Tacky? Mig?

Jeg har dristet mig til at skrive en (synes jeg – ikke overraskende – da selv) humoristisk kommentar til et indlæg på en blog, jeg følger.

Interesserede kan læse indlægget og kommentaren (nr. 3) her.

Min kommentar er mildest talt ikke blevet vel modtaget (min smiley er tilsyneladende blevet læst som ”semikolon, bindestreg, halv højre parentes” i stedet), og jeg er bl.a. blevet spurgt, om jeg føler mig ramt.

Det vil jeg gerne have lov til at svare på.

For JA!! Gufandenforhelvededa!

Det er meget svært for mig IKKE at kigge på mine bryllupsbilleder uden at formuleringen ”men… hvorfor er det altid de lidt … tunge brude, der skal ligge på bilkølere og slange sig, mens både mand og bil ligner skamskudt vildt, der er taget til fange?” ligesom hænger ved...? Hvis I forstår?

Nejnej, hjertet er ikke på rette sted her, men i stedet brugt til anonymisering, jo!

Umiddelbart synes jeg jo ikke, at jeg ser "… tung” ud på mit billede (til alm. info er kjolen en str. 38), og selvom jeg naturligvis vil lade vurderingen være op til den enkelte beskuer, kan jeg godt afsløre, at hensigten med billedet ikke var/er at bibringe nogen den forestilling, at jeg har et jagtgevær gemt i skørtet.

Jeg er ikke særlig fotogen. Min mand (på trods af hans øvrige lækkerhed) heller ikke (i øvrigt; det er garanteret bl.a. derfor, jeg bliver ved med at spamme mine forsvarsløse læsere med billeder af E!: jeg FATTER ikke, hvorfor det barn er så god på billeder?!? Tro mig; hun er den ENESTE af os. Virkelig. Tro mig).

Ud af vores fotografs 800 billeder fra vores bryllup (nej, jeg overdriver ikke. Jeg mener, at det præcise antal var 802 e.l.), kunne vi med nød og næppe til et album skrabe 12 billeder sammen, hvor overskriften ikke burde være ”nydelig herre fanger undsluppen psykiatrisk patient i hvid kjole” eller ”brud overrasker velklædt hønsetyv” e.l. Så for os var valg af bryllupsbilleder i høj grad en ufrivillig morsom fravælgelsesproces.

Dybest set er smag og behag forskellig, og jeg skriver ikke dette indlæg for at få ”arj, jeg synes da at det er et fint billede”-kommentarer. Statistisk set må der sidde rigtig mange mennesker ude ved skærmene, som ikke bryder sig om mit bryllupsbillede, og som selv ville have valgt noget andet. Og sådan skal det være! Hurra for forskellighed!

Men måske skriver jeg dette indlæg for at minde om, at når nu smag og behag er så individuelt, så kan det godt virke noget overflødigt at pege på andre menneskers forhåbentlig kære minder og gøre lidt grin med, hvor kiksede de er.

Jeg kender ingen, der med vilje får taget billeder, de selv synes er grimme/klichefyldte/tacky/vamle. Så kan man naturligvis gøre det til sit livs mission at fortælle disse grimhedssvælgende, kliche-elskende, tacky tabere, at de har dårlig smag, og at ens egen smag er den bedste og eneste rigtige.

Men måske har jeg svært ved at forstå, hvem der vinder noget i denne situation? Jeg tror ikke, at de smagløse brudepar pludselig udvikler en anden smag, og selv hvis de gjorde, kan de jo dårligt nå at lave billederne om nu? (… Jeg skal i hvert fald personligt lige stoppe med at amme, før mine kasser evt. ville kunne presses ned i den brudekjole igen…!)

Jeg forsøger nok at sige, at:

1) Denne blog er bryllupskritik-fri zone. Måske er det en rest ammehormoner, men selv på billeder som dette, ser jeg først og fremmest 2 mennesker, som lover at elske og støtte hinanden for evigt. Først derefter kan vi snakke mere eller mindre flatterende kjolevalg.

2) Hvis jeg skriver noget på min blog, der kan tolkes sådan, at du har dårlig smag og jeg har god, så er du meget velkommen til at skrive til mig. Så får du straks udleveret min privatadresse, så du kan komme og slå mig hårdt bagi med et bundt Calla liljer.

3) Som læser af min blog behøver du ikke have god smag, eller synes, at jeg har det. Du behøver ikke være cool-crowd semioprørsk, lækker, bevidst anderledes med kant på den fede måde, slank, have haft en god hårdag på noget tidspunkt i år, have en bestemt (eller nogen) uddannelse, have en særlig civilstatus eller have børn (selvom jeg godt forstår, at min blog er 80% kedelig, hvis du ikke har). Du må komme som du er. Også, hvis du bare er skidesur! (semikolon, bindestreg, halv højre parentes)

Kærlig hilsen

Maria

Kært barn har mange navne

Lånt her

"Hedder hun "E!"...?!"

Naturligvis hedder E! ikke i virkeligheden E!

Jeg ved godt, at mange synes, det kan være lidt underligt og på en måde upersonligt, når man anonymiserer på sin blog, og jeg er i princippet faktisk enig.

På den anden side forstår jeg også godt dem, som vogter deres families identitet lidt mere nidkært - det kan der jo være mange gode grunde til.

Min egen grund er, at E! hedder noget lidt specielt (måske ikke for Østerbro og omegn, men på landsplan er der kun ca. 5000 mennesker med dette navn), og da jeg har et job, der gør det ønskeligt ikke at give sine kontaktoplysninger til alle og enhver med adgang til google, har jeg valgt at kalde hende E! - her på bloggen, i hvert fald.

Udråbstegnet er baseret på hendes personlighed (jaja, man er vel sin mors datter??) og på det sjove sammenfald med underholdningskanalen E!.

For meget kan man sige, men E! er sgu en underholdningskanal! Jeg ved i hvert fald ikke, hvad dælan jeg gjorde med min tid, før jeg fik hende?!

I daglig tale hedder hun jo desuden også mange andre navne end sit eget; Lillefis, Skattemås, Havregrødsfjæs, Junglebarn, Slumrebaby, Brokkebarn, Puttesnutte, McSultensen, Babydyr, Blemås osv. osv.

Houston we have a crawler

Jeg mistænker mit barn for at have en vilje og stædighed ud over det sædvanlige, samt en temmelig skæv og underfundig humor.

Alt dette får hun jo selvsagt fra min mands side af familien...

...!

Under alle omstændigheder viste hun disse karaktertræk meget tydeligt i onsdags, hvor hun tog sit første kravle-"skridt"!

JAAAAAAAAAA!!!

Dygtig baby!

Hun har længe stået på alle fire og vugget frem og tilbage, og onsdag lykkedes det så at sætte hænder og knæ foran hinanden (eller... Ja...! I forstår!).

...3 dage efter at jeg startede på arbejde efter barsel. 3 f... dage!!!

Babyer! Som en god veninde siger; de tager altid røven på én!!

Og hvordan går det så, det med at starte på arbejde igen? Tja, udover at det går ud over min tid på bloggen, er det rigtig spændende og super udfordrende, uden dog at blive for meget. Hvilket sådan set er perfekt! En fantastisk chef, søde og venlige nye kollegaer og meningsfyldt, spændende arbejde!

... Så hav mig lige undskyldt, mens jeg utaknemmelige skarn sidder her og forsøger at skjule, at jeg egentlig hellere ville bruge hver dag, hele dagen på det her:

Den nye underklasse?

(Langt indlæg, men hæng på alligevel)

I sidste uge var jeg på besøg hos Vitus' mor (og Vitus), og det var vildt hyggeligt! Naturligvis snakkede vi om babyerne, men det fedeste var, at vi også snakkede om en hel masse andre ting, og det helt uden, at jeg var nødt til at sidde og tænke "argh, nu SKAL jeg sige noget, som ikke er om babyerne!!" - det kom helt af sig selv. Juhu! (Måske er jeg ved at få min hjerne igen? I så fald et velvalgt tidspunkt; lige omkring jobstart...)

Busturen derhen mindede mig dog om en meget dårlig oplevelse, jeg havde sidst, jeg var på besøg der. Og jeg vil gerne dele den med jer, ikke for at brokke mig (ok... måske også lidt derfor... men kun ca. 10% derfor!), men fordi oplevelsen underbygger en ubehagelig teori, jeg har!

Jeg stod med barnet i vognen, og skulle af bussen ved næste stoppested. Jeg stod op ved siden af vognen, som var parkeret inderst i mellemgangen, og bag den sad en midaldrende dame og en yngre mand på det brede klapsæde.


Da bussen nærmede sig stoppestedet, trak jeg klapvognen ud og begyndte at bakke mod udgangen. Faktisk er vores vogn en af de mindste på markedet, og derfor kunne jeg godt komme forbi dem, der sad på klapsædet, hvis de bare trak deres knæ til siden.


Den yngre mand rejste sig straks fra sædet, selvom det egentlig ikke var nødvendigt. Damen, derimod, som sad tættest på mig, kastede et blik på mig og vognen, strammede munden bistert sammen og rettede blikket ligeud, direkte forbi mig, mens hun ikke rokkede sig en tøddel.


"Undskyld?" sagde jeg, da jeg forsøgt at bakke mig selv og vognen forbi hendes ben. Ingenting skete der, hun så bare mere sur ud og kiggede lige ud. "Undskyld, vi skal af?" prøvede jeg igen. Ingen reaktion.


Da bussen svingede ind til stoppestedet, fik bussens bevægelse hendes paraply til at falde ned og lægge sig skråt ned mellem mine vognhjul, og jeg sad nu fuldstændig fast. "Hey, din paraply!!" prøvede jeg til damen med det stadig stive blik og lige bag efter "Hov, jeg skal aaaaf!!" til buschaufføren, der så småt var begyndt at blinke ud fra busstoppestedet igen.

Til sidst tog den unge mand fat i klapsædet, og nærmest vippede damen af, så hun var nødt til at flytte sig, og jeg kunne flytte hendes paraply.

Desværre var det for sent, og jeg måtte pænt stå af ved næste stoppested og gå tilbage - i regnvejr.

Jeg var så vred, at jeg var tæt på at tude! Jeg har aldrig gjort den dame noget, jeg og min vogn generede ingen i bussen og jeg var venlig og høflig; måske ALT for høflig!

Alt i alt var denne oplevelse dog ikke bare en skidt oplevelse; den er også med til at bekræfte mig i min teori om, at samfundet som sådan er begyndt at se ned på os, der har børn.

Jeg synes ikke, det er ret mange år siden, hvor man rejste sig for tydeligt højgravide i bussen? Ikke længere! Eller hvor man som fodgænger automatisk trak lidt til siden, hvis der kom en barnevogn kørende? Ikke på vilkår! Eller hvor man så lidt forlegen ud, hvis man uden grund optog togpladser eller elevatorer, som udtrykkeligt er forbeholdt handicappede og barnevogne? HA! Som om!

Den offentlige opinion er imod os. Så meget, at da en veninde skrev en vred facebook-status om, at hun nærmest var blevet beskyldt for butikstyveri, fordi hun havde lagt 3 dagligvarer ovenpå barnevognsdækkenet i en butik, kommenterede hendes venner (...?!) kun, at mange børnefamilier jo bruger barnevogne til at stjæle med, og at man i øvrigt burde indføre børnefri supermarkeder!

Faktisk synes jeg også, at det politiske klima er begyndt at vende denne vej; meget få politikere fra endnu færre partier tør tage ordet "børnefamilier" i deres mund, og jeg har set politiske debatter, hvor ordet blev mødt med et fnys og himmelvendte øjne (á la "HA! De lede stoddere er da i hvert fald de SIDSTE, som skal have det nemmere!!").

Selv humoren viser samme takter! I DR2-programmet "Hjælp, min kone er skide sur" kan man således høre Uffe Buchard ynke alle nye fædre, fordi de bliver tvunget til at skubbe rundt med en barnevogn, eller høre Jim Lyngvilds opsang til nybagte mødre om, at deres mand ikke gider at have sex med dem, hvis de ikke bruger nok make-up lige efter fødslen.

Jeg synes ikke, jeg normalt er humorforladt, men hvornår blev det comme il faut at rakke ned på forældre? Ikke ens egne, forstås, men på folk på ens egen alder, som har valgt at blive det?

For at sætte det på spidsen; hvorfor skal jeg inkassere et surt blik, fordi jeg (ihærdigt vigende, ydmygt og uden gene for andre) har en klapvogn med i Netto? Jeg dømmer da ikke på samme måde andres livsvalg? Og hvorfor må man gerne råbe højt i samme Netto, når man er 45 år og snakker i mobiltelefon, men ikke, når man er 8 mdr. gammel og ved at falde ud af vognen af grin over kødkøleren? (...?!)

Hvorfor skal jeg bare smile dumt, når single kollegaer nedladende henviser til, at jeg da også lige er "typen" ("tttttsypn", sagt med hønserøvsmund og indforståede blikke) på at blive mor, og hvorfor skal jeg helst sige at jeg haaaader min barsel og SLET ikke kan få tiden til at gå, for at blive taget seriøst som et tænkende menneske?

Jeg føler mig kort sagt en smule mobbet og er ærgerlig over at være havnet i den helt særlige socialklasse, vi "breeders" åbenbart er blevet forvist til.

(Billederne i dette indlæg er på grov vis taget fra denne butik, hvor man kan købe virkelig sjove t-shirts mv. til kommende forældre! Kig ind og fnis med)

Mamma Maria

... Spidsede i går grydeskeerne og havde veninden Cool L og hendes forlovede til middag (jep! FORLOVEDE!! Juhu! Storhvidkjolekirkekærlighedogfest!!)

Temaet for aftenen var vores nyligt overståede barselseksil, så menuen var naturligvis:

Primi: Tagliatelle al pesto

Secondi: Risotto al funghi

Dolce: Tiramisu della casa

Da vi er gået hårdt til den fra moderlandet hjembragte vidunderpesto (ja, nemlig! Den, jeg har nævnt bl.a. her!), er der snart ikke mere tilbage (hvilket er ok, skidtet kan desværre ikke holde sig for evigt... Jeg har foreslået, at vi derfor tager til Italien efter nye forsyninger hver anden måned, men blev mødt med et veto fra mand og bankrådgiver...).

Derfor lavede jeg lige noget hjemmelavet pesto i stedet.

Hvis du skulle mangle, viderebringer jeg lige opskriften, som er enkel, lækker og vildt nem:

Pesto (portion til pasta til ca. 4 pers.)

2 dele Basilikum
1 del persille (kan også være ½ persille og ½ anden krydderurt)
1 lille pose pinjekerner
1-2 små fed hvidløg
Ca. 75 - 100 g. parmesan (af et helt stykke)
God olivenolie (ekstra virgin)

Urterne vaskes, pinjekernerne ristes på en tør pande og osten rives groft. Ingredienserne kommes i en blender e.l. sammen med ca. 5 spsk. af olien (jeg bruger min gode gamle stavblender...).
Herefter blender man, og tilsætter gradvist olie, indtil konsistensen er, som man vil have den. 
Pestoen kan spises med det samme, kan gemmes i køleskabet eller kan fryses. Kan bruges til ALT!

Velbekomme!

Som en lille teaser kan jeg da godt lige bringe et billede af risottoen også; det er på linje med minestrone den perfekte eftrerårsret! Denne her er lavet med brune champignoner, portobello svampe og østershatte. Uhm!

Selvhad?

Jeg er et dårligt menneske, som griner barnligt af andres uheldige fejludtalelser!



Men det er ikke min skyld! Baby'en startede totalt meget!!

Så har vi fået det på plads...

Og så kan jeg jo godt tillade mig at gengive, hvad Joachim B. Olsen svarede, da han i går eftermiddags blev spurgt af TV2, hvad han og Liberal Alliance vil gøre under en evt. rød regering.

Den gamle svinger (kugle-) så meget koncentreret ud, og svarede straks med stor iver og stridslyst:

"Ja, jeg vil blive ved med at angribe oppositionen!!"

Vi lader sætningen stå et øjeblik.

Udover, at han risikerer at få kuglerne i maskinen (badam-bam-tsch!), fordi ovenstående kan tolkes truende (særligt hvis man har set ham flippe ud til hest i det dér cowboyprogram på Zulu), så bør LA måske få trykt nogle visitkort e.l. til manden, så han ikke glemmer sit ståsted en anden gang.

Billedet er lånt her. Sorry, jeg kunne ikke stå for det!

... Eller måske har jeg bare misforstået det hele, og Kugle-Joe tror, han kommer til at være med i en rød regering? Måske fik han lige flashback til dengang, han forhandlede med S om at blive kandidat der, før han kom i tanke om, at han forresten er liberal (og godt kunne tænke sig flere koner)?

Hm!  The plot thickens...!

Hvis man har stemt, må man så godt strikke?

Jeg har fået købt garn og pinde, og bruger nu de allersidste timer af min barsel på at starte på E!'s vinter-sjælevarmer, som jeg tidligere har listet ind (som nr. 5) på en liste her.

Begge dele er købt HER, hos en af mine yndlings-garnpushere.

Det over-superlækre garn (Puno - Gepard) er lavet af Baby Alpaca/Merinould, og er både luftigt, lækkert at arbejde med og så dejligt blødt, at det bliver et ekstra hyggeligt strikkeprojekt!


DETTE garn er luksuriøst som kashmere og giver et fedt, lidt råt look.


Så følg med på bloggen for at se resultatet...

Øhm, jeg startede ganske vist i går... med at strikke i den forkerte retning...!! Men  nu er jeg på rette spor, tror jeg!

-

P.S. I øvrigt: Dagens valgkommentar, hørt i Go'morgen Danmark: "Ja, for over hele landet hænger der jo folketingskandidater fra hver en lygtepæl..." ...?!

Gør der??!!? Jamen så kom dog ned derfra og ind i stemmeboksen! Skøre, pælehængende kandidater, tsk-tsk...!

2 for ens pris

Et godt baby-tip, jeg engang modtog:

1 voksendyne = 2 juniordyner = 4 babydyner.

Ligningen er sikkert bekendt for de fleste, og kan bruges både til dyner og dynebetræk.

Som sagt, så gjort!

Nu har E! i hvert fald 2 lækre, lækre Kronborg dundyner, som har kostet præcis 6 kr. pr. stk. mere end den almindelige, småfesne billigste juniordyne.

Prisen fås ved at købe en voksendyne på supertilbud (langt under halv pris), og så sy en løbegang og klippe den midt over.

Jeg havde forventet det helt store dun-snevejr i stuen, men det var slet ikke så galt! Jeg overlockede bare på hver sin side af midten, og lavede ikke ret meget plads til at klippe, så dunene holdt sig på plads.

Det kan anbefales at vente med at pakke dynen ud af dens hylster indtil du skal sy; så er den stadig tilpas flad til, at du kan rulle den, så der er plads i symaskinen.

Det færdige resultat, med juniorsengesæt købt på ferie for det, der svarer til ca. 35 kr. Se DET er besparelse! Og sødt er det i øvrigt også, synes jeg:

(Små mus til den lille mus, hehe)

Sweet dreams til både dem med juniordyner og dem med... Hm... seniordyner (...?!)

Kærlighed

Kære Frederik Fetterlein

... Virkelig?! Jamen....?!?

Seriøst??

... Helt ærligt...??!!?!

-

Kære Frederik Fetterleins tilkommende

Øh... Tillykke...?

-

Kære Frederik Fetterleins tatovør

Har du ingen skam i livet, din uetiske, pengegriske nålesvinger???!?!?!!

(Uindviede kan følge med her)

-

P.S. Hvis Frederik Fetterleins plastikkirurg følger med her, så gælder kommentaren til hans tatovør også dig! Det ligner jo snart, at han bruger samme service som Meg Ryan (gys!)

(se her)

Top 5: Tæskelækre Tærter

Så nåede vi til den store finale i Top 5-ugen!

I dag skal vi have middagsgæster og se NFL, så jeg er hoppet i forklædet og er fortrukket til det kulinariske hjørne. Derfor en:

Top 5 Tærter:

(Jeg skal lave tærte til dessert, og har valgt nr. 5, den er SÅ god!)

1) Banana Cream Pie

Traditionen tro laver jeg denne tærte til dessert på Thanksgiving aften, som dessert til et festmåltid af kalkunbryst, kartoffelmos, sovs, tranebær, grønne bønner og waldorfsalat.

Opskriften er en statshemmelighed, men følg med på bloggen omkring Thanksgiving-tid. Måske bliver jeg blød nok til at afsløre den...

2) Blåbærtærte

For nogle år siden faldt jeg over denne opskrift, som er SÅ nem og helt fantastisk god!

180 g. mel
1 tsk. bagepulver
85 g. sukker
150 g. margarine
1 æg
-
2 dl. creme fraiche
2 tsk. vanillesukker
60 g. sukker
ca. 200 g. blåbær

Mel, bagepulver og sukker blandes sammen. Margarinen smuldres heri og dejen samles med ægget. Blåbær skylles, tørres og hældes i tærtebunden. Fyldet røres sammen og hældes over. Tærten bages ved 200 grader i ca. 45 min.

3) Smuldreæblekage

Jaja, det er teknisk set ikke en tærte, men låget bliver faktisk så tæt, at det reelt er en tærte, bare uden bund. Og den er LÆKKER!

150 g. smør
100 g. havregryn
100 g. mel
100 g. sukker
1 tsk. bagepulver
-
3 madæbler
Hakkede hasselnødder (kan udelades)
50 g. smør i små tern
1 spsk. sukker

Æblerne skæres i tynde både og lægges i et smurt ildfast fad. Nødder og sukker drysses over, og smørtern fordeles jævn over fyldet. Så smuldres låget sammen, og drysses over fyldet. Bages ved 200 grader i ca. 25 minutter, til toppen er sprød.

4) Rabarbertærte

Hovs... Ja, det er så en opskrift, min mor har! Øh, den kan jeg ikke lige finde i min samling... Hm, jeg lover at vende tilbage, når jeg har fået den bragt til huse!

5) Bedstemor Ands Æbletærte

300 g. mel
200 g. smør
100 g. sukker
1 æg
-
ca. 5 danske æbler
125 g. sukker
2½ spsk. mel
2 tsk. kanel
1 tsk. rørsukker
1 knivspids muskatnød
40 g. smør i tern

Smørret smuldres i melet og dejen samles med ægget. Dejen kan herefter hvile koldt, eller man kan rulle ud med det samme. Først deles dejen i to, og den ene halvdel (som godt må være en smule større end den anden) rulles ud og lægges i en tærteform. Den anden halvdel af dejen rulles ud til at være lidt mindre, den skal bruges som låg.
Æblerne skæres i tynde både og vendes med fyldet, og det hele kommes i tærtebunden, inden låget lægges over. Kanten samles forsigtig med fingrene, og der skæres 4 snit i låget, så dampen kan komme ud.
Tærten bages ved 200 grader i ca. 45 min.

God appetit til alle med en sød tand!

Top 5 Charts

Woohoo!!

Det er lørdag, og vi danser, gør vi!

Altså E! og mig. Det er sjovt og i øvrigt god motion at ryste alt, hvad man har, med 10 kg. baby på hoften eller armen.

Her er dagens musiske top 5, som skal høres ledsaget af glade baby-hvin:

Top 5 baby-dansenumre til kedelige eftermiddage:

1) Dixie Chicks  /  Not Ready to Make Nice

Luk vinduerne, skru højt op og skrål med! Det er styrke, storhed og mod - sat til musik!

Hør den her!

2) Rolling Stones  /  She's a Rainbow

Klassikeren over dem alle; Super Carla-klavermelodien og ægte, fri hippiestemning. Smid sokkerne, lad håret hænge og dans ud over stepperne!

Hør den her!

3) Pink /  Stupid Girls

Mor rocker!

- Og så kan babyen jo lige så godt få noget god opdragelse ind med modermælken samtidig!

Hør den her!

4) Eurythmics  /  Sisters Are Doin' It For Themselves

Hør den her!

Faktisk er det stort set lige gyldigt, hvilken Eurythmics-sang, du sætter på!

Jeg nævner i flæng som alternativer; Missionary Man, Sweet Dreams, There Must Be an Angel, Thorn in My Side, Would I Lie to You? osv.



Lånt her


Endnu en ren GIRL POWER-sang til både store og små dansemus.
5) Katy Perry  /  I Kissed A Girl

Aaargh! JA!!! Jeg VED det!!

Al den fede girl power musik, og så tilsidst et knæfald for plat Barbie ørehænger-pop.

Men altså...! Det må være noget med trommerne eller noget, for den er vildt god at danse til, og E! er totalt færdig af grin over det nummer! (...?!)

Hør den her!

Jep! I blame the baby!

God fest og god lørdag til alle :-)

Top 5: Dårlig humor...!

*Fnis*

Jeg har så ekstremt dårlig og plat humor!

Hvis du er halvt så slem som jeg, så er her en

Top 5 at grine af i weekenden:

1) Fedt skilt! Hvad betyder det? "Pas på! Varm kaffe i skridtet!!"



2) Guuud...? Er de begyndt at sende kendisser med posten, derovre i USA...?!



3) Juristen fniser for hårdt af denne stavefejl, der giver lovovertrædere penge i stedet for en bøde...! "Næ! Der ligger sørme en 50'er! Hvor heldigt...!"




4) Fantastisk foto!



... Hvad kan man lære her? Stil dig aldrig bag en ven med småfede arme...?

5) Endnu et fantastisk foto! Barndommen; uskyldens år, og... Hey?! Hvad laver gutterne i baggrunden...?!



Fniiiiis!

Må jeg have lov at anbefale lamebook til alle jer, der har lige så dårlig humor som jeg har?

Og god weekend til alle :-)

Top 5: Krea-ting til babyen

Jeg har "min-barsel-slutter-nu"-blues for hårdt, og tager derfor lige et lille tilbageblik på de krea-ting, som har fungeret bedst/som vi har brugt mest, nemlig en:

Top 5 over baby krea-succeser:

1) Pusletasken

Den er ganske vist lidt stor og flad som taske, men den har tjent os rigtig godt!

Der er 6 indvendige sidelommer, 2 udvendige lommer, en aftagelig madras med voksdug-betræk (også aftageligt) og både selve tasken og de udvendige lommer er foret med bomuld i samme æbleprint som voksdugen. Tasken er syet i vandskyende tekstilvoksdug, og den er utroligt rummelig! Glimrende transportabelt puslebord!

2) Slumretæppet



(Wauw...! Gud, hvor er hun lille på det her billede!)

 Jeg har blogget om det før (her), men det kan ikke siges tit nok; det her tæppe er et hit! Vi bruger det stort set hver dag, og det er forholdsvist billigt i garn og giver et superflot resultat, i forhold til hvor relativt nemt, det er at strikke.

3) Sommerdragter

Både med lange ben og smock, som her, men også i kort smækbuks-version. Perfekt til varmt vejr og buttede babyben, og så har man et helt outfit i en ruf - perfekt til feriekufferten, for de vejer og fylder ingenting.

4) Strikket sjælevarmer - til den lille frossenpind




Aaaarj, på det her billede er hun endnu mindre!


Det fede ved den lille sjælevarmer er, at den er nem at få af og på babyen, og rigtig dejlig lun. Den er også forholdsvis nem at strikke, og ret sjov, fordi den er strikket i vrang på ydersiden med efterfølgende sammenhængende kant.

Jeg har lavet lukningen af enderne, som opskriften foreskriver, men en anden gang kunne jeg snildt finde på at sætte en fin knap i i stedet.

5) "Hjem-fra-hospitalet"-cardigan



4 dage gammel E! Bemærk i øvrigt tæppet øverst i billedet...



Mønsteret kan bedre ses på model-bamsen (i mangel af baby, som ikke var født endnu)

 Denne lille cardigan er strikket i str. 56, og blev derfor kun brugt (omend flittigt) i ca. 3 uger. Således tog det en del længere tid at strikke den, end den kunne bruges... Men orv, hvor er den sød!  Strikket i Alpaca, opskriften er fra Drops (men det er faktisk en møg-opskrift, hvis jeg må være så fri!).

Top 5 Shop(ping)

Jaja, jeg lovede, at dette ville blive mit sidste indlæg om vores udenlandsbarsel, men nu sniger jeg alligevel lidt ind gennem kattelemmen:

Top 5 ting, jeg har købt i Italien:

1) Mine nye jeans!

C'mon?! De ER da fede? (Altså jeans'ne, ikke lårene i dem...! Ikke så meget, som de har været, i hvert fald...!) Og så var de billige!

(Jeg undskylder de stribede fødder, det er mine gode gamle sandalers skyld. Ikke helt California tan lines, men hey, i det mindste har jeg fået sol...!)

2) Naturligvis købte jeg også en lille smule... en del... en hel del... ok, en ordentlig bunke børnetøj til E!. Her er det jeans med stræk i maven og tøsede lommer, og Aristocats-trøje fra Benetton/Disney:

3) Håndtaske. Italiensk læder. Den helt rigtige størrelse. Enough said ;-)

4) Souvenirs! (orv, så I, hvordan jeg lige snød, og kom flere ting ind under samme punkt?! Jaaa, man skal være hurtig...!).

Ok, jeg ved godt, at 99% af alle mennesker synes, at souvenirs er fesne, kitch og "mormors-snapseglas-fra-Himmelbjerget"-agtige på den forkerte måde.

Og i 99% af alle hjem, ville et souvenir-træskib være overordentligt grimt og dårlig smag. Men lige i stuen, i vores karnap (som min mand kærligt har omdøbt til "styrhuset"...), passer det faktisk meget godt ind, fordi vi har udsigt over havet til Flakfortet og Sverige. Den vindueskarm skreg på et skib, og nu har den fået et!

Det, og så et par andre souvenirs, herunder 4 stk. opera-plakater fra Puccinis hus, som vil pynte på vores vægge, lige så snart jeg får købt nogle rammer...

5) Man kan aldrig få for mange cardigans! Og når jeg (lige om lidt!) starter nye jobs, bliver jeg garanteret fin i denne:

Den ser mere kedelig ud på billedet, end den er. I virkeligheden er den sådan lidt 50'er-agtig på en måde, som klæder mig (...noget at gøre med kæmpe kasser...).

... Hov... Nu opdager jeg lige, at der ikke er plads på listen til min nye, fede, italienske, figur hugging, Ferrari-røde, korte uldfrakke... Ævs! Men jeg er nu dog alligevel lidt for neurotisk til at lave en top 6 i en top 5-uge, så eh...! 

Top 5: Børnesygdomme

I anledning af, at min barsel snart er slut, kommer her dagens top 5:

Top 5 over sygdomme, som typisk rammer forholdsvis nybagte mødre:

1) Brunchafobi - En isnende, handlingslammende frygt for at spise noget-som-helst på sin tallerken, når man er på café, fordi baby'en måske godt gider spise noget af det! F.eks. æg, eller brød, eller måske noget af tomaten, eller hvad med noget pasta, eller...! Viser sig særligt i overgangsmadfasen. Dog kan man mildne symptomerne ved altid at have en pakke riskiks i tasken.

2) Bobybuildaria - Pludselig og eksplosiv overvækst i musklerne på overarmen. Forværres i takt med babyens vægt og kan snildt ramme én kun i højre side, så man ser skræmmende stærk, omend ret skæv, ud.

3) Oldingeitis - Sygelig, panisk angst for at falde helt umotiveret ned af trappen, færdes i trafikken eller skære gulerødder. For man er hele tiden for træt til forsvarlig motorisk adfærd, og hvis man kommer til skade, hvem skal så passe på barnet?! HVEM????

4) Mundirritation - Ekstremt smitsomt! Rammer i hvert fald alle, der spiser mad, den nybagte mor har lavet uden hårnet på, fordi man (ja, STADIG!!) fælder som en syg labrador, også 7-8-9 mdr. efter fødslen.

5) Postogbudgoris - Manisk tendens til at tjekke sig selv 8 gange i entrespejlet for at være HELT SIKKER på, at man ikke har et eller flere bryster udenfor tøjet, når man åbner sin hoveddør. Kommer af en uheldig kombination af megen amning og netshopping.

Billede lånt her

Jeg ønsker godt helbred til alle derude m/u børn...

Top 5-uge! Dag 1: 5 ting til to-do-listen

Juhu!

Hvem elsker ikke lister?!

Derfor afholder jeg min helt egen personlige Top 5-uge i denne uge!

Følg med på bloggen, hvor der vil være en ny top 5-liste hver dag.

I dag er det (mumle-mumle... endnu et ligkistesøm...!) en krea-relateret top 5, nemlig:

Top 5 tilføjelser til min Krea-to-do-liste! (se den gamle her)

1) At strikke noget til babyen af dette lækre Merino, jeg købte i Italien:

2) At sy en efterårskjole til E! af dette blomstrede babyfløjl:



3) At strikke baby-sokker! Og muligvis også nogle voksen-sokker... I hvert fald går vi en kold tid i møde, og uldsokker skal der til!

4) At sy sofapuder. Allerhelst ville jeg bare købe nogle fra Susanne Schjerning, f.eks. her, men selvom de er på tilbud, bliver det jo alligevel hurtigt på den forkerte side af en pris, man kan købe maaaange bleer for!

Men alligevel... Grraaaaoow, for nogle lækre puder!

5) At strikke noget lignende denne bolero (str. 2 år), som jeg har spottet hos Benetton, men som jeg ikke købte pga. "Arj-det-er-strik-det-kan-jeg-garanteret-strikke-selv-meget-billigere"-forbandelsen. I naturfarvet kommer den til at passe glimrende til kjolen fra punkt nr. 2...! 

... Indtil næste gang!

Ok ok... Jeg ved det godt: alle er toptrætte af at se italiensk feriehygge nu.

Netop hjemvendt lover jeg derfor, at dette bliver sidste indlæg om det emne, inden min blog går samme vej som jeg; tilbage til hverdagen.

Først skal I dog lige se udsigten fra vores terrasse i Siena (ja, jeg ved det; endnu en terrasse! Hvor har man lov at være heldig nogle gange!).

Traditionsrige fanebærere på Campo'en i Siena. Der er et punkt, hvor det bliver pinligt, når voksne mænd klæder sig ud i tøj, der involverer meget, meget stramme gamacher. Men når det er en del af en mange hundrede år gammel tradition, overskrider det pinlighedsgrænsen og bliver sejt igen!

Domkirken i Siena, der virkelig er en anbefalelsesværdig by!

Man kan stort set ikke gå 2 skridt uden at falde over et stykke interessant historie. Og når man så gør det - altså falder (gadebelægningen er en af de mange ting, der har overlevet siden middelalderen!) - er der rig mulighed for at opdage smukke lofter under gadevælvinger.

Man ved, man er i en historisk bymidte, når nogle af gaderne ser sådan her ud!

En stor del af at rejse i Italien (og en stor del af mine blogindlæg om det samme, opdager jeg pludselig), er naturligvis maden! Dette er ravioli al pomodoro e basilico, og det var godt!

... Chiantien var mildest talt heller ikke så ringe...!

Jeg forstår ikke folk, der køber feriehjem i chianti-distriktet. De må jo tilbringe alle deres ferier med at være plakatfulde! ...Vent...! Ah...! Ok, nu forstår jeg det godt alligevel!

Og så lige en grande yoghurt med varm, mørk chokoladesovs og jordbærstykker. Guf! Naturligvis fik vi jeg også spist en hel del gelatto, men det var en forventet glæde - yoghurten var mildest talt en overraskelse!

Også det yngste familiemedlem hoppede glad med på den italienske madvogn. Vi havde måske ikke helt lige regnet med, at vi ville blive nødt til at bestille en særskilt hovedret til babyen på hver restaurant, men herregud - lad de små børn komme til lasagnen!

Italienske børn lever tilsyneladende som babyer indtil langt oppe i skolealderen; børn helt op til 6-7 år sidder i højstol, bruger sut og spiser mos, så vores 8 mdr. gamle superspisende nuttegris vagte meget stor begejstring - også ved måltiderne!

Til gengæld er det sikkert ikke alle italienske børn, som i en håndevending tager bad i en hotelhåndvask...!