lørdag den 4. februar 2012

Min lørdag

Her er mit liv!

Eller i hvert fald min dag (minus bleskift, trods alt):

Kl. 8.40: Pludren fra børneværelset. (nejnej, så heldige er vi ikke hver morgen. Men hun har et godt sovehjerte, slumregøjen, det må vi indrømme)

Kl. 8.45: Insisterende pludren fra børneværelset. Mor hopper i de uldne sokker og befrier E! fra babyfængslet.

Kl. 8.55: Vi er stået for sent op til at overholde weekendtraditionen med at se Elmo i TV med slumretæppe og isbjørn på sofaen, så vi hopper direkte til havregrøden. (apropos Elmo; kan hende der Signe snart BLIVE mere gravid...?!?!)



Kl. 9-10: Alle kommer i tøjet. Nogen hurtigere end andre... E! leger borte-tit med badeværelsesdøren mens mor tager mascara på.

Kl. 10.10: Afgang. HOLDDAKÆFTHVORERDETPISSEKOLDTALTSÅ!!!!

Kl.10.20-11.20: Brunch. Vi må bede om at få brødkurven fyldt op 3 gange, fordi E! hellere vil spise det end begge sine 2 blåbærpandekager (seriøst, hvorfor serverer de brunchsteder også altid 4-5 halve stykker brød til 3 personer? Så har man maxhalvt stykke brød til 2 slags ost, 2 slags marmelade, 1-2 stk. pålæg og en gang hjemmelavet nutella? Alene matematisk hænger det jo slet ikke sammen! Så må de lære at ledsage brunchen af nogle udførlige retningslinjer om, hvordan de mener, det skal fordeles? Skal nutellaen ovenpå osten eller chorizoen...?!)

Kl. 11.30: Posthuset med de der pakker, jeg ikke har nået i 2 uger. (Juhu! Ingen kø!)

Kl. 11.45: E! og far kører tur i Fælledparken. En af dem sover til middag, en af dem fryser næsten sine lår af. I gætter selv, hvem der er hvem.

Kl. 11.46-13: Imens rammer jeg et par butikker eller 5 på vej hjem. Jeg får købt 2 sommerkjoler og en vinterstriktrøje/-kjole i Saint Tropez (70% rabat!!), lidt til E!, en stor dåse chai og en af de dér smartphone-agtige nogen lidt andet. (Jaja, men det var ved at være på tide, jeg kunne f.eks. ikke spille Wordfeud på den gamle og desuden var jeg alvorligt bange for at tage den frem mens mine studerende på Uni så den; de ville helt sikkert stene mig på stedet. Eller i hvert fald minimum fnise...)



Kl. 13: Alle er hjemme og vågne. Fri leg og nyindkøbt chai-smagning. Uhm!

Kl. 13.40: E! er ved at få en tand til og bliver ret så pjevs.

Kl. 13.45: E!'s mor mister tålmodigheden med pjevs baby og lægger sig på sofaen med hende, isbjørn, sovebamse og tæppe.

Kl. 13.50-15.35: Hercule Poirot på Dr1 med sovende baby, isbjørn, sovebamse og tæppe på maven.

Kl. 15.35-17.15: Kanalsurfing med lidt ondt i ryggen pga. gode 12 kg. halvvågen/småslumrende baby, der vejer til ovenpå sig.

Kl. 17.30: "Fars Thaigryde med Cashewnødder" med nudler og ris. Mums! (P.S. Jeg er ligeglad med, at de synes henne i Vuggeren, at det er vildt kært, når E! slikker tallerkenen - jeg har det bedst med porcelænet på bordet i stedet for i luften...! Også selvom det bare er fra Ikea)

Kl. 18-18.45: Bad, babytemperaturtagning (39,3), nattøj, hårbørstning, tænderbørstning, natsutudvælgelse.

Kl. 18.46: E! falder i søvn på mig en lille halv time før hendes sengetid.

Kl. 19.15: Sengetid. protester; arj, hvor ville det nemlig ha' været hyggeligt at snorke på sin mor hele natten (et synspunkt, der hovedsagligt haves af babyen...)

Kl. 19.30: Ok, så lige en kop chai og lidt blogging, men så skal jeg altså også i gang med at stirre på min nye telefon, som snart er færdig med at lade op...



Mit eneste problem med min lørdag er, at jeg har nydt den/nyder den lidt for meget.

Jeg ved godt, at jeg i coolhedens navn burde begræde, at jeg ikke senere i aften står i indre by med lidt for lidt tøj på og sko, der begyndte at gøre ondt efter 10½ skridt ude af døren og en mascaraklat på størrelse med Samsø i øjenkrogen og kodylmegafryser.

Men det gør jeg hånden på hjertet ikke. Og jeg ville ønske, at jeg kunne give E! skylden for det, men det kan jeg heller ikke engang. Jeg kan sagtens feste, når jeg gider, men hold op, hvor jeg også hygger mig ellers!

SKÅL til jer, der er ude, og jer, der er hjemme.

... Skal vi aldrig ha' en lille kop chai til...?! (Jojo, den er sukkerfri...!)

15 kommentarer:

  1. Hehe, skål i mælk herfra også ;)
    Det lyder som en hyggelig lørdag synes jeg. Var vist i samme ST butik sidste dag efter noget 70% (tak, så blev jeans lige til min su-budget).
    Kunne jo næsten have mødt dig på vej til træning op ad øster alle ;)

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en hyggelig lørdag.:) Og det der med coolheden i lidtforlidt tøj. Det var mig i går, så der har absolut INTET coolness været over mig i dag, hehe. Hvordan kunne jege mon holde til det før?!

      Slet
  2. Hov, der kom jeg til at "svare" Anne. Nevermind. I øvrigt tillykke med mobilen og god bedring med über nuttede E.

    SvarSlet