torsdag den 28. juni 2012

4ever

Han har talt om det i rigtig lang tid, har min mand.

Om at få E!'s navn tatoveret på sig.

Jeg synes naturligvis, at det er alt for sejt, så jeg støttede bestemt ideen.

Mange motiver, designs, skrifttyper, placeringer, størrelser og udseender er blevet overvejet, drøftet, vendt og forkastet i processen.

For en tatovering er en blivende ting, og naturligvis skal det være det helt rigtige. Noget man ikke fortryder og som holder i lang tid. Faktisk for altid, jo!

Det var bl.a. derfor, han valgte E! som genstand for kropskunsten.

For lige meget, hvad der er sket eller kommer til at ske, så er hendes ankomst for år siden så stor en begivenhed, at den er værd at markere på en så permanent måde. Og samtidig er hun en begivenhed, der altid vil være i hjertet og som man ikke kan fortryde.

For 2 uger siden gik han så herind:


... Hvor de var rigtig flinke og dygtig og tog sig godt af ham.

Efter ca. 45 minutter havde han fået lavet denne:


Ja, nu er navnet jo helt åbenlyst bortcensureret af blog-hensyn men se lige alligevel!

Den er blevet perfekt, lige som han ville have den.

Det helt rigtige stilmæssige udtryk og - synes jeg - en sej manifestation af en fantastisk oplevelse og livsbegivenhed.

Barnet belønner allerede initiativet ved at prikke til fars brystkasse med en stiv pegefinger og stave til sit eget navn. Det er ultrakært!

(P.S. Når vi nu alligevel kigger på billeder af min mand uden tøj på, så tillad mig lige i den forbindelse af påpege, at jeg godt er klar over, at jeg er meget, meget heldig!)

8 kommentarer: