torsdag den 28. juli 2011

FILT - ved en pool nær dig?

(Jeg er her faktisk ikke. Som billeder i denne blog vil bevise, er jeg laaaangt væk!)

Alligevel ville jeg lige dele lidt inspiration ud:

Hvorfor læser dårlige paperbacks ved poolen, når man kan...

FILTE?!


Denne søde, tysk-tyrkiske dame sad og fedtede ved poolen på mit feriehotel med noget uld og en skumgummiplade, og så var jeg jo nødt til lige at spørge, hvad hun lavede!

Hun laver små, sjove marionet-dyr, f.eks. ænder, giraffer og (som på billedet) heste, og sælger dem på kunsthåndværksmarkeder mv. Desuden barsler hun med en internetbutik dette efterår.



Billederne yder ikke krea-værket retfærdighed, for dyrene er virkelig sjove og flot lavet. Hm, måske skulle man hoppe ombord i noget farvet uld, når man kommer hjem fra ferie...?

Og hvad, spørger du, fik jeg så min dag til at gå med, af kreative, opbyggelige og konstruktive ting?

Tjo, altså...



Jaja, det er et hårdt job at lure bag palmen på verdens mest avancerede babybaderingssvømmeø, men nogen SKAL jo ha' tjansen...!

Go' ferie til alle!

tirsdag den 26. juli 2011

Mest bare RØV!

ARGH! Jeg er så forarget, at jeg skummer på toppen!

I gårsdagens Ekstrabladet føler Mads Christensen ("Blærerøv" minus blær) sig på side 11 kaldet til at udbrede sig om, at de stakkels børn og unge på Utøya jo bare skulle have konfronteret den sindssyge terrorist og have "kastet sig over ham i ild-pauserne og givet ham et uskadeliggørende gok i nøden med en pind".

Eftersom den højreeksremistiske, koldblodige morder "kun" (så vidt vi ved) var i besiddelse af en semiautomatisk riffel og en Glock-pistol, havde det jo været en smal sag for de ubevæbnede børn og unge på helt ned til 14 år at overmande den skydegale massemorder.

Aha.

At de unge valgte at flygte og gemme sig for at overleve, er ifølge Christensen et eksempel på den latterligt blødsødne måde, vi bl.a. her i Danmark er opdraget på; vi er jo slet ikke vant til skydevåben og gale mordere. Og det er så åbenbart en dårlig ting... (?!?!??!!)

...

En ting er, at man er så torskedum og dybt usympatisk, at det er dette synspunkt, der ligger én mest på sinde i forbindelsen med tragedien i Norge.

Men at man er så helt igennem egoistisk og totalt blottet for medfølelse, at man føler behov for at udgyde sit lort i offentligheden, er mig simpelthen en gåde.

Jeg håber ALDRIG, at Mads Christensens egne børn oplever noget rædsomt, f.eks. en trafikulykke. Men hvis de nogensinde gør, så ville jeg gerne have faderens reaktion på en efterfølgende klumme med titlen "Herregud, de kunne jo bare have flyttet sig, da bussen kom"...!

Jeg håber inderligt, at ingen af de pårørende, efterladte eller bekendte til ofrene fra Utøya nogensinde bliver klar over, at der findes åndsboller som Mads Christensen, som mener, at det delvist er ofrenes egen skyld, at de er blevet skudt!

Indtil videre synes jeg, at vi straks skal sende realkampeksperten Christensen ubevæbnet til Helmandprovinsen, så han lige kan vise de dér Al-Qaeda en gang for alle, og samtidig demonstrere for alle os uindviede, hvordan man i praksis ubevæbnet og i en uforudset situation nedkæmper en morder, der skyder vildt omkring sig med op til flere skydevåben...?

Vi kan jo være flinke og udstyre ham med en gaffel og det niveau af kamptræning, man typisk har som 14-årig. Og det ville endda være for venligt. Personligt ville jeg foretrække, at vi også gav ham håndjern på samtidig.


(Billede lånt her)
 Og nu vi er ved jubelidioter:

HVORFOR er der altid en af slagsen, der skal udbrede sig om, at en umenneskelig ond og grusom psykopat "i virkeligheden" er en rar og flinker fyr, som er god ved sin mor og holder meget af at pusle om små dyr?

Det samme sker hver gang! Både i forbindelse med tragedien i Norge, og f.eks. ved opklaringen af sagen om "Amagermorderen", se bl.a. her.

Altså, skal vi lige tage en "Menneskekundskaber, lektion nr. 1": Afsindige psykopat-mordere, som voldtager og myrder i flæng er IKKE flinke, rare og gode i virkeligheden.

De kan have en flink facade eller du kan udtale, at de på overfladen virkede velafbalancerede og du kan forklare, hvorfor du ikke havde set det komme, at de pludselig ville slå over et halvt hundrede mennesker ihjel.

Men fri mig for udtalelser om, at deres handlinger ikke har noget at gøre med deres sande personlighed, og tro ikke, at nyheden om, at morderen faktisk var en ganske habil håndboldtræner på nogen måde forstyrrer eller opbløder mit syn på udyret med fingeren på aftrækkeren.

mandag den 25. juli 2011

C. B. G.

Indrømmet! Det er ikke noget, man fortæller alle og enhver...

Men jeg er tegneserie-fan.

Det er ikke alle tegneserier, jeg kan lide, og jeg er ikke en af den slags fans, som samler energisk og fanatisk på obskure citater og fakta, ingen andre alligevel kan huske.


Men jeg samler... På tegneserier.



Primært samler jeg på serien "Franka" af Henk Kuijpers.


Det har jeg gjort, lige siden jeg i 1990 fandt "Franka" nr. 9 - "Modemysteriet" - på hylden med nyheder på det lokale bibliotek i min barndomsby.


Siden da har jeg været (småfanatisk? halvbesat? overivrig? Øøøh... hvad med:) engageret Franka-samler, selvom jeg først kom til at eje det første bind i min samling flere år senere.

Jeg vil virkelig anbefale alle at stifte bekendtskab med serien, den er fantastisk underholdende! Ren girlpower-heltinde med kurvede former og ben i næsen - og en cute lille hund!

Der er måske en del åbenlyse ulemper ved at være voksen og have denne interesse (her tænker jeg ikke mindst på risikoen for at blive sammenlignet med andre i samme båd...!), men der er helt sikkert flest fordele; bl.a. har man økonomi og tålmodighed til virkelig at gøre noget ved sin samlermani...

Tadaaaaa:



Min komplette samling.

Takket være flere års ihærdighed, min mands utrættelige søgen lørdag efter lørdag i Faraos Cigarer og et samlet beløb, jeg ikke engang ville røbe under tortur, er det lykkes mig at gøre min samling komplet.


Senest har jeg indkøbt det nyeste bind i serien, nemlig nr. 21, Sølvflammen.



Så nu er der i virkeligheden kun én ting at gøre, udover at blive ved med at købe de nye bind, efterhånden som de udkommer:

At beskytte min samling for enhver pris!!!


lørdag den 23. juli 2011

Det sted her i verden, hvor min morfar ikke er (advarsel! Trist indlæg!)

(Mit humør er sort som det danske sommervejr pga. tragedien i Norge. Derfor et i øvrigt trist indlæg).

Hvis du ikke allerede ejer Søren Ulrik Thomsens digtsamling "Rystet spejl", så køb den nu. NUUUU! F.eks. HER. Det er en genial fremtidig klassiker, som vil røre dig dybt, uanset om du er til digte eller ej.

For en sprogfetischist som mig er det ren lir og jeg bladrer gennem samlingen for på hver side at finde mindst en formulering, der er så klingende skarp og præcis, at man tænker "wauw, det er jo lige præcis sådan, jeg også har det!". 

Digtet på side 14 starter med linjerne:

"Hvert år på den dato
der tilfældigvis blev din fødselsdag
tager vi toget til Århus
for at besøge din grav
som nu engang er det sted her i verden
hvor du ikke er."

Jeg lader de smukke ord stå for sig selv.

I efteråret blev jeg mindet om betydningen af at have et gravsted der, hvor ens kære hviler, da min mormor stik imod resten af familiens ønske besluttede sig for at nedlægge min morfars gravsted så snart, det var hende muligt.

Min morfar var en helt særlig person i familien og da vi mistede ham, var det mere som at miste en far end en morfar.

Vi ville meget gerne overtage gravstedet, ordne overdragelsen, betale osv., og det eneste, min mormor skulle gøre, var ikke at modsætte sig vores ønske.

Det lykkedes desværre trods endeløse forsøg aldrig at forklare min mormor, hvad (blandt mange andre) Søren Ulrik Thomsen ved.

Derefter startede et langt, uværdigt og ufatteligt tovtrækkeri med et mildest talt vrangvilligt menighedsråd, der som den eneste offentlige myndighed i Danmark ikke mener sig underlagt de samme love og regler som alle andre, indtil vi endelig i foråret fik medhold ved en højere instans, og vi nu ejer gravstedet.

Da jeg var lille, hørte jeg tit historier om min mormors far, der desværre døde, før jeg blev født.

De historier, man i enhver familie fortæller og genfortæller er identitetsskabende og bevarer det enkelte familiemedlems rødder og følelse af at høre hjemme.

Min gave til E! er det sted i verden, hvor min morfar ikke er, og hvor vi, gerne med min mor i hånden, nu kan tage hen og lægge en blomst og fortælle historier.

Om dengang, min morfar gik til hundetræning med hunden og vandt et æggebæger. Og om, at samme hund nappede ham i armen, når han tændte sin sodastream eller nøs. Og om, hvordan jeg som spæd tit lå på hans store mave og slumrede, og alt for tit kom til at tisse på ham. Og om, at han med hjælp fra en lineal altid skar gulerødderne til suppen i præcis lige store stykker. Og om meget andet.


Anonymiseret. Buketten til venstre er min brudebuket.


torsdag den 21. juli 2011

Fra dengang mor havde tid...

Lykken er at have veninder, som venter en baby!

Er det mig, eller er der utroligt mange, som har termin til december/januar?!

Vi er naturligvis fuldstændigt overbeviste om, at de allesammen har set E! og tænkt "Nå, ok, skal man helst føde i december for at få så kønt et barn? Så gør vi det!" (Tøhøhø...!)

Min plan er at bruge efteråret på at lave barselsgaver til de forventede babyer, nok på "bestillings"-basis, for af en eller anden grund føler jeg, at jeg "snyder", når jeg giver hjemmelavede gaver...!

Kender I det? Jeg tænker "Arj, det er jo bare noget, jeg lige selv har bakset sammen, det gælder jo ikke som en RIGTIG gave...!"

Heldigvis er modtagerne sjældent enige med mig, og jeg har allerede fået en bestilling på en sød lille strikket vinterkjole (som jeg også strikkede til E! i sin tid, i str. 56/62).


Det tog lidt tid at sidde og fedte med pindene til de helt små størrelser, men det var arbejdet værd; kjolen er både kær og luner.

Opskriften kan hentes gratis hos DROPS, her (selvom jeg altså rettede den en hel del til, En HEL del, faktisk).

onsdag den 20. juli 2011

Krea-to-do-liste



Krea-guruen Maiken har udfordret mig til at vise min krea-to-do-liste frem.

Nu er en kvindes to-do-lister jo næsten lige så private som hendes strækmærker, men ok så!

Jeg har måttet tage både igangværende og fremtidige projekter med på listen, og skal naturligvis nok spamme jer alle med blog-indlæg om listens punkter, efterhånden som der sker noget...

Men vær advaret! Nogle af projekterne ligger et stykke ude i fremtiden, da vi rejser på ferie snart (jaja, det skal jeg naturligvis nok OGSÅ blog-indlæg-spamme om...!).

Listen (status med lilla):
  • Sy solsejl til klapvognen (stoffet er klippet og skulle have været syet i weekenden, men min mors symaskine blev vred, knurrede af mig og åd det!!)
  • Udføre halvkompliceret kirurgisk indgreb på E!'s putte-Ælling, som er skadet i ryggen og lækker (spiseligt, åbenbart!) bamsefyld (nålen er trådet...!)
  • Strikke "Logo"-trøje færdig til babyen ("logo" fordi det er de påbegyndte retmasker, jeg har brugt til min blogs logo-billede)
  • Skrue tiden 3 mdr. tilbage og begynde på dette fede retro sommersæt fra Pickles, som E! så kunne have (haft...!) på denne sommer...! (Ja...! Øh...!)
  • Sy et eller andet - ligegyldigt hvad - af dette søde sommerstof, jeg faldt for ved sidste stof-køb (mit er dog gult med små blå blomster):                     (Tja, stoffet er jo købt!)  
  • Sy mvh. sengerand til tremmeseng (hvorfor får man ikke en advarsel, f.eks. 2 mdr. før ens baby bliver for stor til sin vugge med tilhørende sengerand, så man kan nå at sy en ny og større?! Lige nu sover barnet næsten sengerandløst. Ring til børneværnet!)
  • Hækle små hagesmække (og en endelig afgørelse af, hvad dælan "hagesmæk" hedder i flertal!??! Jeg har en opskrift, jeg rigtig gerne vil prøve!)
  • Bage en prøve på en jordbær/rabarbertærte, jeg lige har fundet opskrift på (jeg æææælsker rabarber!!)
  • Sy en prøve på en barnefrakke, jeg har fået en (norsk!) opskrift på af min mor (har opskriften, mangler alt andet - inkl. at forstå tilstrækkeligt norsk...!)
  • Tilføje mange flere billeder i genbrugs-rammer til vores anevæg (jeg mangler både at finde flere rammer og at lokke flere gamle billeder ud af div. familiemedlemmer)
  • Sidst, men bestemt ikke mindst: Min sofa skal ombetrækkes. IGEN. Sofa købt brugt i 2009, ombetrukket, uheldigt beskadiget kort efter, og så har den ellers været igennem en flytning, 6 mdr.'s amning og en ukristelig mængde babyrelaterede brugsskader. (Lynlåse, ekstrafyld og stof er købt, grovklippet og ligger og griner af mig i min krea-reol!)
Pyh, det er faktisk helt god mentalhygiejne med sådan en liste!

Realistisk set når jeg dog kun de to mest presserende punkter (dvs. de første to) på listen, inden vi rejser på ferie...

Desuden er der også lige en del før-ferie-reparationer osv. (som f.eks. at sy hæklede blomster henover hullerne i klapvognens myggenet, lave et par bukser om til shorts osv. osv.)

Det skal dog ikke forhindre mig i at sende udfordringen videre til Heidi Clara med Puslefanten, som helt sikkert har gang i noget lækkert!

tirsdag den 19. juli 2011

Chain-chain-chain

Jeg er blevet lidt netshopping-forelsket i de lækre, økologiske kreating fra Nuno.

Seneste indkøb er et par pakker dejlige, øko træperler, som jeg vil bruge til bl.a. hjemmelavet babylegetøj, barnevognskæder og suttekæder.



Øko? Jo; for - let's face it - suttekæderne hedder jo ikke kun sådan pga. deres formål, men i høj grad også, fordi de tilbringer næsten lige så lang tid i babymunden som selve sutten gør!

Jeg har allerede to modeller i regnbuefarver klar.


(Den ene er med rød pyntesøm i midten, i form af små sløjfer - gotta love min nye singer!)

Jeg læste på et tidspunkt en kommentar fra en mor, som ikke turde lave suttekæder af frygt for, at de gik i stykker og barnet kom til skade...

Jeg har det lige omvendt! Selvgjort er velgjort og jeg VED at disse suttekæder ikke går i stykker med perleslugning til følge, for jeg har selv 10 x dobbelttjekket alt, og både min mand og jeg har forsøgt med alle kræfter at flå dem i stykker... Samme tiltro har jeg derimod ikke til noget, der er made in Hong Kong (no offence).

Og når man laver dem selv, kan man jo sørge for, at de opfylder div. sikkerhedsstandarder, bl.a. mht. længde! Se HER

Noget, som mange producenter åbenbart ikke lige vil ulejlige sig med...?

Jeg ønsker i hvert fald god kæde-karma til alle jer derude :-)

P.S. Er jeg den eneste, som synes, at sikkerhedsstyrelsesdamen i artiklen har - ja, sorry, men - tabt sutten med dette citat: "Man kan som alternativ overveje at købe nogle ekstra sutter til børnene i stedet"...?!

E! mangler i hvert fald ikke sutter. Til gengæld mangler hendes forældre så at opfinde en soldrevet elkedel til at skolde dem, når de for 8. gang på 3 minutter har været en tur på jorden i Fælledparken...!

mandag den 18. juli 2011

Jeg har fået en BLOG AWARD! Juhu!

Tænk! Jeg har modtaget en blog award fra Anna Weinreich, som er forholdsvis nystartet blogger (som jeg selv!), og som har en lækker blog om boligindretning, home design og farver.

Jeg er beæret over, at hun har tænkt på mig, og siger tusind tak for skulderklappet!


Reglerne for awarden er:
1. Man skal linke til den man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere der har færre end 100 faste læser.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.

1. spørgsmål:
Hvorfor begyndte du at blogge ?
Jeg har blogget i årevis! Bare inde i mit eget hoved...! Da jeg blev mor og fik lejlighed til at få lidt mere afløb for mine krea-trang end min tidligere mindst-45-timers arbejdsuge tillod, mente jeg, at det måske var på tide, at andre end jeg kunne læse, hvad jeg bloggede...!

Og så har jeg nogle gode veninder, som er rigtig dygtige bloggere :-)

2. spørgsmål
Hvilke blogs følger du?
Se gerne min blog-roll -->
Jeg startede i sin tid med at følge "Kreakuller og Krudtuglen", fordi [se ovenstående svar]!

Derudover er jeg altid glad for enten at finde inspiration i krea-universet, eller for at finde stærke kvindelige bloggere med humor og deres meningers mod (eller begge dele på en gang!).

3. spørgsmål
Favoritfarver?
Det er svært, for det kommer meget an på, i hvilken sammenhæng!
Jeg elsker f.eks. at klæde min baby i tøsefarver, lyse om sommeren og mørkere om vinteren (jeg har f.eks. en masse lækkert garn i en dyb mørkelille/aubergine, som jeg eeeelsker!).
Jeg synes også, at mange retro-farver er fede, og jeg er særligt glad for støvede farver (gammelrosa, misty blå og mat flaskegrøn osv.).

4. spørgsmål
Favoritfilm?
Jeg ELSKER film, og kan umuligt finde en favorit. Det kommer an på humøret!
Alt fra "The usual suspects" til "Borte med blæsten", fra "Leaving Las Vegas" over "Pretty Woman" og til "Dodgeball". De sidste to kan jeg - i øvrigt - recitere alle replikkerne fra (jeg SAGDE jo, at jeg elsker film!)

5. spørgsmål
Hvilke lande vil du besøge og hvorfor?
Jeg har boet i Vietnam og tager gerne tilbage dertil - pga. gensynsglæden og den store oplevelse det er, at være i et så dybt anderledes og dog charmerende land.
Derudover er jeg i Tyrkiet en gang om året - fordi vi har venner dér, og fordi jeg er vild med landets humor og skæve logik.
Til slut vil jeg gerne fortsætte vores decembertradition med at tage til Berlin og opleve en fantastisk by midt i den glade, frostklare julestemning.

Nu er der vist kun tilbage at give awarden videre!

Og jeg vil gerne give den videre til:

Fru Sole - Hyggelig og glad stemningsfuld blog med dejlige krea-projekter og sød humor.

Puslefanten/Heidi Clara - Lækker, lækker blog, hvor der trylles med garn og kager og meget, meget andet HELT fantastisk! (Endelig en "projekter-igang"-liste, som er lige så lang som min, hehe).

Mette/Strikkehjørnet - En vaskeægte strikke-blog! Det er så dejligt at kunne følge med i, hvad der er på pindene lige nu, og få føjet (endnu flere!) strikkeprojekter til to-do-listen.

Agnethe - Lækre, flotte kager og en hyggelig blog med lidt af hvert (ligesom min!), og så læser vi begge Julia Lahme-bøger og griner :-)

Fru Vesti/Morsbutik - Meget alsidigt kreativt menneske - masser af inspiration at hente på bloggen, også igennem de skønne billeder.

Rigtig stort tillykke til jer alle sammen! :-D

søndag den 17. juli 2011

Det' ok, skat! Mor er bare lidt snalret...

I mit vedvarende projekt "baby-frigørelse", som startede her, har vi nu taget første skridt i del 2: "Baby passes af andre end far og mor".

(Jeg skriver "baby-frigørelse" i fuld erkendelse af, at det muligvis snarere er babyen, der ønsker lidt frigørelse fra mig, og ikke omvendt...!)

Anledningen kom, da jeg blev inviteret til polterabend for Gustavs mor, og min dertil indrettede mand ikke kunne have far/datter-dag, da han var bundet på hænder og fødder andetsteds.

Mormor måtte derfor i aktion!

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, når man er mor til de her øjne:


Jeg havde derfor slået mig til tåls med at deltage i poltningens start og slut, hvor jeg kunne være inden for en acceptabel radius af barnet.

(Normalt plejer "acceptabel radius" at være afstanden mellem vores badeværelse og hendes legetæppe i stuen, men i dagens anledning havde jeg udvidet begrebet med ca. 1 km.)

Det var en virkelig sjov og hyggelig fest, og jeg fik drukket min første drink i 1 år... nej, vent, det er længere siden...! Øh... hvad er 7 mdr. + 9 mdr. +... Arj, hvornår var det lige præcis, jeg blev gravid...? Øh...? Nå, men i lang, lang (laaaaaaang!!!!) tid, i hvert fald!!


(Billedet er lånt her)

Til festen var der en smuk gravid mor, som snuppede sig et halvt glas Asti. Jeg blev så imponeret, at det røg ud af munden på mig, at jeg synes, det er sejt gået!

Jeg er med på dette her, og forstår godt, at Sundhedsstyrelsens strategi er baseret på en forventning om, at "INTET" er lettere at forstå og sværere at misfortolke end "med måde", "rimeligt" og "minimalt".

På den anden side har jeg selv følt en halv snes restaurantgæsters anklagende øjne hvile på min gravide mave, da min mand under en middag dristede sig til at besøge toilettet og efterlade mig alene tilbage med hans øl og min vand på bordet...!

Jeg ved ikke, hvad der er ved graviditet, som gør det legitimt at blande sig i fremmede folks vægt, spise- og drikkevaner og generelle helbredstilstand?

Men hysteriet må stoppe!

Det gør det kun, hvis modige gravide og ammende udsætter sig selv for risikoen for omverdenens forargede blikke og drister sig til en mundfuld rødvin eller to ved en sjælden, festlig lejlighed.

Jeg planlægger straks at blive gravid for at sætte denne protestaktion i gang!

...Eller, ok, så måske ikke lige "straks"...

Men i hvert fald: frem med landsbyens høtyve og fakler; jeg ammer stadig en smule, og gårsdagens udskejelser var kun ca. 85 % appelsinfri!

Og det kan man altså faktisk næsten ikke mærke på baby'en!


(I dette blogindlæg tages forbehold for tyk sarkasme, ironi og fjollede fotos...)

lørdag den 16. juli 2011

Lidt til alle (mælke)drengene...

Mit øjemål er ikke, hvad det har været!

Måske er det fordi børnetøjsproducenterne insisterer på at påstå, at str. 74-80 passer børn i alderen 9 mdr.-1 år.

E! kan med nød og næppe presse sine 9,8 kg. ned i en str. 74, og hun er født i julen 2010. You do the math...!!

En fortravlet dag i Stof2000 fik jeg derfor øjemålet mig frem til at købe lige rigeligt af denne lækre mælkedrengestribede denim:

(Kan købes HER)

 - Så hvorfor ikke lige smide nogle klapbukser sammen til (næsten) alle de små drenge, vi kender?




Der er hhv. en str. 98 med Gaia&Ko-indlæg til Jesper, en str. 80 med "new owl"-indlæg til Gustav og en str. 80 med korte ben og mere Gaia&Ko-indlæg til Carl.

Jeg tror, de allesammen bliver totalt "Emil-fra-Lønneberg"-skønne i dem!

... Og så havde jeg stadig mere mælkedrengestrib tilbage!

Nå... Men det kan heldigvis hurtigt laves om til mælkepigestrib, ved at tilsætte indlæg i hhv. syren-med-lilla-prikker og lilla-med-cupcakes (og hvidt kantbånd). Så nu har E! også fået stribede klapbukser, både lange og korte.



Hurra! (mangler kun lige trykknapperne...)

... Men jeg har stadig mere stof tilbage...!!

fredag den 15. juli 2011

Copyright vs. Right to copy 2#

Jeg sværger!

Denne gang var det faktisk et uheld!

Jeg er altid på udkig efter noget fint bånd til at kante hjemmesyet børnetøj med. Og jeg hækler gerne kantbånd til formålet, se f.eks. her.

Da jeg var blevet færdig med et par nye, tynde sommerposebukser til E!, syntes jeg dog nok, at det bånd, jeg havde fundet i min rode-båndkasse så lidt... Hmmm... bekendt ud...!?


C'mon people! Hænderne op, alle som genkender logoet fra et velkendt dansk børnetøjsfirma!

Hehe, ups! Ok, men hvis de vil undgå lignende hændelser i fremtiden, bør de nok genoverveje at vikle logobånd om de stofbleer, der sælges til mødre med rodede krea-reoler! (Not kidding! Det er lige før, jeg skal have pandelampe, karabinhage og pigsko på, når jeg skal finde en hæklenål nr. 3...!)

Til gengæld blev bukserne virkelig fine! Det er vel også en slags trøst...

torsdag den 14. juli 2011

Copyright vs. Right to copy 1#

Indrømmet - måske er det ikke helt, som immaterielret-guderne kunne ønske sig...

Men jeg synes nu alligevel, at E!'s "mærkedyr"-suttekæder er meget morsomme!


Der er hhv. "Kaffe" og "Tommy Hilfiger" på den ene side...



... Og "Benetton" og "SOAKEDinluxury" på den anden side.

Mærkerne stammer fra noget af mit tøj, der alligevel skulle smides til genbrug, og jeg synes, de er meget dekorative som mode-collage-pynt.

Og bare rolig; suttekæderne er kun til eget brug, så E! risikerer ikke at blive anholdt af modepolitiet...!

onsdag den 13. juli 2011

Sukkerfri hyggeregn

... Sikke et øv-vejr!

Heldigvis har jeg fundet den perfekte regnvejrsdags-fornøjelse, nemlig et besøg på en af de nyeste caféer på Ndr. Frihavnsgade; Krummen & Kagen.



Se deres hjemmeside her.

Caféen er hyggelig og mormor-indrettet med kniplingsduge, porcelænskopper og lækkert hjemmebag, og så serverer de den BEDSTE sukkerfri chai latte.

Så god, at jeg første gang måtte gå op og spørge, om de nu var sikre på, at de havde givet mig en sukkerfri... Det var de.



Caféens facade, fanget på en knapt så regnfuld dag som i dag

Jeg sætter mig gerne ved et af de små borde udenfor, og parkerer den regnslagsbeklædte sovevogn med E! ved siden af, og nyder et kapitel eller to af en god bog.

 - Og så naturligvis en af de besungne "you CAN'T believe it's sugar free"-sukkerfri-chai latter. Uhm! Og måske en lille "dagens muffin". Eller noget...!



Perfekt formiddags-pick-me-up, før vi i eftermiddag triller til Frederiksberg for at ønske velkommen til verden til lille Vitus :-)

tirsdag den 12. juli 2011

Mameluk-amok!

Vi skal på ferie under sydens sol. Snart.

Som den pylrerøvshønemor, jeg jo er, er jeg allerede behørigt bekymret over ca. 800 ting i den forbindelse. Et af bekymringspunkterne er E! og varmen.

Naturligvis har barnet et helt skab fuld af søde sommerkjoler, men jeg synes nu, at det er lidt dårlig stil, hvis hun mooner "bar" blemås til hele den tyrkiske musik, hver gang man tager hende på armen og kjolen glider op.

Derfor har jeg gjort et netshoppingkup; 7 par hvide babyunderbukser til 80 kr. (og så følger der en stofpose med til dem også!), her.

Derudover er jeg gået mameluk-amok og har bl.a. syet disse:



... Og et par andre varianter.

De har dobbelt elastik i livet og pose-effekt ved lårene, og det tager et par timer at sy 4 par. Højst!

Så er der bare tilbage at pakke kufferterne... 

mandag den 11. juli 2011

Mor er ikke vred - hun er skuffet!

Jeg er netop blevet færdig med to (meget forskellige!) bøger:

Arturo Pérez-Revertes ”Det flamske maleri” (der har stået på min læseliste i mere end et årti!) og forældre-håndbogen ”Den store far, mor og børn” af familievejlederen Lola Jensen (det første kapitel, som dækker barnets 2 første år, indtil videre…).

Bøgerne har absolut intet til fælles.

Udover at jeg havde forventet mig noget mere!

”Det flamske maleri”, kunne man indvende, kan næsten ikke undgå at skuffe, når jeg har ønsket at læse den så længe.

Og det er også en god bog.

Men som krimi har den en fatal svaghed, nemlig at morderen er til at gætte næsten fra starten, og som roman generelt har den det problem, at fortællestilen er overdrevet intellektuel på en måde, der bliver irriterende forholdsvist hurtigt.

Det bliver nemlig lettere forceret, at næsten hver anden linje er overhældt med henvisninger til klassisk litteratur, kunst, historie, filosofi og anden almendannende viden. Til sidst får man lyst til at råbe ”jaja, tillykke!! Du kan stave til Lewis Carroll…!” og lægge bogen fra sig.

Alt i alt lider bogen overordnet af den mangel, at ideen bag historien er meget bedre end selve historien ender med at blive.

_______________________________________________________________

”Den store far, mor og børn” fik jeg i julegave, fordi jeg havde ønsket mig den.

Det havde jeg, fordi jeg har set Lola Jensen i ”Go’ morgen Danmark” og mener, at hendes råd om familier og børn både er fagligt velfunderede, dybt fornuftige og indeholder en god portion hjertelighed; en balance, man sjældent ser.

Måske netop derfor er jeg blevet fælt skuffet over hendes bog. Jojo, den har alle de gode råd, de rigtige meninger og fagligheden. Men jeg synes, den mangler hjerte!

Bogen roses ellers (f.eks. her) for ikke at løfte pegefingre, og jeg er med på, at det er svært at skrive til forældre om forældre, uden at risikere et par enkelte af slagsen… Men jeg er helt uenig; jeg kan knapt se skoven for pegefingre.

Gud-(åbenbart)-hjælpe f.eks. de formastelige, som lader deres børn se Teletubbies, og må-hån-og-spot følge de stakler, som er så fjollede at bruge en babyalarm til noget som helst.

Hm.


Allermest er jeg skuffet over, at bogen gentagende gange sender stikpiller i retning af min alder. Altså, hvis folk driller én kærligt med, at man f.eks. har en stor næse e.l., kan det da være meget sjovt første gang. Og man tåler det nok også anden eller tredje gang, men fjerde og femte gang…?

Lola Jensens utilfredshed med danske forældres gennemsnitsalder skinner igennem som et fyrtårn om natten, men hvad dælan er hendes ærinde med det?

”Nååårh, undskyld så! Så tror jeg da dælme lige, at jeg hopper ind i min tidsmaskine og føder 4 år før, jeg blev gravid!”…?!

Lolas bærende pædagogiske princip (og her er jeg da bestemt enig) er netop, at man skal hvile i sig selv som forældre, fordi små børn spejler sig i forældrene, og dermed bliver rolige og trygge, når forældrene igennem deres selvtillid og erfaring også er det.

… Og denne igennem mange år opbyggede selvtillid og erfaring og ro og tryghed skal vi så alle sammen gerne have erhvervet senest som 20-årige. Ligesom vi på samme alderstrin skal være mentalt, parforholdsmæssigt, karrieremæssigt, fysisk og økonomisk parate.


Selvom Lolas angreb på denne mekanisme, der ellers i min optik er en ganske naturlig reaktion på vores samfunds indretning, virker irriterende og overflødig på mig, tør jeg næsten ikke forestille mig, hvilke følelser, det kan frembringe hos personer, der f.eks. har måttet udholde flere år som ufrivilligt barnløse, før ønskebarnet endelig ankom. Men det har jo næsten karakter af voksenmobning…!

Derudover har jeg en alvorlig høne at plukke med den måde, bogen behandler kønsroller. Jeg finder det i bund og grund meget sympatisk, at parforholdet hos nybagte forældre får et kærligt ord med på vejen; man hører jo, at der bl.a. er statistisk belæg for nødvendigheden heraf.

Men jeg fandt ærligt talt de pågældende afsnit reaktionære, kontraproduktive og småfornærmende. Muligvis fordi jeg mener, at vi snart må være nået videre end ”mødre-er-lede-bitre-magtliderlige-rengøringsnazister-som-ikke-giver-manden-lov-til-noget-som-helst”-fordommen.
 _____________________________________________________________

Alt i alt kan mine to bogoplevelser sammenfattes til, at den førstnævnte bog har for meget hjerne, og den sidstnævnte for lidt hjerte.

søndag den 10. juli 2011

Slumre-weekend

Mor er søvnig - Far er søvnig - E! er søvnig

Det er søndag, og vi laver absolut ingenting.

Lovely!

E! slumrer på sin sækkepude med sit cremefarvede slumretæppe i merino, som er det første, jeg strikkede til hende, da jeg var gravid.

Opskriften kan findes på Drops hjemmeside, og er bestemt en af deres bedre!

Jeg har dog strikket drejede masker i overgangen mellem mellemstykkerne og mønsteret i ruderne. Jeg har også strikket alle ruderne sammen, på samme pind, i stedet for at strikke hver enkelt rude for sig...



Jeg mener; så slipper man jo for det kedelige arbejde bagefter med at sy alle de forbistrede ruder sammen, ikke?



Al begyndelse...!

I går fik jeg slået endnu et ligkistesøm i mine forestillinger om at være en cool, udadvendt mor med overskud og kun en hånlig latter tilovers for moderskabets klichéer.

Kl. 9.37 stod jeg nemlig på trappen til metroen på Kgs. Nytorv
og tudede lidt, mens jeg ventede på min veninde.

... Var min hund død? 

...Var jeg blevet bestjålet?

...Var hælen knækket af mine sko?

NÆ! Jeg havde bare 32 minutter forinden overladt min glade baby til hendes far, så vi kunne øve "mor-tager-på-arbejde-og-far-har-barsel"-rutinen, der starter til september, og så jeg kunne tage på veninde-dag, som faktisk var min (forsinkede) fødselsdagsgave fra min veninde Cool L.

På de 32 minutter havde jeg tjekket min mobil ca. 19 gange, havde været tæt på at ringe hjem ("bare liiiige for at høre, hvordan det går?!") 5 gange og havde været ved at vende om 2 gange.

Til sidst måtte jeg hente moralsk støtte pr. sms (mit hjertes tak til Fru Sole!), og være ærlig overfor Cool L (som ikke selv er mor, men på mirakuløs vis godt forstår mange ting alligevel!) omkring, at jeg havde det lidt hårdt lige dér.

Det hjalp!

Dagen forløb fantastisk, i strålende solskin, med 100% forkælelse, morgenmadspicnic på kanalrundfart, wellness-gaver, tøseshopping og biograftur (det tog mig urimeligt længe at regne tilbage, da jeg til illustration af moderskabet ville fortælle, hvor lang tid der var gået, siden jeg sidst var i biografen...!).


Filmen var "Beginners", der lige nu kører i Grand.

Filmen har fået gode anmeldelser, og jeg forstår godt hvorfor.

For "Beginners" er helt sikker filmkunst, og samtidig en film om kunst (blandt andet)

Det er også en film om kærlighed, og netop dette emne beskrives godt, med en charmerende, melankolsk undertone.

Min eneste anke er, at jeg fik en ubærlig lyst til at hoppe ind i filmen og slå Ewan McGregor i hovedet med et vådt stilehæfte, og råbe "Snap out of it!!!" og så i øvrigt lige fikse hans liv op...

Måske skyldes det bare endnu en moderskabs-kliché, nemlig den utålmodige effektivitetstrang?

Under alle omstændigheder dog alligevel en glimrende filmoplevelse om livet, døden og begyndelse.

Se den med din veninde, din kunstner eller din bøsseven (ikke med dine forældre! Just saying...). 

Hvad min egen begyndelse angår, så kom jeg ud af "første-baby-fri-dag"-oplevelsen med bravour.



Og ved I hvad? Det gjorde babyen også!