt lysere ud, end den ellers gjorde.

Og så er du i øvrigt velkommen til at tage Astrid i hånden, og kigge forbi og få den der krammer. Eller bajer.

Rigtige mænd...

Top 5 tegn på, at din mand er på barsel


1) Du sidder på arbejdet og modtager overdrevet nuttede mms'er af ham og barnet, som slumrer i gyngestolen, leger i et hjemmebygget papkassefort eller spiser leverpostej - fortrinsvis med panden. Til gengæld har han gjort rent og købt ind, når du kommer hjem fra arbejde, hvilket bestemt ikke var tilfældet, da barslen havde omvendt fortegn! (måske er han faktisk bare bedre til at være på barsel end undertegnede...?!?).

2) I søndags kom han til - midt i et fyldt S-tog - at prikke DIG i panden og udbryde BUGGERLI-BUGGI!!, fordi han i et kort sekund tog fejl af dig og barnet...!

(... Den er vi nødt til lige at lade stå et øjeblik...!)

3) Du har 2-3 forskellige lede ørehængere kørende på repeat i hovedet, som HAN har smittet DIG med (og ikke omvendt, som det var i foråret), ved at nynne sange fra E!'s rytmik-hold.

4) Han udvikler en masse seje far-moves, så du nu ikke længere har patent på at være barnets tryghedsperson/humørklovnkildegriner/yndlingsvoksen. Og du har (næsten) ikke noget imod det...

5) Han er hverken blevet klippet eller barberet, siden barnet blev født. Og du synes, at relaxed dad-looket er det mest sexede siden Brad i stramme jeans i Thelma & Louise. Grraaow!

Én ting er at strikke...!

... En helt anden er at få barnet til at gå med strikhue!

"Hehe, skal jeg ha' DEN på...?!"

"Svar mig helt ærligt? Har jeg et jordbær på hovedet?!"

"Ok da. Så snupper jeg den på. Men så også kun fordi den varmer ørerne..."

Ja, det gælder om at klæde ens barn ud, inden hun bliver så stor, at hun selv vil vælge ;-)

Muahahaha...! Og hvis I vil have mig undskyldt, tror jeg lige at jeg smutter ind og lægger skumle planer for fastelavn!

Obligatorisk

Jeg ved ikke, om det er noget, der kommer med alderen, eller om det er noget, der kommer til én, når man bliver mor.

Men jeg er begyndt at synes, at ting som ligner andre ting er vildt kære til børn!

Heldigvis tager det ikke længe at snørre f.eks. en klassiker som denne sammen.

Str. 1½-2 år

Så kan kulden godt komme an!

Jeg har også glemt, hvordan man staver til alzheimers!

Top 5 ting, jeg har glemt i den forgangne måned:

1) E!'s autosæde.
Vi har ikke bil, men har et autosæde stående i bilen hos bedsteforældrene. Nu har vi så købt et nyt autosæde, som skulle erstatte det lille gamle, som er blevet lagt væk. Egentlig ikke en ret svær manøvre, skulle man tro. Men eftersom det hjemme hos os øjensynligt kræver mere end 2 voksne til at huske 1 autosæde, stod vi en kold efterårsdag, vel ankommet med toget, og blev hentet i bil på stationen, og overvejede, hvor mange meter nylonreb, man skal bruge for at spænde barnet og en paraply (som windbreaker) fast til taget af en Volkswagen...

2) E-mail om, og tøj!
At svare på en e-mail fra Gustavs mor, og i denne svar-mail huske at nævne, at jeg ville tage det tøj med til hende, som jeg tog med til dem fra Ej Sikke Lej-lagersalg (lidt sjov skal der jo være ved at kende nogen, som bor lige ved siden af lagersalgsmekka. Nåmenihvertfald...).
Til gengæld gjorde det ikke så meget (...!) for jeg havde også glemt tøjet. Men det er helt fint, for jeg er sikker på, at Gustav bliver for lækker i sit nye tøj på 220 km.'s afstand...

3) Navnet på den dér muskel!
Jeg hørte engang en fysioterapeut forklare, at alle mennesker har et særligt sted (på kroppen...!), hvor de spænder og får ondt, når de stresser. Mange års erfaring siger mig, at mit sted er en lille, virkelig irriterende muskel, som sidder inde bag gluteus maximus og som hæfter låret på bækkenet på indersiden. Den har jeg ondt i, når jeg stresser (og nej, det betyder IKKE, at jeg har ondt i røven...) og nu har jeg glemt dens navn. Hvordan skal jeg så kunne forbande den langt væk?! For ikke at tale om google om konsekvenserne af at få den bortopereret, fordi den er psykopatirriterende!! (... falder ens lår så f.eks. af? For så vil jeg overveje at behold den...?)



Lånt her



4) Min adresse
Nej, den er god nok! Jeg skulle skrive min adresse på en eller anden blanket den anden dag, og kunne pludselig ikke huske, hvilket husnummer, jeg bor i! Det endte med, at jeg måtte ræsonnere mig frem på farfar-manér; "se, mens jeg læste boede jeg i nr. 11, og da jeg flyttede til København, i sin tid, boede vi i nr. 17... Næ! Det var nr. 19... Nej, vent!! Det VAR nr. 17! ... Hm... Bor vi så i nr. 7 eller 9 nu...?!?"

5) Det løse
2 fødselsdage, 1 babyhue, 1 hagesmæk, 1 kamera, 1 par sko, 3 dokumenter til min sag på arbejdet i onsdags, 2 e-mails, 1 pose gulerødder og at indsende sidste års feriekort (hvor længe efter en barsel er slut, vil de mon godtage "barselsorlov" som en feriekortsindsendingshindring...?). Til gengæld har jeg lige opdaget, at jeg er kommet til at nakke min mors målebånd.

Godt det ikke var min Ipod!

Prinsesse Pilfinger er gået helt bananas!

Om jeg FATTER, hvem hun har sin ekstreme Warp Speed fra?!

Ingen af hendes forældre har nogensinde bevæget sig så hurtigt!

Barnet går jo fra 0 til er-kravlet-over-til-reolen-og-har-revet-3-tunge-bøger-og-sin-cd-afspiller-ned på samme tid, som det tager mig at stille mit glas fra mig på bordet!

Foreløbig har det i dag resulteret i en død cd-afspiller...!

Det har også givet en del uheld, f.eks. et tilfælde af dum badeand, som flygtede ind under et skab, hvorved E! fejlbedømte afstanden til skabslågen, men heldigvis (..???) tog fra med hovedet (..!!!), samt et tilfælde af forsøg på at rejse sig ved badeværelsesdør, som viste sig ikke at være helt lukket, hvorefter døren ved babyens vægt lukkede de sidste 5 cm. i, så den forsvandt som babystøtte og E! faldt forover og straffede døren med panden…!

Samtidig er listen over ting, der får hende til at grine længe, ekstatisk og hjerteligt vokset i takt med, at den seneste tids udvikling for første gang i hendes liv har nødvendiggjort et forsøg på en pædagogisk indsats fra forældrenes side: der er meget få ting her i verden, der er så hyleskægt som en mor, der rynker brynene vredt og siger ”NEJ! E!, du må IKKE pille ved din cd-afspiller. NEJ! E!, lad være!” e.l.

Som læser sidder du sikkert lige nu og er forholdsvist meget LIDT imponeret over forældreevnerne hos denne blogger.

Men så prøv I sgu at holde masken, når det her fjæs griner til én, og synes at man er det SJOVESTE i verden:

Og billedet yder slet ikke barnet retfærdighed! Til mit forsvar skal siges, at E!’s smil og grin smitter langt værre end influenzavirus i et åbent kontorlandskab; det barns grin ville kunne få selv Pia Kjærsgaard til at smile, og det selv hvis hun stod midt i en gruppe indvandrere på kontanthjælp.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan hende her ville råde i situationen, men jeg har forsøgt mig med at prøve at holde masken i 1½ brøkdel af et sekund, og når den stramme maske svigter mig, er jeg så nødt til at vende hovedet bort i et forsøg på at undgå smitten med varme og latter, hvilket vil sige, at E! et par gange er blevet irettesat af min nakke. Jeg er nødt til at finde en bedre metode snarest.

Indtil videre er vi nok nødt til at lege ”mor-flytter-E!-væk-fra-spændende-ting-og-E!-kravler-tilbage-og-mor-flytter-E!-som-kravler-tilbage-osv-osv-osv-osv-osv”-legen en hel del.

Og JA; jeg HAR tænkt på, om vi ikke bare skulle flytte alt spændende op i ”haha, så høj er du ikke, lille stump”-højde, men af flere grunde synes jeg ikke, at det er vejen frem: for det første var jeg bange for, at hvis vi flyttede f.eks. E!’s cd-afspiller (lige for at snuppe et eksempel, som i dag er blevet ret så irrelevant!) op på en højere hylde, så kunne hun hive den ned i hovedet på sig selv ved at rive i ledningen...

Så var det trods alt bedre, at hun pillede ved den konstant (er der nogen teknik-producenter derude, som i brugernemhedens navn er interesserede i at vide, hvor lang tid det tager et uudviklet menneske at finde volumeknappen på et produkt? 3 forsøg er svaret!! Til gengæld er jeg ikke sikker på, at der var de helt store overvejelser bag, om hun skruede op eller ned…) og tog den ned fra hylden, så hun sad med den i armene, selvom den er større end hendes hoved. Og kaste med den kunne hun så tilsyneladende også...!

Og for det andet, så vil jeg hellere have nogle ting i gulvhøjde, som ganske vist ikke er legetøj, men som far og mor ikke får et hjertetilfælde af at se blive brugt som sådan, end jeg vil have et helt hjem, som først starter 1,20 m. oppe.

Så nu står mange af vores tykke og tunge (men ikke uvurderlige) bøger nederst.

F.eks. min samling af Ken Follet. Hvis fantom-pille-barnet SKAL lege med noget litteratur, kan det lige så godt være noget godt af slagsen.

”E! Lad STRAKS Jordens Søjler være i fred! Eller jeg tvinger dig til at se miniserien. IGEN!”

Entweder oder?

Min fantastiske, utrolige, gavmilde og hjælpsomme mor (aka Strikke-Oraklet, med døgnåben hotline!) fandt i sommers dette fine bånd i den lokale genbrugsbutik til mig:

Det er vildt flot!

Jeg overvejer at sy nogle babybukser og så bruge det til at kante dem med, lidt i stil med E!'s retroskat-bukser (se her... og der):

... Men nu er jeg alligvel lidt i tvivl!

Bliver det retro på den fede måde eller Heidi-og-bedstefar-fra-alperne på den lidt i overkanten måde...?! (Hvis E! pludselig begynder at jodle, sagsøger jeg den første og bedste bjergged, jeg ser...!)

(derudover i øvrigt ikke et ondt ord om Heidi...)

1, 2, 3... KULTUR!

For en gangs skyld var vi ikke bortrejst under kulturnatten, så jeg puttede babyen og forlod hjemmet for at springe ud i natten med veninden CoolL og Mr. CoolL (ja, her i foretagendet får familier navn efter den sejeste; ligesom Mrs. & Mr. Hillary Clinton).

Og det var rigtig hyggeligt, så nu byder jeg på spredt billedspam fra ruten! (Til info og alm. inspiration til næste år, evt.?)

Suhrs Madakademiet; smags- og duftindtryk, hygge og hjemmebrygget øl.

Den flotte filippinske delegation i globaliseringsrummet stillede flot op for kameraet, så dem er jeg næsten nødt til at vise.

Dernæst gik turen forbi de gamle kollegier i indre by...

...forbi Vor Frue til lyd- og lysshow...

... forbi domhuset (been there, done that til hverdag), så straks videre til rådhuset...

Og så ville vi egentlig have haft spist rådhuspandekager, men køen var for lang, så vi smuttede på café i stedet, inden vi hoppede på en bus mod Christianshavn, hvor vi flød helt væk i smuk korsang i Vor Frelsers Kirke...

Inden vi sluttede af med en gåtur og en natmadsfalafel i Fristaden.

Ganske vist indeholdt min kulturnat overhovedet ingen "must sees", men til gengæld nåede vi meget vidt omkring, fordi vi ikke spildte natten med at stå i kø til de samme ting som alle andre.

Hvad lavede I til kulturnat? Og hvad er jeg gået glip af, som jeg skal fange til næste år?

Øøøh? HVEM?

Nej, jeg er ked af det...!

Jeg ANER ikke, hvem Steve Jobs var!

Og helt ærlig? Det gjorde du sgu da heller ikke, før manden døde og startede en lavine af hysteri!

Undskyld, jeg er overbevist om, at han sikkert var en fremsynet forretningsmand og en nytænkende erhvervsvisionær.

Ikke desto mindre har han altså faktisk hverken opfundet den dybe tallerken, tv med fjernbetjening eller saltlakrids.

Han har heller ikke fundet en kur mod influenza eller fodvorter.

Så vidt jeg har forstået, har han opfundet en 30 % smartere men til gengæld 250 % dyrere hhv. computer og mobiltelefon.

Og respekt for det, jeg mener, jeg har en Ipod og elsker den! På mange måder har den ændret mit forhold til musik som sådan, og det er da stort!

Men det er alligevel ret meget i overkanten, at horder af mennesker nu pludselig offentligt begræder mandens død, når de dagen før garanteret ikke ville kunne have nævnt hans navn under trussel om tæsk med en Ipad.

Ikke for at pege fingre, men det virker lidt som en fortsættelse af Apples marketingsstrategi, som tilsyneladende går ud på at få deres kunder til at føle, at de har fundet den hellige gral og at Apples produkter er det eneste rigtige og forudsætningen for et evigt og lykkeligt liv?

I princippet er det naturligvis altid sørgeligt, når et menneske dør. Men af en eller anden grund tvivler jeg på, at det vil fremkalde samme verdensomspændende virale falske sorg, når Mærsk McKinney Møller engang er nødt til at give op, uagtet at man i sammenligning vist ikke kan kalde ham en mindreværdig forretningsmand.

Og nu har vi vist allesammen set Jobs/Hope/Cash-morsomheden på nettet... Men indrømmet: jeg ELSKER bacon-tilføjelsen!!

*(Dette indlæg er skrevet med hilsen til min seje ex-kollega Camilla)*

Så' der strik

Jep, den er endelig blevet færdig, den lille strikkede sjælevarmer i Puno Gepard, som jeg startede på her.

Og her er den så:

(Omend det var nemmere at få modellen til at sidde stille, dengang, I ved, før hun begyndte at kravle rundt og rejse sig ved møblerne osv...!)

Nå, men sjælevarmeren er et hit: den er rigtig dejlig lun og blød.

Så lun og blød, at den forfrosne decemberbaby forsøgte at stikke af med den på:




"Nå, men hej-hej...!"

Jeg fik hende dog overtalt til at aflevere, så jeg lige kunne snuppe et billede af kreationen uden barn i (dog med + hund)


Ææææh, og nu ville det jo unægteligt have været smart, hvis jeg imens havde skrevet ned, hvordan jeg strikkede den, i stedet for for hver pind at tænke "ah, det husker jeg jo nok...!" når det modsatte jo er lige så sikkert som at Pia Kjærsgaard er sur i tv.

Jeg husker det helt sikkert! Men nok først, når jeg har strikketøjet i hænderne og er i gang.

Hvilket bringer mig til 2 gode nyheder:

1) Jeg planlægger at lægge en DIY med sjælevarmerstrik på min blog!

2) Den sjælevarmer, jeg er nødt til at strikke for at kunne gøre dette, kan jeg jo så passende give-away'e (eller hvad det nu end hedder som udsagnsord...!)

Så alt i alt: stay tuned på bloggen!

I et korthus?

Endelig fik vi rykket E! og hendes seng ind på hendes eget værelse!

Min storetå er særligt lykkelig; måske den snart kan få sin normale farve tilbage, efter nu i ugevis at være blevet sparket ind i hjørnet af vores dobbeltseng lidt for ofte (en uheldig kombination af mørke, klodsethed og et forsøg på at liste sig forbi en tremmeseng, der var dårligt plads til...!).

Nåja: og det går også glimrende med barnet og forandringen. Hun sover fint derinde og når hun vågner, står hun og hopper i sengen ved tremmerne og spørger "Aaah-AH?!" indtil man tager hende op.

Det, og så at tage ting man peger på op fra gulvet, hvorefter hun overrækker dem med samme mine som ved en oscaruddeling, er hendes nyeste tricks.




Dette er et "før"-billede


Eneste problem er, at vi altså lige meget, hvor stor en lejlighed, vi opgraderer til, altid har for mange møbler. Vi er gået fra 45 til 75 til 87 og nu 101 kvm., og der er stadig for lidt plads.

Det betyder, at enhver ændring resulterer i en større kabale af møbler, som skal rykkes rundt i et forsøg på at få det hele til at gå op.

E!'s værelse er nu en tremmeseng rigere, så udover gyngestolen er mit tøjskab blevet flyttet ud og har fået nye opgaver som opbevaringsskab. Mit tøj skal så ind i soveværelsesskabene, når der er kommet flere hylder i, og nogle af tingene i disse skabe er kommet ind i opbevaringsskabet. Samtidig kan kommoden så komme til at stå der, hvor tremmesengen stod og vasketøjskurven kan holde op med at blokere for skabet med håndklæder.

Den opmærksomme læser vil nu sidde tilbage med samme møbelkabalespørgsmål som mig;

Hvor dælan skal gyngestolen så stå?!?

Mors skat (musikskat, altså)

Dagen er lang - natten er kort
drømmens små luftskibe sejler jer bort
flyv nu små fjer, ud hvor det sner
ud hvor det ikke er uhyggeligt mer'

Nattens ballongynge svæver mod kloder
hvor luften er ren, og hvor græsset er grønt
der i det fjerne er latter og lykke
derude drømmer man noget så kønt
- og vi sidder her og ser på jer to der sover
ingen skal komme og gøre jer no'ed
og så ser vi video og ryger lidt smøger
med øjne på stilke og lidt ondt i ho'ed


Dagen er lang natten er kort
drømmens små luftskibe sejler jer bort
ud til et sted med hygge og fred
bare I dog ku' ta' os voksne med

For nattens ballongynge rumler og skramler
hør tandhjulet piber som naboens kat
fortæl om den stjerne med latter og lykke
hvisk os den drøm, som I havde i nat
- for her sidder vi og har svært ved at sove
fjernsynet flimrer og kaffen er kold
naboer skændes og emhætten larmer
og klokken den søvnløse stodder er tolv

("Nattens ballongynge", Søren Kragh-Jacobsen, 1986)

"Social-", ja. Men "realisme"...?

I vanlig sofahjernelam stil ser jeg fantastisk tv:

"Familien fra Bryggen"

mens jeg holder vejret i spænding:

Linse prøver bh'er, og det er SÅ mærkeligt, for de er tilsyneladende alle sammen for små...?!?!

Jamen?! Hvor i den grad dybt overraskende og fuldstændig uventet??!



Lånt her



Umiddelbart har jeg et forslag til, hvordan man kunne løse dét problem...!!

Gammelmor er i gang med at ombetrække sit stamsæde fra sit stamværtshus (se dér er et krea-projekt, jeg nok trods alt aldrig får brug for at gøre hende efter!), fordi det er blevet for slidt til at kunne sidde på.

Forstå mig ret, for jeg føler mig jo glimrende underholdt af programmet; men er jeg den eneste som tænker, at det program bare ville have været meget anderledes, hvis Mikkel f.eks. var blevet skadet i en ung alder og derfor aldrig havde fået så meget succes?

Så ville det nok lige have været på den forkerte side af grænsen mellem "uskyldigt og ganske morsomt" og "problematisk, bekymrende og uetisk at udstille i den bedste sendetid"?

Hvad skal man sige? Tak for dit talent og held, så jeg kan få lov til at grine af din kriminelle søster...?

Blog-award

Det er første tirsdag i oktober, de folkevalgte har åbnet ballet og jeg er begravet i arbejde!

Dog ikke så begravet, at jeg ikke lige kan kigge frem og råbe

TAK!

Jeg har nemlig fået en blogaward!

Nej, det er løgn; jeg har fået FLERE blogawards!

Juhu!

Jeg ved godt, at der kører mange blogawards og andre blog-"lege" rundt i systemet, men jeg bliver altså barnligt, smånaivt, halvrødmende SUPER glad, hver gang nogen er så fantastisk søde at tildele mig sådan en!

Så utroligt mange kram til de skønne kvinder bag bloggene Pisserendens Pippi, Fru Millas Cupcakes, Signes Cat og Mange bække små, som har givet mig disse fine awards:

Egentlig er jeg rigtig glad for, at jeg er så heldig at have gjort mig fortjent til begge, og det er også grunden til, at jeg har slået dem sammen i ét indlæg:

Jeg ved godt, at min blog er en værre rodebutik!

Jeg ville helt sikkert få flere læsere, hvis jeg bare kunne holde mig til et tema eller et par få gentagende emner, så jeg kunne ramme et bestemt segment. F.eks. en ren krea-blog, en madblog, en hverdagsblog med origami på toppen eller noget helt fjerde.

Min blog er et mærkeligt sammenrend af impulser og halvforvirrede tanker, meninger og skæve observationer, og så er der også en hel del kreativ energi og inspiration bag foretagendet.

Men sådan er det: min blog er et godt billede på, hvad der er på indersiden af mit hoved. ROD!!

De gode nyheder er så, at hvis man som læser kan overskue at træde ind over min blog-dørtærskel uden at falde over en bog, stikke sig på en strikkepind og glide i en vingummi, så er her lidt for enhver smag.

Og hellere rod i hovedet end et rent (blog)helvede (eller hvad-det-nu-er-man-siger).

Så vidt snik-snak, nu til selve award-delen!

 - At takke og linke til de skønne givere (er gjort, scroll opad...)

- At give videre til 8 blogs, man for nyligt har opdaget.

(... Hjælp, 8 er mange! Jeg har et fuldtidsjob! Og en baby, som kræver mindst 1½ times uforstyrret nuttethedsobservation! Tror at jeg nøjes med 4, det er set før!)

Jeg har valgt:
1) Hobbyamok; en virkelig hyggelig blog fra en meget aktiv og kreativ blogger med nogle skønne børn.

2) 3. sal til højre; en skøn blog med en fed stil fra en blogger med en dejlig, lun humor (jeg griner også af postkassehumor. Og så bor jeg også ALTID på 3. sal!).

3) Karoline-med-K; svært morsom blog (with substance! I tell you) og jeg er VILD med Karolinepigens ærlige ligefremhed. Hun ville være en god mig, hvis hun ikke var så fantastisk godt til at være hende selv.

4) Hos Maj; totalt overlegen kreablog med bl.a. strik, hækling og sublim mad (minder mig om, hvorfor alle mine opskrifter hedder noget med "nem", "hurtig" og "enkel", og ikke ser så overskudsagtige ud som Majs?!).

Tadaaaa; og så til sidst de der 8 ting, som jeg skal fortælle om mig selv:

1) Jeg begynder at tude HVER gang jeg ser klippet, hvor Kennedys søn gør honør for sin fars kiste. HVER. ENESTE. GANG! Tud med her.

2) Jeg er muligvis den eneste i Danmark, som ikke synes at Linda P. er ret sjov eller at Nephew er specielt gode. Sorry!

3) Min tommelfinger kan bøjes i en 90 graders vinkel - begge veje! (Jo, den er god nok... Oplysningen, altså. Tommelfingeren kan man godt blive i tvivl om, når man ser tricket)

4) Jeg er dronningen af overspringshandlinger! Det burde være genstand for videnskabelig undersøgelse, hvordan det er lykkes mig at slæbe mig igennem et studie og bibeholde et job!

5) Hvis jeg skulle have valgt en anden uddannelse, ville jeg have valgt psykologi. Og efter i dag at have talt i telefon med en psykolog i embedets medfør er jeg EKSTRA glad for mit valg...! (MENNESKE!!! Så vælg dog et udsagnsord og kom ud med det! Jeg har travlt!!!)

6) Jeg vil give min (næste) førstefødte til den, der kan fortælle mig det grammatisk korrekte og endegyldige svar på, hvad "hagesmæk" hedder i flertal?!?! Nej, seriøst?!?! Smække eller smækker?! Det hele lyder helt galt!!

7) Jeg synes selv, at jeg har ret smukke øreflipper.

 8) Jeg har et naturligt medfødt talent for at skyde. Hvilket er dybt sært, eftersom jeg er ekstremt nærsynet; jeg kan ramme ting meget præcist, men jeg kan ikke se, hvad jeg rammer. Gud har humor...!

Clara

I weekenden smuttede vi lige forbi 2 x bedsteforældre og fik 3 livsvigtige fornødenheder med hjem:

- Min gamle kuffert, som min far havde repareret

- Et biksemads-kit (alt hvad man skal bruge til at lave sin egen biksemad af min mors lækre flæskesteg; tilsæt kun løg!)

- 2 meget fine nye Clara-kjoler! Jeg kan jo ikke tage æren fra min mor for at have strikket dem, men det skal ikke stoppe mig i at vise stolt frem:



Detalje fra ryggen


Frossenpinden E! brugte sin Clara-kjole str. 0-3 mdr. (også min mors værk) rigtig meget sidste vinter, så de to nye skal nok flyve ind og ud af skabet i den kommende vinter.

De to kjoler er strikket af to forskellige typer garn, så derfor har de to forskellige udtryk.

Dejlige og lune skal de i hvert fald nok blive, og kær bliver hun også i dem, barnet.

Ej Sikke Indkøb

Bor man på Østerbro eller Ej?

- Og det er kun E!'s del af rovet; jeg fik også købt et par ting til et par mødre, som ikke selv kunne være der.

Mine shoppe-endorfiner må ha' smittet af på barnet, for vel hjemkommet med mine poser besluttede hun sig for, at det var på tide at stå op for første gang (ved sin legebøjle).

Det er stort!

Ah! Dejlig weekend!