I feel pretty

Ja, "when it rains it pours!"

Nogle gange hjælper det at beklage sig; så føles problemerne mindre.

Og nogle gange hjælper det at beklage sig i Blogland; så hører Shoppingguderne måske ens bønner, og belønner en brudepigekjolesøger med ikke 1...

Men hele 2 (TO) fantastiske og anvendelige kjoler!!

Først fandt jeg et vidunder hos Flossy and Dossy.

Hvorfor ledte jeg ikke der først?! De laver smukke, seje og anderledes kjoler - vintage style.

Perfekt til bryllupper!

Så jeg lagde straks billet ind på denne smukke sag:

Den hedder "The Verity Vintage" og er da alt for lækker!

Øh, men ca. 10 timer efter var jeg lige et smut forbi Magasin for at købe en fødselsdagsgave, og TÆNK! Så faldt jeg direkte ind i et stativ med Karen Millen til under halv pris!

(Måske er der stadig nogle tilbage i din størrelse? Sid ikke bare der, løb!! LØØØØB!!!)

Og så var jeg jo nødt til at købe denne her:

 - som unægtelig også er virkelig fin! (Se detaljer på Karens hjemmeside; her)

Nu er det så, at man har brug for 2 X-kromosomer for at forstå logikken, så hold på hat og briller!

For faktisk er det rigtig smart at have to kjoler til en begivenhed i dette tilfælde! For det viste sig jo at være en sund og ansvarlig økonomisk beslutning, for en krone sparet er jo som bekendt en krone tjent, og eftersom jeg har sparet så mange penge på kjole nr. 2 (i forhold til, hvad den ellers ville have kostet, forstås), så har kjole nr. 2 faktisk betalt for kjole nr. 1 + et overskud!

Så for de af jer, som sidder og regner med derhjemme; jeg har nu fået 2 lækre kjoler OG har tjent flere hundrede kroner på det!

Det er da win-win-og-win!  

In Låååve

Nogle mænd ville blive trætte i ansigtet, hvis deres bedre halvdel lod dem blive hjemme med pylrebarnet (tænder! Og masser af dem...!) mens de selv tog til fest og kom hjem kl. 04.30 om natten...

Nogle mænd ville tilsvarende få lidt spændingshovedpine af, at den samme bedre halvdel så tilbragte søndagen med en særlig slags håndværkere på den øverste etage. Og her tænker jeg ikke på et byggeprojekt.

Men ikke min!

Han smiler bare ad mig, tager ud og handler (med begyndende influenza!) og laver dagen-derpå-morgenmad til mig.

- Jep, kære læsere, det ER hjemmepressede appelsiner i glasset! Hvabehar?!

Og glem i øvrigt alt om kaktuspiller, mærkelige tidsritualer og burgerindtagelse, her er det allerbedste tip til "Tømmermændshåndtering med en 1-årig i huset":

N E M   A F T E N S M A D !

- Til de dage, hvor man ikke kan overskue noget, der tager over 4 minutter at lave ;-)

Jeg ønsker forsinket god søndag til jer derude!

Fashion victim!

Hjælp! Modebloggere, hvor er I?!

Til sommer skal veninden CoolL giftes, og jeg skal være brudepige. (Ja, jeg ved godt, at jeg er både for gammel og for gift, men bruden får naturligvis, hvad hun vil have)

Og det bliver en kold fornøjelse, eftersom jeg åbenbart skal vandre rundt uden tøj på!

For at passe ind i forhold til farvetemaet og de andre brudepiger osv. skal jeg nemlig finde en fin, lyserød sommerkjole, som passer til lejligheden.

Men HVOR? Jeg synes at jeg har kigget overalt.

Hjælp efterlyses!!

Jeg smider lige et par billeder ind, á la "dem her kan jeg godt lide"-agtigt.

... men naturligvis bare i lyserød (ikke hot pink, mere babylyserød e.l.)

What to do?!

Ok, så liiiiige...

... lidt mere høne!

Som lovet, jo.

Ovre i vuggeren havde de delt ungerne op i "de store" og "de små" i går.

De store slog katten af tønden.

De små satte sig ned ved siden af tønden og pillede ved den og pludrede til hinanden, mens en behjertet pædagog trådte til og sørgede for, at ingen slog hinanden eller sig selv i hovedet med battet...

Og til sidst var der havrefras-rosin-snacks til alle!

Alt i alt en fantastisk dag i hønehøjde.

Kan I gætte hvem jeg er?

Arj, det var lidt feje hold mht. Cliffhanger-gæt! Men jeg havde seriøst ikke engang tænkt over, at det lignede en kage! Før I skrev det, that is.

Men heldigvis får I svaret her, sammen med en hel masse billedspam til at forklare forvandlingen.

Tadaaaaa:

Som en del ganske rigtigt havde gættet; "kagen" var til E!'s kostume! Der er fastelavnsfest i vuggeren i morgen, og hønemor her sender en lille mariehøne afsted.

Her er kostumefremgangsmåden fra skumgummi til færdig bille:

Kostumet er lavet som en sort, tætsiddende kjole med skulderlukning og en ekstra "lomme" på ryggen, hvor skjoldet (som er en skumgummibase med pudevat om) sidder.

I siderne er der to ben (2 babyarme + 2 kostumeben + 2 babyben = 6 billeben i alt) og ovenpå skjoldet er hæftet 2 sortprikkede, røde vinger med en løbegang med ståltråd i sømmen, så de er møblerbare.

Det spændende er nu kun: gider barnet at have den på?!

Følg med i morgen!

Cliffhanger

Juhu!

Jeg er ved at lægge sidste hånd på noget, der har med denne her at gøre:

Prøv at gætte, hvad det er!?

Kreative bud modtages, så afslører jeg svaret (med billeder) snart :-)

Krigen om spelten

Da jeg (stadig) tilbringer min tid på sofaen med en syg supersover rundt om halsen, har jeg god tid til at tænke.

Derfor melder jeg mig ind i den igangværende debat (f.eks. her) med et indlæg, jeg har grundet over længe. Det betyder - primært pågrund af min tendens til strøtanker og tangenter med blindgyder - dog ikke, at det nødvendigvis er godt eller gennemtænkt. Lad det være en advarsel!

Overordnet synes jeg, at debatten (som også var i tv, her) på den ene side tages for langt ud, og på den anden side ikke langt nok ud.

Og min konklusion er (jeg sætter den her, først i indlægget, for så behøver du ikke at læse mere, hvis du ikke gider eller ikke har tid), at ligesom på alle andre af livets områder, så er fanatisme i den ene eller den anden retning helt sikkert af det onde.

Derfor får du mit besyv med; så kan du læse eller lade være, og være enig eller uenig, provokeret eller ikke provokeret.

Lad mig starte med at slå fast – helt beskedent og ydmygt – at jeg er pissegod til begge mine jobs! Jeg er knaldhamrende dygtig fagligt, jeg gør gerne en ekstra indsats for at skabe resultater og jeg går i seng hver aften med en fantastisk følelse af at have gjort en forskel i folks liv og i samfundet som sådan. Intet mindre!

Ovenstående er ganske givet et resultat af en lang uddannelse med aldeles glimrende resultater og så en simpel hønen-og-ægget-betragtning om, at jeg både laver lige præcis det, jeg elsker allermest, og samtidig det, jeg tilfældigvis af flere årsager er dygtig til.

Men når det så er sagt, ynder jeg at sige, at man vist aldrig har mødt mig, hvis man et øjeblik forledes til at tro, at der i mit liv nogensinde er tvivl om, hvordan jeg prioriterer.

I alle mine beslutninger, i min hverdag og i mit liv som sådan, kommer hensynet til E! først.

Ikke sådan forstået, at jeg ville undvære mit arbejde, hvis jeg vandt i Lotto (og hvorfor er det i øvrigt aldrig mig, der gør det?! Vinder, altså??!!? Bare lige en strøtanke…!) eller sådan forstået, at jeg tager fri fra arbejde for at deltage i et babyernæringsseminar.

For heldigvis har jeg været kvik nok til bevidst at indrette mit liv sådan, at jeg yderst, yderst sjældent står i en situation, hvor de to livsområder presser hinanden.

Jeg arbejder 37 timer i et job og 4-8 timer i et andet, men alligevel på en måde, så E! er i vuggestuen max. 6½-7 timer om dagen (fordi vi lader vores arbejdsdage være forskudte af hinandens).

Dette skriver jeg ikke for at løfte pegefingre eller i et forsøg på at belære andre om noget som helst, men for at give et konkret begrundet eksempel på, hvorfor jeg mener, at begge de yderste fløje i debatten tager fejl!

For naturligvis er man ikke nødt til at blive hjemmegående, flytte på landet, kun servere økologisk, hjemmelavet slowfood for sin familie og fabrikere alt sit børnetøj selv for at være en god mor!

Og på den anden side; selvfølgelig har det i større eller mindre grad en skadelig effekt på helt små børn, hvis de skal skovles afsted før fanden får sko på og tilbringe mere end 8 timer i en underbemandet institution hver dag, mens deres forældre på alle mulige måde igen og igen vælger dem fra til fordel for et egoistisk selvrealiseringstrip, mens de forsøger at retfærdiggøre det med, at de er meget bedre forældre, hvis de gør noget for dem selv.

Undskyld, men hvis målet med dit liv er at ”gøre noget for dig selv”, skulle du måske have overvejet at vælge børnene fra før du fik dem i stedet for efter?

Umiddelbart synes jeg, at de såkaldte "karrieremødre", som har været fremme i den igangværende debat, er forholdsvis "normale" mødre, som arbejder, og dermed er de sikkert stort set ligesom jeg selv er. Og størstedelen af de deltagende "speltmødre" virker ikke på mig, som om de fnyser hånligt over alle os mødre, som også har et arbejde.

Men jeg er sikker på, vi allesammen kender eksempler på mødre, som er meget mere på de ekstreme fløje; f.eks. udvalgte medlemmer af ammemafiaen eller folk, som afleverer deres megasyge og klynkende børn i institution og løber ud af døren, inden pædagogerne kan nå at påpege problemet.

Jeg befinder mig virkelig godt her, stort set i midten af spektret, men med en klar hældning til barnets behov frem for mine.

Jeg synes f.eks. at det er vildt fedt og total luksus, at min mor nogle gange vil hente E! og ovenikøbet lave mad (jojo! Se her) til os, men jeg vil på den anden side meget nødigt have så presset et liv, at vi som familie ligefrem var afhængige af, at bedsteforældrene skulle have en eller flere faste hentedage mv. hver uge.

Jeg ved at E! får vildt meget ud af at komme i vuggestue og lege med de andre børn og at hun lærer noget, hun aldrig ville kunne få lige så godt af sine forældre. Jeg elsker at hun ELSKER sin vuggestue og kun brokker sig, når hun bliver hentet derfra; ikke afleveret dertil. Men det er jo måske også, fordi hun fik lov til at være hos os i så lang tid, før hun startede, at hun blev rigtig klar til oplevelsen, og så fordi vi ikke presser citronen med alt for mange lange dage?

Jeg kender mødre, som næsten gør det til en konkurrence at negligere, hvad deres barn har betydet for deres liv. Men i et samfund, hvor det trods alt bliver mere og mere accepteret at vælge sider af livet, f.eks. børn, helt fra, står jeg tilbage med spørgsmålet; hvorfor skal man så partout overhovedet have det barn? Som hovedregel; hvis dit skema ikke giver plads til at du kan have hund på en forsvarlig måde, så lad være med at få et barn!

Det er helt ok at brydes med sin egen work/life-balance og det er godt, når man finder en balance, som virker for ens familie og for ens barn.

Det eneste, der for mig at se egentligt er torskedumt er, hvis man krampagtigt forsøger at overbevise sig selv (og omverdenen) om, at man kan have fuld knald på begge dele uden at et af områderne kommer til at lide under det – og med ”et af områderne” mener jeg desværre alt for ofte barnet.

En vinder

Så er det blevet tid til at finde en vinder i min give away!

Jeg har derfor bestilt et tilfældigt nummer her, og det blev: nr. 10...

Hvilket betyder at Helle B. har vundet!

Tillykke til dig, en lun striksag er på vej!

(i hvert fald lige så snart jeg får skovlet babyen ned af min mave, så jeg kan komme på posthuset med den. Pakken, altså. Ikke babyen, trods alt...!)

Og lige så snart jeg finder og får renskrevet mine noter, er der en DIY på vej, så man selv kan strikke en lignende model.

Tusind tak til alle jer, der har deltaget og givet min give away opmærksomhed!

Men ellers går det godt...!

Ja, ok...!

Først blev jeg syg.

Og det var lige præcis i weekenden op til mit 2-ugers turnusforløb, som jeg ikke kunne undvære.

Så jeg sygemeldte mig en dag og klarede resten af forløbet i langsom bedring og med god hjælp fra apoteket.

Det betød, at den ondsindede virus 2 dage efter min sygedag valgte at bevæge sig fra min hals og sætte sig i min mund (...!!), så jeg mistede smags- og lugtesansen.

Vildt tarveligt! Men ok, jeg havde sgu heller ikke rigtig tid til at spise, så fair nok. Lidt øv var det dog, eftersom alting lugtede af ingenting med røg på...

Så gik det heldigvis lidt over.

Så var straks mine bihuler under angreb, så jeg måtte lægge mig på langs en weekend, og kun til nøds var jeg klar til arbejde mandagen efter 2-ugersturnussen.

...Hvor der jo så var mere end rigeligt at lave, for HEY; jeg havde jo lige været væk i 2 uger! Mjo, nu var det jo ikke "væk" som i "med stængerne i en hængekøje på en ferieø", kunne man (JEG!) indvende, men ok...!

Jeg klarede mig da lige igennem, men da jeg så kom hjem fra arbejde mandag, havde sygdommen angrebet min mund igen, nu på en anden måde: 20-30 små blister op og ned langs siderne af tungen (ja, jeg ved det; adr!), hvilket gjorde det ekstremt smertefuldt at spise/drikke/tale/trække vejret.

Så nu havde jeg hverken tid, lyst eller mulighed for at spise og drikke. Fedt. Tak.

...Og i øvrigt; hvor led og tarvelig en virus er det lige, som målrettet angriber det organ, jeg ernærer mig ved (venligst! Jeg taler stadig om munden!)...?!

Mere hjælp fra apoteket og på arbejde tirsdag, på trods af, at jeg nu også havde forvredet min ene skulder (...!!??!?!?!!??? Jamen...!!!)

For så at tilbringe tirsdag aften med at få mere og mere feber og mere og mere ondt i bihuler og hals (igen!!), for så meget nødtvungent at sygemelde mig onsdag.

Godt så.

Mere medicin, et varmt bad og en betydelig portion stædig vilje og selvovertalelse og afsted på kursus torsdag.

Den opmærksomme læser skulle nu gerne sidde og tænke noget i retning af "Øhm, Maria? Måske en ide at skære lidt ned for det der arbejde, og så blive... du ved... rask? Evt.?".

Og jojo! Men kurset var modul 1 i en tre-årig uddannelse, som jeg har ventet på at starte på siden efteråret, og som jeg så først ville kunne starte på om et halvt år igen, hvilket ville gøre mig et halvt til et helt år forsinket. Så jeg ville have været taget afsted til det kursus, om jeg så skulle gøre det på 2 brækkede ben og med 10 vilde heste om halsen. (7-9-og-så-i-den-grad-13, forresten!!).

Sygemelding af fuldstændig enormt åbenlyse grunde i går (på trods af at jeg havde bagvagt, sorry kollegaer...!) og her er jeg så.

I gang med at blogge om sygdom, med ekstremt feberhed baby på maven.

Det kan man da vist kalde indbegrebet af "syg med syg på".

Ganske bogstaveligt talt!

Mig og Meyer

E!'s farmor har givet os bogen "Meyers mad til de mindste", så den prøver vi for tiden opskrifter fra.

Nu har E! jo aldrig været kræsen eller småtspisende, så det er svært at give et endegyldigt svar på, om Meyers børneopskrifter er bedre eller dårligere end det mad, vi normalt sætter på bordet.

I går prøvede vi bogens opskrift på boller i karry, der selvom opskriften ikke er væsentligt anderledes end de 117 varianter, man kan finde på nettet, faktisk var helt fin. Det smagte i hvert fald dejligt, og E! åd sig en lille, nuttet pukkel til.

Den første afprøvede opskrift fra bogen var dog Kartoffelpizza (nej, jeg gider ikke at skrive opskriften af, for den er trykt inkl. billeder og det hele lige her).

Bortset fra mine kvababbelser over begrebet "løgmarmelade" (...?!) gik også det meget godt.




Ufærdig pizza





Færdig pizza





Snart-spist pizza






Den berømmede løgmarmelade


Pizzaen smagte udemærket, og den føltes en hel del mere sund end dens mere traditionelle variant.

Dog er jeg nødt til at bemærke to ting om kogebogen; for det første er det ikke en "ny bog" i den forstand, at den egentlig bare genudgiver opskrifter, som allerede kan findes i andre af Meyers bøger og/eller på hans hjemmeside.

Nu har han bare sat ord som "børne-" o.l. foran retterne og givet det et børnefamilietwist...

Og så alligevel ikke; og her er min væsentligste anke ved opskrifterne: de er helt tydeligt skrevet af og til folk uden børn!

Hvis man har børn, har man altså trods alt sjældent tid til at lave en løgmarmelade (ja, nu kan jeg slet ikke holde op med at sige ordet igen...!), der skal koge i 100 år og en forsommer, når man OGSÅ står og skal lave sin egen, hjemmelavede persillepesto og lige blanchere 1 kg. øko kartofler i skiver, inden man lægger det hele på sin håndæltede, langtidshævede dej...

Altså, det var lækkert, men hold op, hvor tog det lang tid!

Og det slog mig, at der slet ikke var nogen af de anbefalinger, JEG ville have haft skrevet ind, som f.eks. "det kan ikke betale sig at bruge tid på at lave kun 1 omgang løgmarmelade, lav hellere til mindst 4 gange, det kan sagtens holde sig længe i køleskabet" eller "i en ruf kan man sagtens bruge et glas godt færdig-pesto i stedet" e.l.

Alt i alt er tidsforbruget i opskrifterne bare alt for højt (og, vil jeg påstå, for de fleste alm. børnefamilier urealistisk) set i forhold til den gourmet-gevinst, det giver.

Men der mange gode opskrifter i bogen, og den er god som inspiration til sunde retter (også selvom det er alm. opskrifter "tilsat" lidt børn).

Logik for burhøns

Man går og tror, at man er den voksne i hjemmet...

Indtil man opdager, at man har fuldstændig samme logik som den (trods alt) mindst voksne i hjemmet!

Min blog er stolt af hermed at kunne præsentere: "Er du klogere end en 1-årig?! For det er jeg ikke...!"-Top 5!

1) Når E! snubler eller får overbalance e.l., og falder og skal trøstes, peger hun tit anklagende på den ting, der fik hende til at falde. Nåååhr, kært! Og lidt sjovt. Indtil jeg for 128. gang stødte min tå stuebordet og sendte det et vredt blik (og et lille fnys)...

2) Når E! leger borte-tit tror hun, at hun er væk, bare fordi man ikke kan se hende. Eftersom vores ene sofa er hvid, leger hendes mor fuldstændig den samme leg med sofahynder, der har fået pletter på den ene side...!

3) Efter en hyggelig puttestund bliver E! lagt i seng. Hvilket da er irriterende, når hun så meget hellere vil tilbringe aftenen med at sove på sofaen ovenpå mig. Senere samme aften kan min bedre halvdel snildt finde på at foreslå mig at gå i seng. Hvilket da er irriterende, når jeg så meget hellere vil tilbringe aftenen med at sove på sofaen ovenpå ham...!

4) Nogle gange forsøger E! at gemme sig sjove steder; f.eks. under tæppet, bag gyngefåret eller ved siden af døren. Men så finder jeg hende og griner af forsøget. Nogle gange forsøger jeg (ifølge E!) at gemme mig sjove steder, som f.eks. på badeværelset, bag vasketøjet eller ved siden af komfuret. Men så finder E! mig og griner af forsøget...

5) Når E! skal i bad forsøger hun sig med den bedste babylogik; jo mindre af de små fusser, der rører det kolde badeværelsesgulv, jo bedre. Nåååhr, kært! Og lidt sjovt. Indtil jeg i går morges kiggede nedad mens jeg børstede tænder, og opdagede at jeg stod med overstrakte knæ for at kunne hvile kun på halvdelen af det yderste af hælen, fordi det badeværelsesgulv bare er KOLDT for tiden!

Min lørdag

Her er mit liv!

Eller i hvert fald min dag (minus bleskift, trods alt):

Kl. 8.40: Pludren fra børneværelset. (nejnej, så heldige er vi ikke hver morgen. Men hun har et godt sovehjerte, slumregøjen, det må vi indrømme)

Kl. 8.45: Insisterende pludren fra børneværelset. Mor hopper i de uldne sokker og befrier E! fra babyfængslet.

Kl. 8.55: Vi er stået for sent op til at overholde weekendtraditionen med at se Elmo i TV med slumretæppe og isbjørn på sofaen, så vi hopper direkte til havregrøden. (apropos Elmo; kan hende der Signe snart BLIVE mere gravid...?!?!)

Kl. 9-10: Alle kommer i tøjet. Nogen hurtigere end andre... E! leger borte-tit med badeværelsesdøren mens mor tager mascara på.

Kl. 10.10: Afgang. HOLDDAKÆFTHVORERDETPISSEKOLDTALTSÅ!!!!

Kl.10.20-11.20: Brunch. Vi må bede om at få brødkurven fyldt op 3 gange, fordi E! hellere vil spise det end begge sine 2 blåbærpandekager (seriøst, hvorfor serverer de brunchsteder også altid 4-5 halve stykker brød til 3 personer? Så har man max 1½ halvt stykke brød til 2 slags ost, 2 slags marmelade, 1-2 stk. pålæg og en gang hjemmelavet nutella? Alene matematisk hænger det jo slet ikke sammen! Så må de lære at ledsage brunchen af nogle udførlige retningslinjer om, hvordan de mener, det skal fordeles? Skal nutellaen ovenpå osten eller chorizoen...?!)

Kl. 11.30: Posthuset med de der pakker, jeg ikke har nået i 2 uger. (Juhu! Ingen kø!)

Kl. 11.45: E! og far kører tur i Fælledparken. En af dem sover til middag, en af dem fryser næsten sine lår af. I gætter selv, hvem der er hvem.

Kl. 11.46-13: Imens rammer jeg et par butikker eller 5 på vej hjem. Jeg får købt 2 sommerkjoler og en vinterstriktrøje/-kjole i Saint Tropez (70% rabat!!), lidt til E!, en stor dåse chai og en af de dér smartphone-agtige nogen lidt andet. (Jaja, men det var ved at være på tide, jeg kunne f.eks. ikke spille Wordfeud på den gamle og desuden var jeg alvorligt bange for at tage den frem mens mine studerende på Uni så den; de ville helt sikkert stene mig på stedet. Eller i hvert fald minimum fnise...)

Kl. 13: Alle er hjemme og vågne. Fri leg og nyindkøbt chai-smagning. Uhm!

Kl. 13.40: E! er ved at få en tand til og bliver ret så pjevs.

Kl. 13.45: E!'s mor mister tålmodigheden med pjevs baby og lægger sig på sofaen med hende, isbjørn, sovebamse og tæppe.

Kl. 13.50-15.35: Hercule Poirot på Dr1 med sovende baby, isbjørn, sovebamse og tæppe på maven.

Kl. 15.35-17.15: Kanalsurfing med lidt ondt i ryggen pga. gode 12 kg. halvvågen/småslumrende baby, der vejer til ovenpå sig.

Kl. 17.30: "Fars Thaigryde med Cashewnødder" med nudler og ris. Mums! (P.S. Jeg er ligeglad med, at de synes henne i Vuggeren, at det er vildt kært, når E! slikker tallerkenen - jeg har det bedst med porcelænet på bordet i stedet for i luften...! Også selvom det bare er fra Ikea)

Kl. 18-18.45: Bad, babytemperaturtagning (39,3), nattøj, hårbørstning, tænderbørstning, natsutudvælgelse.

Kl. 18.46: E! falder i søvn på mig en lille halv time før hendes sengetid.

Kl. 19.15: Sengetid. Få protester; arj, hvor ville det nemlig ha' været hyggeligt at snorke på sin mor hele natten (et synspunkt, der hovedsagligt haves af babyen...)

Kl. 19.30: Ok, så lige en kop chai og lidt blogging, men så skal jeg altså også i gang med at stirre på min nye telefon, som snart er færdig med at lade op...

Mit eneste problem med min lørdag er, at jeg har nydt den/nyder den lidt for meget.

Jeg ved godt, at jeg i coolhedens navn burde begræde, at jeg ikke senere i aften står i indre by med lidt for lidt tøj på og sko, der begyndte at gøre ondt efter 10½ skridt ude af døren og en mascaraklat på størrelse med Samsø i øjenkrogen og kodylmegafryser.

Men det gør jeg hånden på hjertet ikke. Og jeg ville ønske, at jeg kunne give E! skylden for det, men det kan jeg heller ikke engang. Jeg kan sagtens feste, når jeg gider, men hold op, hvor jeg også hygger mig ellers!

Så SKÅL til jer, der er ude, og jer, der er hjemme.

... Skal vi aldrig ha' en lille kop chai til...?! (Jojo, den er sukkerfri...!)

Give away (andres!)

Jojo, som den opmærksomme læser har opdaget, er der en give away i gang her på bloggen!

Se her!

Men der er også masser af andre gode give aways derude i blogland; f.eks. fejres der fødselsdag hos Bettekun.



Der kan man bl.a. vinde nogle fine "kits" af garn og opskrifter; jeg har svært meget lyst til at vinde præmie nr. 1 og komme i gang med nogle af de fine æg!

Biks!

Arj, jeg er simpelthen så hårdt spændt for i denne her uge!

Jeg har lige været syg, slæber stadig rundt på en rusten hoste og har nogle meget mærkelige halssymptomer.

Jeg er midt i den sidste uge af mit uddannelsesforløb, hvor man er ret meget "på".

Og så er jeg lige blevet færdig med at rette 50 eksamensopgaver fra Uni, samtidig med at det nye semester startede i mandags.

Med andre ord; der er virkelig run på i øjeblikket!

Sådan "jeg-har-ikke-haft-tid-til-at-være-på-posthuset-med-den-dér-pakke-i-2-uger"-run og "jeg-kan-godt-være-op-til-2-døgn-om-at-besvare-din-sms"-run.

Til gengæld er jeg en superfantalastisk livspartner; jeg beriger min mands liv med at tage på arbejde, før han står op, for så at bruge aftnerne på enten at arbejde eller at ligge på sofaen og være totalt komatoast.

Men når nøden er størst, hvem kan man så altid regne med? Hvem træder til, når man har mest brug for det?

MOR!

Så i mandags var min mor taget hele den lange vej for at hente barn i vuggeren, handle ind og lave mad. Da vi kom hjem fra arbejde, duftede hele lejligheden derfor lifligt af flæskesteg, brunkartofler, sovs, rødkål og hele molevitten!

UHM!

Menuen faldt i alles smag, og her mener jeg ALLE!




Verdens mindste sovse-indiske-Hitler...?





Mums! SOVS!



Og da min mor hellere laver for meget mad end for lidt, har vi her, bagefter, haft mad til 2 ekstra dage. Og ikke hvilken som helst slags mad; BIKSEMAD!

Aka den dybere mening med flæskestegsrester.

Åh, jubel!

Nu mangler vi bare at få overtalt min mor til at komme på besøg noget oftere...!