onsdag den 28. marts 2012

Der er lang tid til oktober

... Men det skader vist ikke at tænke på en god sag i årets andre måneder også.



For mig er marts f.eks. i stedet blevet "awareness"-måned, efter at jeg lige har fået besked om, at mine bryster er raske.

Jeg opdagede en knude i mit højre bryst i december, og gik ud fra, at det måske var noget tilstoppet mælkekanal e.l., da det jo kun var nogle uger eller 3 siden jeg var holdt op med at amme.

Desuden er cancer jo sådan noget, der kun sker for andre, ikke?

Jeg besluttede mig for at holde øje med situationen, og da knuden i løbet af januar ikke var gået væk, men tværtimod føltes, som om den var vokset en lille smule, så den nu var på størrelse med en valnød, tænkte jeg midt i februar, at jeg hellere måtte få min læge til at kigge på det.

Det viste sig at være en rigtig god ide, eftersom knuden kort tid før min lægetid også begyndte at blive øm.

Et par uger inde i marts havde jeg tid på Riget til mammografi og ultralydsscanning, og var ikke ret kry, da jeg en meget tidlig morgen sad i en taxa på vej derind.

Jeg kunne ikke rigtig lade være med at sammenligne situationen med sidst, jeg var på Riget til ultralydsscanning, hvilket jo dog unægteligt var i anledning af en meget mere glædelig begivenhed.

Selvom det på en måde var lidt grænseoverskridende at blive scannet med en "mavescanner" et forkert sted, hvor der ikke var nogen baby inde, var det altså intet i sammenligning med mammografien.

Sundhedspersonalet var super flinke og rare og dygtige, men eftersom alting i al beskedenhed sidder, hvor det skal i forhold til min alder, så gør det altså mega nas at få disse alting klemt sammen på flere forskellige leder og kanter i sådan et apparat!

Heldigvis var "dommen" meget nådig; jeg havde bare pådraget mig en uregerlig cyste, som jeg har fået fjernet, og som ikke var farlig på nogen måde.

Mig og min kavalergang ånder lettet op og sender en kærlig tanke til alle de, som ikke er så heldige.

Jeg håber, at I derude gjorde det samme ved landsindsamlingen i søndags. Under alle omstændigheder kan I heldigvis nå det endnu, lige her.

12 kommentarer:

  1. Godt at høre du slap med skrækken sødeste ven!

    Har været helt underdrejet så jeg skal nok lige tage stilling til dragten. :)

    SvarSlet
  2. Puha godt det bare var en cyste!
    Og godt indlæg, det der med at tjekke sine bryster er jo vigtigt!

    SvarSlet
  3. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet