torsdag den 28. juni 2012

4ever

Han har talt om det i rigtig lang tid, har min mand.

Om at få E!'s navn tatoveret på sig.

Jeg synes naturligvis, at det er alt for sejt, så jeg støttede bestemt ideen.

Mange motiver, designs, skrifttyper, placeringer, størrelser og udseender er blevet overvejet, drøftet, vendt og forkastet i processen.

For en tatovering er en blivende ting, og naturligvis skal det være det helt rigtige. Noget man ikke fortryder og som holder i lang tid. Faktisk for altid, jo!

Det var bl.a. derfor, han valgte E! som genstand for kropskunsten.

For lige meget, hvad der er sket eller kommer til at ske, så er hendes ankomst for år siden så stor en begivenhed, at den er værd at markere på en så permanent måde. Og samtidig er hun en begivenhed, der altid vil være i hjertet og som man ikke kan fortryde.

For 2 uger siden gik han så herind:


... Hvor de var rigtig flinke og dygtig og tog sig godt af ham.

Efter ca. 45 minutter havde han fået lavet denne:


Ja, nu er navnet jo helt åbenlyst bortcensureret af blog-hensyn men se lige alligevel!

Den er blevet perfekt, lige som han ville have den.

Det helt rigtige stilmæssige udtryk og - synes jeg - en sej manifestation af en fantastisk oplevelse og livsbegivenhed.

Barnet belønner allerede initiativet ved at prikke til fars brystkasse med en stiv pegefinger og stave til sit eget navn. Det er ultrakært!

(P.S. Når vi nu alligevel kigger på billeder af min mand uden tøj på, så tillad mig lige i den forbindelse af påpege, at jeg godt er klar over, at jeg er meget, meget heldig!)

onsdag den 27. juni 2012

Spelt-vuggeren

Min lille Bagermester Harepus har sammen med resten af gul stue brugt dagen i dag på at bage speltboller.

Ifølge de glade vuggestue-voksne betød det, at ca. 1/4 af eftermiddagen blev brugt på rent faktisk at bage bollerne, mens 3/4 blev brugt på rengøring af gulv, loft, vægge, div. flader, redskaber og ikke mindst børn.

Men det var ok; de havde allesammen hygget sig og derefter spist deres lækre frembringelser, og havde endda nogle med hjem til deres benovede forældre = os.

Med andre ord: Verdens Vildeste Vugger er gået fra "kun" at fodre mit barn for mig, og udstrækker nu servicen til også at fodre mig, endda på det der kritiske tidspunkt lige efter arbejdsdagen og i god tid inden aftensmaden.

Konceptet holder 100!!!



Se lige de fine, bittesmå speltboller, som de har bagt med deres fine, bittesmå fingre.

Det er virkelig de små forskelle, der skiller ikke-forældre fra forældre; f.eks. om man ukritisk spiser ting, der er fremstillet af vuggestuebørn, fordi man er lige ved at dø over den massive cute-faktor.

(lækre var de i øvrigt også... Måske man skulle ryste en opskrift ud af dem, henne i vuggeren...?)

søndag den 24. juni 2012

Boglig?

Min E-bog trænger akut til fodring, så jeg har virkelig brug for hjælp fra jer læsere!

Hvad skal jeg købe?

Som rettesnor kan jeg afsløre, at listen over mine yndlingsforfattere tæller blandt andre Margaret Atwood, Ken Follett, Anne Rice og Marian Keyes (ja, ret forskelligt...!).

Og at min samling af chick lit fylder en hel hylde i en reol... Mens min krimisamling fylder en hel reol for sig selv. Her er særligt Ian Rankin overdrevent repræsenteret, mens nyeste idoldyrkelse centrerer sig om Lars Kepler (Alexander og Alexandra Ahndoril... Du har hørt om "Hypnotisøren", og ja! Den ER så god. Læs den straks!!).

Egentlig troede jeg, at jeg skulle læse "50 shades of grey" (bare for at se, hvad alt hypen handler om), men efter at have læst denne anmeldelse her, er jeg blevet overbevist om, at anmeldelsen er bedre skrevet end bogen, så det har jeg droppet igen.

50 Shades of Grey

Men hvad dælan så?!

Hvad skal I have med på sommerferie til at læse i, og hvorfor?

mandag den 18. juni 2012

Humor

Jeg må simpelthen dele det her, som er noget af det sjoveste, jeg længe har set:

Aftenshowet den 14. juni 2012

Lige meget, hvad man synes om Rytteriet og om den danske sangskat, så er dette her bare alt, alt for sjovt på så mange planer!

Æv, hvor ville jeg ikke bytte job med intervieweren! Hun skal både holde det forargede barnebarn bare nogenlunde på sporet inden for rammerne af dagens emne, og samtidig holde masken fuldstændig upåagtet, at han jo er præcis en lidt ældre version af to af Rytteriets andre figurer!

Og så i øvrigt forsøge at abstrahere fra alle de spørgsmål, hans bizarre tankerække frembyder til...!

Altså, var det nu også VIRKELIG obskøn kunst med kongehuset som motiver, der slog Mærsk ihjel?! Virkelig??!! Og er der reel grund til at befrygte, at Rytteriets brug af denne sang ligefrem vil slå andre ældre medborgere ihjel, og således retfærdiggøre, at manden direkte ligestiller de to humorister med mordere (i øvrigt på trods af deres, synes jeg, meget oprigtige og fine undskyldning)? Og kan man nu være absolut sikker på, at folk vil begynde at skråle "pikken!!" helt umotiveret, hver gang den fine, gamle sang afsynges?

Humor er en løjerlig ting, og heldigvis er vi alle meget forskellige mennesker.

Men jeg priser mig nu altså lykkelig for, at jeg kan grine så højt og inderligt af dette indslag i Aftenshowet, at jeg nær havde vækket E!

Særligt, hvis alternativet er, at man er født helt uden humor! For det er da næsten på linje med et svært handicap!

lørdag den 16. juni 2012

Junkie


Mja, ok. Det er så lige en spelt-galet, der er i gang med at møde sit endeligt. Men det KUNNE lige så godt have været en marmelademad! I øvrigt er det en af Strikkeoraklets kreationer, barnet har på. Opskriften hedder "Sukkerdrys-kjolen"...!


Det er weekend, og herhjemme fejres den slags - og i øvrigt også andre glædelige begivenheder - med sukker.

I weekenden bliver der nemlig hentet morgenbrød (når jeg skriver "bliver", er det fordi, det naturligvis hverken er mor eller barn, der bliver smidt på cyklen tidligt om morgenen...!), typisk fra Krummen & Kagen eller fra den økologiske bager på Rosenvængets Allé, og så må man få en lille smule marmelade (gerne farmors hjemmelavede) på sit brød.

Nogle gange er der også et stykke kage e.l. til deling, og så får familiens mindste naturligvis også lov til at smage.

Hun gider egentlig ikke det store sukkershow. Hun får lov til at smage kage og lignende søde sager, men spiser sjældent mere end en teskefuld.

E! spiste sukker for første gang på sin 1-års fødselsdag, hvor hun spiste en stump ægte fynsk brunsviger og en halv af disse hjemmebagte muffins med blåbær og chokolade: 



Naturligvis får E! ingen søde drikke eller slik, dvs. altså lige bortset fra dengang, hvor hun for første gang fandt ud af at åbne skuffen i stuebordet og fandt en vildfaren skumfidus, som hun til forældrenes udelte panik straks proppede i munden med et højlydt "UUUHMMM!!".

Man kan ikke bebrejde barnet. Hun er trods alt vant til, at alt hvad der er lyserødt, tilhører hende...

Generelt er vores såkaldte "sukkerpolitik" (du godeste, hvor er det dog et helt utroligt fesent ord/begreb!!) vist, at man kommer langt med sund fornuft og en alt-med-måde-holdning.

Jeg tror ikke på, at fanatisme med noget som helst nogensinde har gjort nogen noget godt. Naturligvis skal små børn ikke have en hel masse sukker, for det er der overhovedet ingen grund til; så spiser de sig mætte i det i stedet for alle de vigtige fødevarer, de også skal have.

På den anden side tror jeg heller ikke på fuldstændig askese, jeg synes at det er et meget mærkeligt virkelighedsfjernt vakuum at holde sine børn i. Vores oplevelse er, at hvis noget er totalt forbudt, så er det bare det eneste, E! kan holde ud at tænke på/beskæftige sig med/pille i/ville have helt vildt.


Hvis man derimod afdramatiserer maden og indtager en lidt mere nonchalant holdning til fødevarer, mens man naturligvis sørger for at servere god og sund mad og kun nogle gange tilbyder sukker, uden at gøre et stort nummer ud af det, så tror jeg altså at man har en større chance for at opbygge et roligt, fornuftigt og rimeligt forhold til alt det usunde, som hun jo på et eller andet tidspunkt alligevel stifter bekendtskab med uden for vores kontrol (med mindre altså hendes far gør alvor af truslen om at flytte med hende på kollegie og sove under hendes seng om natten med et haglgevær...).




Under alle om stændigheder synes jeg, at debatten er fuldstændig kørt af sporet, når sukker betegnes som eller sidestilles med narkotika!

Hør nu godt efter: sukker er IKKE narko.

Jeg arbejder på Vesterbro. Hvis man er et sekund i tvivl om, hvad rigtig narkotika gør ved menneskers liv, er man hermed officielt inviteret på en gåtur ad Reverdilsgade sammen med mig. Medbring småpenge og medfølelse, men lad venligst politisk overkorrekte fanatiske udtalelser om børn blive hjemme, tak.

mandag den 11. juni 2012

Party-Party

Pyyyh, hvor har jeg været på vulkaner i weekenden!

Faktisk i flere dage i træk, og også i weekenden før det.

Er det ikke vildt, hvordan der ofte går måneder, hvor man overhovedet ikke fester, og så lige pludselig samler fest og farver sig i kalenderen som perler på en snor?

For det første må jeg lige bemærke, at det var et fantastisk bryllup i lørdags. Smuk brud, smukke brudepiger (i al beskedenhed), og billeder af mig i min fine, lyserøde brudepigekjole (se her) kommer naturligvis på bloggen senere.

I mellemtiden synes jeg snart, vi trænger til en drink (til...).

Derfor kommer der lige en anbefaling fra mig til jer; nemlig FUGU.



Det er et enormt hyggeligt sted, centralt placeret og med masser af stemning i de forskellige indendørs og udendørs rum. Som insiderviden kan jeg tilføje, at badeværelserne er pæne og bartenderne charmerende. Derudover er der naturligvis glimrende cocktails til rimelige priser, i forhold til location osv. 

Særligt er jeg helt vild med deres "Strawberry Fool"; Hjemmelavet vanillevodka, Aperol, blendede jordbær, lidt honning og et skvæt fløde med vanille i.

Uhm! En fatal kombination af ingredienser, der smager af sol og sommer og vanillekoldskål med jordbær i, men som altså (advarsel!) indeholder alkohol, selvom man slet ikke kan smage det.

Alt i alt god grobund for onde tømmermænd dagen derpå.

Og efter sådan en weekend på høje hæle med cocktails, bryllupsfest og dans i de sene nattetimer, er det næsten lidt svært at afgøre, hvad der gør mest ondt: hovedet eller fødderne...?!

torsdag den 7. juni 2012

Taking the Liberty

Jeg ved det godt; Liberty er noget fedt stof.

Men et eller andet sted er det altid en afvejning, om noget er så ekstra meget fedt, i forhold til, hvor meget mere, man skal betale for det, i forhold til gennemsnitsprisen.

Sådan lidt; kage er godt. Jeg vil gerne give en del flere penge for kage, hvis der er tale om en brownie fra Lagkagehuset (nu bare lige for at tage et eksempel, et helt tilfældig ét, jeg er IKKE LKH-browniejunkie! Ret meget... Længere), men ikke f.eks. 150 kr. mere (who am I kidding? Hvis man kunne købe de brownies i metermål ville jeg lægge hele min løn i den biks...!), vel?

Hvorom alting er, så mangler E! sommerbukser, så jeg drønede straks til symaskinen. Og i garnkurven.

Og vupti; nu er der forholdsvist hurtigt syede sommerbukser i lækkert let bomuld, og med små hæklede lommer i økologisk bomuldsgarn.



Lige til sommeren (hører I, vejrguder? S-o-m-m-e-r-e-n, blev der sagt!)



Bukserne er syet af noget (ikke-Liberty-like) stof, jeg købte på ferie sidste år for ingen penge! Sådan, 25-30 kr. pr. meter e.l. Heldigt, at der var god plads i kufferten til en meter stof eller to. Eller 10...!



De hjerteformede perlemorsknapper er nogle, de har hos min garnpusher i Fiolstræde.

Mønsteret til bukserne er Onions, men med ca. 3 cm. længere ben og 4 cm. længere foroven, der så bukkes ned til 2 løbegange øverst, så det bliver mere behageligt om den lille vom.



Poseeffekten ved anklen er blevet rigtig god, synes jeg, og lommerne er en kær lille detalje.

Det bliver skønt at hælde E! i sommerbuksen og samtidig vide, at der er bukser for ca. samme pris som en lille softice uden drys.

Hvis dette indlæg virker en smule længselsfuldt efter sommer, er det nok ikke et tilfælde.

tirsdag den 5. juni 2012

Send flere bøger!

Nu kom jeg jo forleden til at prale af afsløre, at min pinse gik med udendørs afslapning og læsning.

Straks forestillede man sig for sit indre øje (eller ikke...), hvordan jeg lå henslængt på overskudsmaner under kundskabens træ med en tyk bog om fransk indenrigspolitik før første verdenskrig...

Intet kunne naturligvis være længere fra sandheden.

I stedet dovnede jeg på græsset med denne her bog:




Jeg har lånt den af min mor.

Det startede med, at jeg læste forgængeren, Send Mere Sex, da vi var på weekend hos mine forældre, og så gav det jo god mening også at låne 2'eren.

Jeg ved godt, at Anne-Grethe Bjarup Riis er hende, folk står i for at hade.

Personligt har jeg dog så dyb respekt for, at hun i den grad har sine meningers mod og virkelig brænder passioneret helt ind i hjertet for de ting, hun mener, at jeg ikke kan blive rigtig træt af hende. Heller ikke når jeg er uenig med hende.

Selvom Send Mere Sex er medforfattet af Trine Appel er det fælles for begge bøger, at der er ret meget Bjarup Riis i dem.

Til gengæld får man set lidt det hele af begge damer på bogens forside...!


Jeg følte i hvert fald, at jeg kom helt ind under huden på sidstnævnte, mens jeg fulgte Helene Sandholms op- og nedture i arbejdslivet, sexlivet, parlivet, moderlivet og underlivet.

På den måde føles bøgerne næsten selvbiografiske, selvom jeg naturligvis ikke tror på, at de damer har været ude for alt det, der sker med hovedpersonen - men jeg er sikker på, at de tilsammen kender nogen, som har.

På den måde bliver bøgerne både meget personlige, men også en samling af en hel række kvinders problemer, oplevelser og utrolige livssituationer, der i stedet sker for én kvinde; hvilket tilfører bøgerne et komisk/tragikomisk element.

Overordnet blev jeg i hvert fald godt underholdt, og selvom begge bøger er ret hæsblæsende og måske ville gøre sig bedre som filmmanuskripter end som bøger, så kunne jeg sagtens finde på at anbefale dem videre.

Måske er det dem, du skal have med på ferie eller til stranden til sommer (hvis det nogensinde bliver vejr til andet end at fryse ihjel der...!)?

søndag den 3. juni 2012

Det bliver dyrt!

Arj, er det ikke typisk?!

Her tror man, at man har posted et udemærket blogindlæg for et par dage siden, og så har blogger åbenbart ædt det.

Pokkers...!

Nå, men heldigvis har jeg fundet et plaster, som kan kurere alle sygdomme og alt dårligt humør!

Måske er det en gammel nyhed, men der er altså flere og flere online shoppingsteder, hvor man kan reservere ting, og så købe online senere, eller hente og betale i butikken, når man gider.

Jep; man kan sidde hjemme og vælge det nyeste og bedste, når det udkommer, men uden at købe før man har prøvet det på.

Jeg skulle hilse fra mit dankort og sige "Argh, hjælp! Skån mig!!".

De har f.eks. sådan en "Click & Collect"-service i Bianco, se her.

Jeg manglede sko til på lørdag, hvor jeg som stolt brudepige skal op af gulvet bag min smukke veninde CoolL, men det gør jeg så ikke længere, da!

De andre brudepiger skal vist have sølvsko på, og ehm, skik følge eller brudefølge fly (eller hvad det nu hedder), så det skal jeg jo også:







Smukke, ikke?


De skærer på det helt rigtige sted på mit ben, nemlig neden for anklen i stedet for oppe på selve anklen, hvor ens ben bliver visuelt kortere OG det ligner, at det stakkels ben er ved at blive kvalt.

Disse er perfekte! Og så ligner de sådan en rigtig dansesko på den fede, lidt retro måde.

Jeg kan lige se dem for mit indre øje foxtrotte over gulvet hos Violet Vinter.

Nu må vi se, hvordan de holder distancen på Frederiksberg på lørdag. Så er spørgsmålet bare, om jeg kan have dem på et par timer på kontoret hver dag, helst lidt diskret, for at gå dem til...?