søndag den 15. januar 2012

Royal kavaler?

Dagens blogindlæg er naturligvis dedikeret til at ønske Dronning Margrethe II af Danmark hjertelig tillykke med jubilæet.


Dronningen på balkonen
Alle billeder i dette indlæg er tyvstjålet fra DR

Selvfølgelig følger jeg med, når der er godt, royalt tv, og således også ved denne lejlighed.

Det er simpelthen så hyggeligt at glædes med de glade, vinke til de vinkende og "nåååårh'e" af kronprinseparrets børn på balkonen.

Og allerede nu er der gang i debatterne rundt omkring om en af de primære interessepunkter ved sådanne begivenheder: KJOLERNE!

Her fra bloggen er der store tomler opad til bl.a. Margrethe Vestager, de 2 Kronprinsesser (den danske og norskeog Pia Kjærsgaard (ja, jeg er også overrasket...!).

Aftenens hit var altså efter min mening Helle Thorning-Schmidts kjole. Jeg synes i hvert fald, at dette skrud bestemt er en statsminister værdig. Hvor er den flot! Og statelig og passende til begivenheden og meget andet godt. 

Dronning Galla

Ehm, men jeg synes altså, at der var et par stykker, som faldt lidt igennem. Bevares, det er vildt flot, at man har en lækker barm, selvom man ikke er helt ung længere. Jeg synes bare ikke, at man skal vise helt så meget af den lige til landets regents 40 års jubilæum!

Her er det f.eks. Lars Løkkes hustru Solrun:

Dronning Galla

Tv-billederne var meget, meget værre end dette fotografi, særligt da parret talte med journalisterne. Det lignede mest af alt, at hun havde været nede i den nærmeste Change og fundet en BH, som hun så ved en fejl havde taget uden på i stedet for inden under kjolen...!

Endnu værre var dog Lars Barfoeds hustrus kjole...! Den viser altså for meget, synes jeg! Ikke fordi jeg normalt bliver forarget over andres babser, men i forhold til begivenheden og kvindens alder, sidder kjolen for langt nede og har for tynde stropper.

Og sorry...! Men skævt er det også!!


Galla11

Måske er højre strop simpelthen sprunget...?! Det kunne Lars da godt lige ha' sagt til hende! Hvis det var min mand, der fortiede den slags, og dermed fik mig til at vade ind til dronningen med den ene babs på afveje, ville han få sådan et drag over nakken...!! Just saying!

15 kommentarer:

  1. Du har fuldstændig ret.
    Jeg vil lige tilføje, at jeg synes Anne Mette danseglad Rasmussen havde aaalt for bare arme, hun har bare stadig slaskearme, selvom hun har tabt sig. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg krummer tæer på hendes vegne.
    Margrethe Vestager fik jeg også et glimt af, hendes kjole var også superflot!!
    KH Charlotte

    SvarSlet
  2. Uh, ja, krumme tæer er præcis også sådan, jeg havde det. Jeg synes at det er fedt, at man er stolt af sin krop, men det kan man jo godt være, selvom man vælger en kjole, som sømmer sig (badam-bam-tsch; lidt sy-humor dér, hehe) til lejligheden! Det er hos Dronningen, kvindemennesker! Dronningen!!

    SvarSlet
  3. Skal jeg grine af du naurligvis roser en 'røds' kjole og disser 'de blås' kjoler :) :)

    SvarSlet
  4. Om det er en blå i en rød kjole eller en rød i en blå kjole gør ingen forskel i denne sammenhæng (øh, men hverken Margrethe V. eller Pia K. kan vist siges at være røde, trods alt?), jeg udtaler mig bare om noget, jeg ved noget om: nemlig at have store kasser.

    Og når man har det, skal man passe på med, til hvilken lejlighed man dukker op med for lidt tøj på eller for tynde stropper. Særligt hvis man er gift med en mand, der ikke siger til, når ens ene babs er på vej ud i fri luft!

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet