fredag den 16. december 2011

B-day

På det her tidspunkt for et år siden lå jeg lige derovre (på en sofa, vi ikke har mere), og var helt utroligt fantastisk meget gravid og ventede på, at det skulle blive i morgen, så vi kunne tage på Riget og få en baby.

Og på det her tidspunkt om et døgn, for et år siden, havde vi været forældre i præcis 30 minutter, og mig og E! så sådan her ud:


Hver eneste dag lige siden det øjeblik har jeg været så glad og taknemmelig for, at du har valgt os som dine forældre.

Tillykke med fødselsdagen i morgen, Lillefis.

onsdag den 14. december 2011

Haves: for meget børnepasning på Øbro

Ja...! Det er bestemt ikke hver dag, problemet er for MEGET pasning her i nabolaget!!

Men situationen er den, at E! stod hhv. nr. 9 og nr. 14 til en vuggestueplads i de to institutioner, vi har ønsket, og som vi har akut behov for pr. 1/1.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville gå i panik før 1/12...!

Heldigvis var vi så helt utroligt svineheldige, at K fra min mødregruppe sms'ede og fortalte, at deres vildt dygtige, pålidelige og erfarne private børnepasser havde en fri plads... Pr. 1/1!!

Arj, men...! Vildt, ikke? Dén må godt nok have trukket tænder ud på min årlige held-kvote!!

Nåmenihvertfald... Vi mødte redningskvinden og var vildt begejstrede! Hun er super erfaren, fornuftig, sød, kapabel, venlig, god med børn, laver god økologisk mad og er tæt på os!

Øh, så naturligvis gjorde vi straks en ret så dårlig figur; først måtte hun rykke os for den kontrakt, vi havde aftalt at smutte forbi med snarest muligt, og da vi så kom med den, var det den forkerte, vi havde printet ud!!

Dernæst måtte jeg ringe og forstyrre hende flere gange, fordi jeg ikke kunne printe kontrakten ud uden at udfylde det hele online, og til sidst... Ja, til sidst blev jeg syg samme morgen, som E! og farmand skulle til møde med barnepasser og hendes tilsynsførende, hvilket fik os begge til at... Ja... For at være ærlig... Glemme aftalen!!

Monster-kodyl-pinligt!!

Og for nu at føje spot til seriøs spe...!

Vi tog os af de sidste formaliteter med superhelte-redningskvinden i onsdags...

Og fredag eftermiddag ringede pladsanvisningen for at fortælle, at vi har... fået... tilbudt... vuggestueplads... pr.... 1... /... 1.               - agtigt.                 På en måde.              Faktisk.


...!



Vi er nu officielt:

1) I vildrede

2) Forvirrede på et HØJT plan (hvorfor får de 8 børn foran os på ventelisten ikke pladsen....?!)

3) Tvunget til officielt at blive stemplet som forældrene, der smed guld (who am I kidding! Vi er på Østerbro; god børnepasning er MEGET MERE værd end guld!!!) på gaden.

Jamenaltsåheltærligterdetdaikkebarefantastiskutroligt?!?!?!?! 

"Arj, jeg trænger også til en vuggestue med noget legetøj... Jeg har jo intet selv!!"

mandag den 12. december 2011

Go'e nødder!

Pebernødder, altså.

Weekenden stod som bekendt i julebagningens tegn, så her er lidt bagebilleder:


Dej-ligt!

De færdige nødder:



Fordelt i kagedåserne:



Man skal ikke lade sig forvirre af, at der står "klejner" på dåserne; jeg købte dem i Netto og de er ret søde, synes jeg. Og de passer til vores lyseblå køleskab (og de blå tallerkner i tallerkenrækken, jo!).

lørdag den 10. december 2011

AMO go home!

Min bedre halvdel har en forkærlighed grænsende til det uterlige for AMO's krydderkageblanding.

Den dér "hæld posens indhold i en skål med fedtstof og rør rundt og bag det"-kage, som man evt. kan pifte op med lidt hvid glasur (som krydderkagemanden i øvrigt i dag har kundgjort, er hans "yndlingsglasur"... Af hvor mange mulige, vil jeg gerne vide...? Trods alt...!).

Jeg har derfor i længere tid været på jagt efter en god opskrift på krydderkage, så vi kan holde liv i hans lejlighedsvise misbrug på en lidt mere hjemmebagt måde.

Heldigvis har jeg fået et jule-opskriftshæfte af min mor, Strikkeoraklet, i adventsgave (... nej, jeg gider ikke at kommentere på, at jeg er fyldt 30 og stadig får adventsgaver...! Jeg kan godt se, at min personlige stolthed burde forbyde det, men... Jeg vil jo gerne have gaverne, jo! Jeg bliver bare aldrig for gammel til at synes, at det er hyggeligt at få gaver af min mor...!), og der er sør'me en opskrift på "Julekrydderkage".

... Eftersom der er et ordentligt skud kanel i stort set enhver krydderkage synes jeg nu, at det er lidt en tilsnigelse at kalde det en "jule"-krydderkage, men bortset fra det byder jeg opskriften velkommen i samlingen.

Her er resultatet:



Bemærk: Hvid. Glasur. (=glad mand).

Eftersom denne weekend står i kagebagningens tegn (ikke det samme som at weekenden er gået i kage, nej), deler jeg naturligvis opskriften:

(Jule)Krydderkage

125 g. margarine
100 g. brun farin
2 æg
275 g. hvedemel
75 g. flormelis
3 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
½ tsk. stødte nelliker
1 1/4 dl. mælk

- Rør margarine og farin godt sammen (jeg brugte håndmikseren. Mest fordi jeg stadig ikke har råd til sådan en Kenwood røremaskine, der ville pumpe forventningerne til mit bagværk op på Mette Blomsterbergske niveauer...!)
- Pisk æggene i et af gangen
- Hvedemel, krydderier og flormelis sigtes sammen og blandes i dejen skiftevis med mælken
- Dejen fyldes i en smurt, rund form
- Bages i ca. 35-40 min. ved ca. 180 grader (prik i den med strikkepind e.l. for at se, om den er god indeni. Gerne en strikkepind, du ikke har noget ufærdigt strikketøj på. Jeg taler af forholdsvis bitter erfaring...)
- Ja... Behøver jeg at nævne noget om at overhælde den lune kage med hvid glasur til sidst...?!

torsdag den 8. december 2011

Mågeligt

Jaja, den er god med dig, Øglemor! ;-)

Her er det lovede bevis på, at mit hjem (også) er mågeligt indrettet:



Jeg har altid drømt om en tallerkenrække med uens tallerkner til at pynte i køkkenet (eller "køknet", som ham, der skriver TV3's undertekster altid staver det...! HVORFOR?!?!), og derfor lavede jeg denne deko-løsning for et års tid siden.

...Efter dog at have set i fjerneren, at Jim Lyngvild, den lede idé-kopist, har noget lignende i sit køkken.

Hans er dog større. Tallerkenrækken, that is.

Min er til gengæld sød! (Stadig tallerkenrækken...!)

tirsdag den 6. december 2011

Julehilsen

Som man måske kunne fornemme på mit tidligere indlæg om vores forsøg på at tage et godt julekort-billede af E!, endte vi med at vælge en lidt anden løsning end den dér voldsomt upopulære rensdyrhårbøjle.

Her er det billede, vi i stedet besluttede bruge:



Og vores julehilsen, som I alle i Blogland også hermed får:

En julehilsen her vi sender
Til alle de rare folk, vi kender
Med tak for et fantastisk år
Fra os og E! med det lyse hår
(og de utroligt tykke lår!)
Som kravler og klapper og danser og står
Og er blevet så stor, vi det ej forstår
Hun er så aktiv, at vi ingenting når
Men dette vi trods alt formår:
At ønske jer god jul og et godt nyt år.

(Det skal nok komme tilbage og bide mig i nakken, når hun er 14, at jeg har nævnt hendes lår i et julekort, der er blevet omdelt til forholdsvist mange mennesker, men den tid, den sorg...!)

fredag den 2. december 2011

JUHU! Jeg har VUNDET!

... Nu er det jo ikke for at prale, men WOOOOHOOOOO!!


Lånt her


Jeg vinder bare ALDRIG noget, men ved Lines fede gaveregns-give awayXo Ein Ding er der så mange præmier, at selv mit normalt så rådne held ikke engang kunne forhindre mig i at vinde.

Så det gjorde jeg!!

Åååh, hvor jeg glæder mig til at modtage min præmie. Yay!!

onsdag den 30. november 2011

Sjove, sjove mor (?!)

Jeg får lyst til en afstemning:

Hvilket af disse billeder synes I, at vi skal bruge til julekort i år?!













Alternativt; hvilket et af billederne bliver de sociale myndigheder mon gladest for at bruge imod os, når de kommer efter os for at vanrøgte E!...?

(Jaja, sjåååwe mor så bare Rudolf-sættet i Tiger og syntes, at det kunne være Åh! så sjåååwt, hvis man kunne få et billede af nuser jule-baby-rensdyr. Baby; ikke enig.)

søndag den 27. november 2011

Aaah-dvent

Vinden er i gang med at vise, at den bestemmer udenfor.

Det er også helt ok, for indenfor tager vi råhyggen op på et helt nyt niveau.



Jeg troede, at det var en kliché, at man genopdager glæden ved julen, når man har børn at opleve den igennem/sammen med.

Men det er sandt! Og ikke, at glæden ved julen i øvrigt nåede at være væk, før vi fik E!

Så som man kan addere sig frem til, er juleglæden virkeligsteroider herhjemme i år!



I dag var vi f.eks. til juletræstænding.

Jaja, ikke verdens største juletræ, men bemærk til gengæld, at mit kamera nåede at fange selveste julemanden (tilsyneladende i skarpt trav på vej væk... men alligevel!).

lørdag den 26. november 2011

Mig og finansloven

Jeg er ked af det.

Meget kan man sige...

Men jeg er altså seriøst glad for EL’s (mulige) aftryk på finansloven:

Jeg ELSKER ideen med den nye reklameafgift!

I Nyhederne så jeg forleden Bilkas marketingschef tude over, at der kommer afgift på deres ganske omfattende udgivelse; han begræd særligt, at det var ”synd for alle de familier, som sidder hver søndag, hele familien, og hygger sig med at bladre i Bilkas tilbudsavis”…!

...!?


...Hvem FANDEN er det?!?

Arj, seriøst, peg lige på en familie, som ”samles alle sammen” om søndagen ALENE med det formål at bladre gennem Bilkas tilbud…?!?!

Så skal jeg til gengæld pege på en familie, der burde få sig nogle sundere fritidsinteresser…!!!

Jeg kan også godt lide at spare nogle penge på dagligvarer, meeeen...!!

Og ovenstående kærlighedserklæring gælder da ISÆR, hvis det betyder, at vores sædvanlige weekend-morgen-ritual kan STOPPE med at foregå på denne måde:

Dørtelefon: ”BZZZZZ
Mig: ”Hallo
Stemme: ”rklm
Mig: ”Øh…? Hvad?”
Stemme: ”RKLM!”
Mig: ”Undskyld…? Hvad…?!
Stemme: ”Rrrr-KKlll-A-Mmm!!
Mig: “Nårh! REKLAMER? Øh, ok, nu skal jeg trykke dig ind…!

Måske skulle jeg tilføje, at jeg døjer med det uretfærdige i, at det ALTID er OS, der skal forstyrres, når nu vi f.eks. har NEJ TAK på postkassen?!

Jeg vil faktisk gå meget længere end EL og foreslår hermed, at vi forbyder det lort helt! Gevinst for miljøet, gevinst for min morgenfred og gevinst for alle de familier (…?!?!) som så får tid om søndagen til at lave noget mere fornuftigt!


Lånt af EB



P.S. Hvis man som læser sidder med en snigende følelse af, at hvis dette foregår HVER weekend, så burde jeg efterhånden kunne gætte, hvem det er, der ringer på, så har man slet ikke taget højde for min hullede hukommelse og generelt forvirrede tilstand!

søndag den 20. november 2011

Måske b-Ø-ller?

Lige nu kører der en genudsendelse på DR2 om madspild - jeg så programmet i sidste weekend, og det var/er rigtig spændende.

Arj, ok, måske ser man ikke lige mig hoppe ned i en container for at samle mad til familien lige foreløbig, men jeg er helt nede med princippet!

Når nu børn sulter i store dele af verden, er det da pinligt at smide en dåse tomater ud, fordi den er lidt bulet i den ene side e.l.!

Der var megen inspiration at hente i programmet, bl.a. kunne man se Signe Wenneberg hælde morgenmadsrester i en dej og bage boller af hele skidtet (tøhø... ordspil!).

Sådan kom jeg til at tænke på, at jeg engang har set en opskrift på grove boller med te i... Som jeg så alligevel ikke kunne finde, da det kom til stykket!

Men så lavede jeg en improviseret én i stedet!

Opskriften blev super, så hermed præsenterer min blog:

Lækre, økologiske boller med fuldkornsrisflager, grove havregryn, fuldkornsspelt (selvfølgelig) og grøn kvæde fra Perchs.

Simpelthen; økologi, fuldkorn og luksus-te.

Essensen af 2100, kogt ned i en bolle! Fængende navn søges...!

Her er opskriften (med kommentarer)

- ½ pakke øko-gær (ja, den der dyre fra Irma... Jeg er med på, at forskellen på en alm. pakke gær og den øko kun er 6 kr., og det kan vist ikke vælte læsset. Men på den anden side; det er da godt, at andre økologiske varer ikke er procentvis lige så meget dyrere, for så ville en liter mælk koste ca. 70 kr.!!)
- 2 spsk olie e.l.
- 1 kop mælk (jeg skriver ikke "kop" fordi jeg bruger en fancy amerikansk målestandard, men kun fordi jeg har sådan en... ja... kop, som passer i størrelsen til bagning. Der er vel ca. 2 dl. i)
- 1 kop te (grøn kvæde fra Perchs er en long time favourite her i huset; og det har den været, siden den blev grovdrukket, da verdens sødeste kvinder afholdt det BEDSTE baby shower for mig i Perchs te-salon!)
- 2 spsk. youghurt-produkt (naturel, A38, kvark, frais eller hvad-man-nu-har)
- En lille håndfuld fuldkornsrisflager
- En stor håndfuld grove havregryn (eller en rest af E!'s morgenhavregrød, særligt når jeg har lavet den med revet æble og kanel i)
- 1 kop fuldkornsspeltmel
- 2 tsk. salt
- Hvedemel

Gæren smuldres i lunken mælk (eller; "smuldres", det er jo helt umuligt med det der øko-gær!) og te og olie kommes i. Så ryger risflager, havregryn/grød mv. i, så salt, og til sidst hvedemel, indtil det er blevet til en dej (jeg plejer at bruge håndmixeren med dejkroge, og så bare tæske den igennem). Den skal være ret klæg (dejen, altså...). Så stiller jeg den på køkkenborden med låg på i et par timer eller 3 (eller; hvis man bruger mindre gær; i køleskabet natten over) og så (u-)former jeg nogle boller (ca. 12) og stiller dem midt i en forvarmet ovn på fuld knald (over 250 g.) i ca. 10 min., og så skruer jeg ned på 225 g. indtil de er færdige (ca. 10 min. til).



Nemt, ikke?

Nu mangler jeg stadig bare det der navn til Øbrobollerne!

lørdag den 19. november 2011

SÅ stor!

For få dage siden rundede E! de 11 måneder, og der er nu meget kort tid til hun fylder 1 år.

1 år!!

Hvem kan forstå det?!

Det må jo bero på en eller anden form for regnefejl, vi er jo lige kommet hjem fra Riget i forgårs, eller hvornår det nu var...

Det sjove er bare, at E! passer meget godt på beskrivelsen af et barn på 1 år; hun kravler hurtigere end jeg kan gå, hun vil selv proppe gaflen med mad i munden, hun klapper ivrigt i hænderne, når hun hører musik og når man spørger

"hvor stor er du?!"...

Ja, se selv:



SÅÅÅÅÅÅÅ stor!

Det er så vildt, at hun lærer så meget hver dag!

Hun er virkelig dejlig, og fantastisk sjov, min datter;

"WTF??!?!"


*Fnis*

Hver eneste dag gør hun et eller andet, der får mig til at grine. Og hver dag tænker jeg så på, hvor heldig jeg er, at vi har hende.

Rigtig god weekend til alle mødrerne og til alle de små mirakler derude!

onsdag den 16. november 2011

Bare rolig...

Blogpassivitet eller ikke; der er naturligvis gang i noget.

Jep; der er noget på pindene:



Jeg siger ikke, hvad det er, men her er et enormt nuttet hint:


tirsdag den 15. november 2011

Den var ikke gået i byretten!

Jeg ville ønske, at jeg havde en rimelig grund til den manglende blogaktivitet, som f.eks. hende her.

Det har jeg altså bare ikke. "3 is (still) a magic number", så rigeligt.

Vi gik bare lige lidt amok i Mortens aften-fejringerne;

På selve den bemeldte aften var vi ude at spiseBrasserie Borella, fordi få laver canard som fransk'erne (og for at fejre, at min bedre halvdel havde fået tilbudt et nyt job, som han så sagde nej tak til... Lang historie).

Derefter tog vi på rundrejse til bedsteforældrene, hvor vi bl.a. blev fyrsteligt beværtet med min mors hjemmelavede Mortens-and med hele svineriet (... bør det egentlig være "anderiet", alt taget i betragtning...?!), herunder bl.a. hjemmelavet rødkål.

Selvom juristen må protestere imod at spise and på Mortens aften...

Altså, hør nu, folkens!

Vi fejrer aftenen for at straffe gæs, fordi nogle af arten afslørede et religiøst overhoved, som gemte sig blandt dem. Så kan man da ikke bare skifte det tiltalte dyr ud med en helt anden dyrerace! Det giver jo ingen mening! 

I TV sagde de, at "de fleste mennesker spiser dog and Mortens aften i stedet for gås, fordi ænder er meget billigere og nemmere at tilberede". 

Godt at vores retssystem fungerer bedre end det nutildags; "Har vi her i retten i dag Hans Jensen, som har begået tyveriet?" - "Næ, vi har taget Børge Andersen med i stedet... Han er godt nok uskyldig, men han var meget nemmere at få fat i, så...!"


lånt her


Just saying!

Heldigvis tager vi i min familie en grusom hævn, idet vi spiser gås til jul, og ikke and. Så går regnestykket alligevel op i en højere retfærdigheds tjeneste. Med mere af min mors hjemmelavede rødkål til. Mums!

P.S. Et billede af E! fuldstændig smurt ind i brun andesovs følger. Naturligvis!

onsdag den 9. november 2011

Evt. må hun gå nøgen rundt

... For det stakkels barn har jo INTET at tage på!!

Måske er det noget arveligt, for det har jeg heller aldrig?!?

Hvor er der dog frygteligt, at den uskyldige pode har arvet lige det skrækkelige gen.

Men nød lærer heldigvis nøgen kvinde (med nøgent barn...) at tage til lagersalg hos MOLO.



Et uddrag fra posen

Jeg synes at deres seje print og sjove detaljer er alt for lækre, og E! bliver adorable i sit nye tøj (bemærk f.eks. heldragten med popcorn, den er da for cute!).


- Du kan stadig nå det; lagersalget varer til og med søndag.

mandag den 7. november 2011

Pisse Meget Sur!

Jeg har lagt mærke til, at verden går amok nogle gange.



Ca. en gang om måneden, faktisk. Mindst!

Og nej, det har ikke noget med hormoner at gøre, for det er ikke MIG, den er gal med!

Det er V.E.R.D.E.N., siger jeg jo!!

Pludselig har folk, man skal arbejde sammen med (men som ikke er kollegaer) trukket deres uddannelse i en eller anden form for spøg-og-skæmt-automat.

Og folk går ind foran travle dig MED VILJE på gaden, og går eeeekstra laaangsomt.

Og jeg bliver nødt til at spørge; når der nu STÅR højt og tydeligt uden for elevatoren på S-togstationen, at den er til gangbesværede og folk med barnevogne, er det så ikke vildt, hvor F'ED UP mange gangbesværede, der tilsyneladende alligevel er på cykel!??!

Måske er det bare lidt for meget mandag.

Jeg gider i hvert fald ikke den her dag mere! Så nu står den på sofa og Grey's i tv'et.

... Mon vi har noget chokolade...?

torsdag den 3. november 2011

2100 Spelt

Ja, jeg er også tilbøjelig til at mene det samme som hende her; at spelt bare er hvedemels skidtvigtige fætter...!

Men jeg har med et halvt øje (eller hvad det nu hedder...) læst et sted, at spelt reagerer ligesom hvedemel og derfor kan bruges til det samme, men er meget sundere, fordi kostfibrene er... Længere? ...Større? ...Grovere? ...Bedre! I hvert fald.

Som sagt - så kokkereret!

Min blog præsenterer derfor:

Hjemmerørt fiskefars - nu med spelt!

- Fordi fars er bedst, når mor rør' den! (Og slige halvsjofle talemåder!)



Jeg plejer at traske ned til den lokale fiskepusher her, og vælge lidt forskelligt, blandet fisk. Denne gang har jeg f.eks. blandet 1 kg. sej, ½ kg. hellefisk og et par store stykker laks. Og så er de søde (fiskehandlerne, naturligvis. Ikke laksene...) at hakke det for mig, så jeg får to store bøtter friskhakket fisk med hjem.

Og så hælder jeg egentlig bare alt muligt i;

På billedet ovenover er der (udover fisken, jo!) speltmel (hhv. fuldkorns- og fint sigtet), æg, lidt mælk, salt, peber, stødt ingefær, saften af ½ citron, 2 bdt. finthakkede forårsløg, 2 groftrevne gulerødder, 1 lille revet løg og et godt drys frisk, hakket dild.

Og gode var de!



Den anden halvdel af fiskene fik tilsvarende spelt, æg, mælk, salt og peber, og så en stor, groftrevet zucchini, 3 fed presset hvidløg, frisk, hakket dild, og en ordentlig gang revet løg.



De sidstnævnte blev serveret med bl.a. kartofler og stuvede porrer:



... Og i alt blev der til os 3 af fiskeportionen til; 2 x middage og 3 frokoster, samt 2 hele middagsportioner og 6 babypotioner til fryseren.

På denne måde fik hele familien samlet sig i fryd og jubel over mors deller! (Øøøh... Eller...!!)

mandag den 31. oktober 2011

Aflyst pga. glæde!

Dagens indlæg skulle have handlet om hjemmerørt fiskefars (jo, det skulle!) men det må I have til gode, for jeg er alt for glad!!

Hvorfor? Derfor!

Jeg var lige ved at knibe en tåre af glæde, da jeg så nyheden i avisen i morges! Jeg blev lige så glad, som jeg lige siden brugerbetalingen blev indført har været rødglødende af retfærdig harme!

Og Astrid Krag; jeg gi'r en bajer! Og en krammer! Mindst!!


I dagens anledning; et billede af en få timer gammel E!


For kun et par uger siden kunne man læse, at antallet af kvinder, som bliver henvist til fertilitetsbehandling er faldet med over 30 %, siden den gamle regering indførte brugerbetaling.

Det kunne da vist ikke komme som en overraskelse!

… Dog måske lige undtagen for den gamle regering, som ved den gamle minister, Bertel Haarder, ”nægter at tro” på, at brugerbetaling ville føre til en nedgang i antallet af kvinder, som kommer i behandling. (Jo, han gjorde! Det står her!)

Måske kan vi så snart lægge låg på åndssvage udtalelser, som findes f.eks. i denne debat og mange andre.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde…?!

Meget sjældent har jeg set så i den grad fuldstændig idiotiske argumenter, og jeg ved faktisk ikke engang, hvilket et, der er værst!

F.eks. er der da utroligt mange sygdomme, som folk statistisk set måske kunne have undgået, hvis de levede på en anden måde. Men infertilitet er sgu da ikke en af dem!! Og selv, hvis folk har haft en adfærd som gør, at de har højere risiko for at blive syge end andre, lader vi dem jo ikke sejle i deres egen sø!

Aha, Maria! Jeg kan se i mine papirer, at du indrømmer at være ekstremt klodset og temmelig træt om morgenen… Ja, så må du desværre vænne dig til selv at sætte dine brækkede tæer på plads! ellerSkiferie, siger du? Nå, men her kan du selv købe noget gips, du selv kan lægge på det brækkede ben. God fornøjelse!

Jeg kender mange mennesker, som har været/skal i fertilitetsbehandling (herunder hhv. to veninder, en venindes bror, en kammerat og en fra min mødregruppe).

hold op, hvor jeg ikke fatter, hvorfor de ufrivilligt barnløse skulle mobbes, ekskluderes, have at vide, at deres sygdom er deres egen skyld og at de er mindre værdige til at modtage hjælp til deres sygdom end alle os andre?!

Jeg håber ærligt talt, at den gamle regering skammer sig, men jeg holder ikke vejret, mens vi venter på en undskyldning!

Til gengæld; hvis du/I er en af de uheldige, som har eller får brug for fertilitetsbehandling, så håber jeg, at din fremtid nu ser lidt lysere ud, end den ellers gjorde.

Og så er du i øvrigt velkommen til at tage Astrid i hånden, og kigge forbi og få den der krammer. Eller bajer.

søndag den 30. oktober 2011

Rigtige mænd...

Top 5 tegn på, at din mand er på barsel


1) Du sidder på arbejdet og modtager overdrevet nuttede mms'er af ham og barnet, som slumrer i gyngestolen, leger i et hjemmebygget papkassefort eller spiser leverpostej - fortrinsvis med panden. Til gengæld har han gjort rent og købt ind, når du kommer hjem fra arbejde, hvilket bestemt ikke var tilfældet, da barslen havde omvendt fortegn! (måske er han faktisk bare bedre til at være på barsel end undertegnede...?!?).



2) I søndags kom han til - midt i et fyldt S-tog - at prikke DIG i panden og udbryde BUGGERLI-BUGGI!!, fordi han i et kort sekund tog fejl af dig og barnet...!

(... Den er vi nødt til lige at lade stå et øjeblik...!)

3) Du har 2-3 forskellige lede ørehængere kørende på repeat i hovedet, som HAN har smittet DIG med (og ikke omvendt, som det var i foråret), ved at nynne sange fra E!'s rytmik-hold.

4) Han udvikler en masse seje far-moves, så du nu ikke længere har patent på at være barnets tryghedsperson/humørklovnkildegriner/yndlingsvoksen. Og du har (næsten) ikke noget imod det...



5) Han er hverken blevet klippet eller barberet, siden barnet blev født. Og du synes, at relaxed dad-looket er det mest sexede siden Brad i stramme jeans i Thelma & Louise. Grraaow!

lørdag den 29. oktober 2011

Én ting er at strikke...!

... En helt anden er at få barnet til at gå med strikhue!


"Hehe, skal jeg ha' DEN på...?!"


"Svar mig helt ærligt? Har jeg et jordbær på hovedet?!"



"Ok da. Så snupper jeg den på. Men så også kun fordi den varmer ørerne..."

Ja, det gælder om at klæde ens barn ud, inden hun bliver så stor, at hun selv vil vælge ;-)

Muahahaha...! Og hvis I vil have mig undskyldt, tror jeg lige at jeg smutter ind og lægger skumle planer for fastelavn!

onsdag den 26. oktober 2011

Obligatorisk

Jeg ved ikke, om det er noget, der kommer med alderen, eller om det er noget, der kommer til én, når man bliver mor.

Men jeg er begyndt at synes, at ting som ligner andre ting er vildt kære til børn!

Heldigvis tager det ikke længe at snørre f.eks. en klassiker som denne sammen.

Str. 1½-2 år

Så kan kulden godt komme an!

søndag den 23. oktober 2011

Jeg har også glemt, hvordan man staver til alzheimers!

Top 5 ting, jeg har glemt i den forgangne måned:

1) E!'s autosæde.
Vi har ikke bil, men har et autosæde stående i bilen hos bedsteforældrene. Nu har vi så købt et nyt autosæde, som skulle erstatte det lille gamle, som er blevet lagt væk. Egentlig ikke en ret svær manøvre, skulle man tro. Men eftersom det hjemme hos os øjensynligt kræver mere end 2 voksne til at huske 1 autosæde, stod vi en kold efterårsdag, vel ankommet med toget, og blev hentet i bil på stationen, og overvejede, hvor mange meter nylonreb, man skal bruge for at spænde barnet og en paraply (som windbreaker) fast til taget af en Volkswagen...

2) E-mail om, og tøj!
At svare på en e-mail fra Gustavs mor, og i denne svar-mail huske at nævne, at jeg ville tage det tøj med til hende, som jeg tog med til dem fra Ej Sikke Lej-lagersalg (lidt sjov skal der jo være ved at kende nogen, som bor lige ved siden af lagersalgsmekka. Nåmenihvertfald...).
Til gengæld gjorde det ikke så meget (...!) for jeg havde også glemt tøjet. Men det er helt fint, for jeg er sikker på, at Gustav bliver for lækker i sit nye tøj på 220 km.'s afstand...

3) Navnet på den dér muskel!
Jeg hørte engang en fysioterapeut forklare, at alle mennesker har et særligt sted (på kroppen...!), hvor de spænder og får ondt, når de stresser. Mange års erfaring siger mig, at mit sted er en lille, virkelig irriterende muskel, som sidder inde bag gluteus maximus og som hæfter låret på bækkenet på indersiden. Den har jeg ondt i, når jeg stresser (og nej, det betyder IKKE, at jeg har ondt i røven...) og nu har jeg glemt dens navn. Hvordan skal jeg så kunne forbande den langt væk?! For ikke at tale om google om konsekvenserne af at få den bortopereret, fordi den er psykopatirriterende!! (... falder ens lår så f.eks. af? For så vil jeg overveje at behold den...?)


Lånt her


4) Min adresse
Nej, den er god nok! Jeg skulle skrive min adresse på en eller anden blanket den anden dag, og kunne pludselig ikke huske, hvilket husnummer, jeg bor i! Det endte med, at jeg måtte ræsonnere mig frem på farfar-manér; "se, mens jeg læste boede jeg i nr. 11, og da jeg flyttede til København, i sin tid, boede vi i nr. 17... Næ! Det var nr. 19... Nej, vent!! Det VAR nr. 17! ... Hm... Bor vi så i nr. 7 eller 9 nu...?!?"



5) Det løse
2 fødselsdage, 1 babyhue, 1 hagesmæk, 1 kamera, 1 par sko, 3 dokumenter til min sag på arbejdet i onsdags, 2 e-mails, 1 pose gulerødder og at indsende sidste års feriekort (hvor længe efter en barsel er slut, vil de mon godtage "barselsorlov" som en feriekortsindsendingshindring...?). Til gengæld har jeg lige opdaget, at jeg er kommet til at nakke min mors målebånd.

mandag den 17. oktober 2011

Godt det ikke var min Ipod!

Prinsesse Pilfinger er gået helt bananas!



Om jeg FATTER, hvem hun har sin ekstreme Warp Speed fra?!

Ingen af hendes forældre har nogensinde bevæget sig så hurtigt!

Barnet går jo fra 0 til er-kravlet-over-til-reolen-og-har-revet-3-tunge-bøger-og-sin-cd-afspiller-ned på samme tid, som det tager mig at stille mit glas fra mig på bordet!

Foreløbig har det i dag resulteret i en død cd-afspiller...!

Det har også givet en del uheld, f.eks. et tilfælde af dum badeand, som flygtede ind under et skab, hvorved E! fejlbedømte afstanden til skabslågen, men heldigvis (..???) tog fra med hovedet (..!!!), samt et tilfælde af forsøg på at rejse sig ved badeværelsesdør, som viste sig ikke at være helt lukket, hvorefter døren ved babyens vægt lukkede de sidste 5 cm. i, så den forsvandt som babystøtte og E! faldt forover og straffede døren med panden…!

Samtidig er listen over ting, der får hende til at grine længe, ekstatisk og hjerteligt vokset i takt med, at den seneste tids udvikling for første gang i hendes liv har nødvendiggjort et forsøg på en pædagogisk indsats fra forældrenes side: der er meget få ting her i verden, der er så hyleskægt som en mor, der rynker brynene vredt og siger ”NEJ! E!, du må IKKE pille ved din cd-afspiller. NEJ! E!, lad være!” e.l.

Som læser sidder du sikkert lige nu og er forholdsvist meget LIDT imponeret over forældreevnerne hos denne blogger.

Men så prøv I sgu at holde masken, når det her fjæs griner til én, og synes at man er det SJOVESTE i verden:



Og billedet yder slet ikke barnet retfærdighed! Til mit forsvar skal siges, at E!’s smil og grin smitter langt værre end influenzavirus i et åbent kontorlandskab; det barns grin ville kunne få selv Pia Kjærsgaard til at smile, og det selv hvis hun stod midt i en gruppe indvandrere på kontanthjælp.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan hende her ville råde i situationen, men jeg har forsøgt mig med at prøve at holde masken i brøkdel af et sekund, og når den stramme maske svigter mig, er jeg så nødt til at vende hovedet bort i et forsøg på at undgå smitten med varme og latter, hvilket vil sige, at E! et par gange er blevet irettesat af min nakke. Jeg er nødt til at finde en bedre metode snarest.

Indtil videre er vi nok nødt til at lege ”mor-flytter-E!-væk-fra-spændende-ting-og-E!-kravler-tilbage-og-mor-flytter-E!-som-kravler-tilbage-osv-osv-osv-osv-osv”-legen en hel del.

Og JA; jeg HAR tænkt på, om vi ikke bare skulle flytte alt spændende op i ”haha, så høj er du ikke, lille stump”-højde, men af flere grunde synes jeg ikke, at det er vejen frem: for det første var jeg bange for, at hvis vi flyttede f.eks. E!’s cd-afspiller (lige for at snuppe et eksempel, som i dag er blevet ret så irrelevant!) op på en højere hylde, så kunne hun hive den ned i hovedet på sig selv ved at rive i ledningen...

Så var det trods alt bedre, at hun pillede ved den konstant (er der nogen teknik-producenter derude, som i brugernemhedens navn er interesserede i at vide, hvor lang tid det tager et uudviklet menneske at finde volumeknappen på et produkt? 3 forsøg er svaret!! Til gengæld er jeg ikke sikker på, at der var de helt store overvejelser bag, om hun skruede op eller ned…) og tog den ned fra hylden, så hun sad med den i armene, selvom den er større end hendes hoved. Og kaste med den kunne hun så tilsyneladende også...!

Og for det andet, så vil jeg hellere have nogle ting i gulvhøjde, som ganske vist ikke er legetøj, men som far og mor ikke får et hjertetilfælde af at se blive brugt som sådan, end jeg vil have et helt hjem, som først starter 1,20 m. oppe.

Så nu står mange af vores tykke og tunge (men ikke uvurderlige) bøger nederst.

F.eks. min samling af Ken Follet. Hvis fantom-pille-barnet SKAL lege med noget litteratur, kan det lige så godt være noget godt af slagsen.

E! Lad STRAKS Jordens Søjler være i fred! Eller jeg tvinger dig til at se miniserien. IGEN!

søndag den 16. oktober 2011

Entweder oder?

Min fantastiske, utrolige, gavmilde og hjælpsomme mor (aka Strikke-Oraklet, med døgnåben hotline!) fandt i sommers dette fine bånd i den lokale genbrugsbutik til mig:


Det er vildt flot!

Jeg overvejer at sy nogle babybukser og så bruge det til at kante dem med, lidt i stil med E!'s retroskat-bukser (se her... og der):



... Men nu er jeg alligvel lidt i tvivl!

Bliver det retro på den fede måde eller Heidi-og-bedstefar-fra-alperne på den lidt i overkanten måde...?! (Hvis E! pludselig begynder at jodle, sagsøger jeg den første og bedste bjergged, jeg ser...!)

(derudover i øvrigt ikke et ondt ord om Heidi...)