onsdag den 1. februar 2012

Biks!

Arj, jeg er simpelthen så hårdt spændt for i denne her uge!

Jeg har lige været syg, slæber stadig rundt på en rusten hoste og har nogle meget mærkelige halssymptomer.

Jeg er midt i den sidste uge af mit uddannelsesforløb, hvor man er ret meget "".

Og så er jeg lige blevet færdig med at rette 50 eksamensopgaver fra Uni, samtidig med at det nye semester startede i mandags.

Med andre ord; der er virkelig run på i øjeblikket!

Sådan "jeg-har-ikke-haft-tid-til-at-være-på-posthuset-med-den-dér-pakke-i-2-uger"-run og "jeg-kan-godt-være-op-til-2-døgn-om-at-besvare-din-sms"-run.

Til gengæld er jeg en superfantalastisk livspartner; jeg beriger min mands liv med at tage på arbejde, før han står op, for så at bruge aftnerne på enten at arbejde eller at ligge på sofaen og være totalt komatoast.

Men når nøden er størst, hvem kan man så altid regne med? Hvem træder til, når man har mest brug for det?

MOR!

Så i mandags var min mor taget hele den lange vej for at hente barn i vuggeren, handle ind og lave mad. Da vi kom hjem fra arbejde, duftede hele lejligheden derfor lifligt af flæskesteg, brunkartofler, sovs, rødkål og hele molevitten!

UHM!

Menuen faldt i alles smag, og her mener jeg ALLE!



Verdens mindste sovse-indiske-Hitler...?



Mums! SOVS!


Og da min mor hellere laver for meget mad end for lidt, har vi her, bagefter, haft mad til 2 ekstra dage. Og ikke hvilken som helst slags mad; BIKSEMAD!


Aka den dybere mening med flæskestegsrester.

Åh, jubel!

Nu mangler vi bare at få overtalt min mor til at komme på besøg noget oftere...!

12 kommentarer:

  1. Åhhhr - når I er færdige med hende, må vi så låne hende? Kunne denondelyneme godt spise noget flæskesteg lige nu!

    SvarSlet
  2. Hehe, jeg skal spørge! Men umiddelbart tænker jeg, at I bare kunne være kommet forbi; der var HELT sikkert mad nok til et par ekstra øgler og det løse ;-)

    SvarSlet
  3. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet