lørdag den 16. juli 2011

Lidt til alle (mælke)drengene...

Mit øjemål er ikke, hvad det har været!

Måske er det fordi børnetøjsproducenterne insisterer på at påstå, at str. 74-80 passer børn i alderen 9 mdr.-1 år.

E! kan med nød og næppe presse sine 9,8 kg. ned i en str. 74, og hun er født i julen 2010. You do the math...!!

En fortravlet dag i Stof2000 fik jeg derfor øjemålet mig frem til at købe lige rigeligt af denne lækre mælkedrengestribede denim:

(Kan købes HER)

 - Så hvorfor ikke lige smide nogle klapbukser sammen til (næsten) alle de små drenge, vi kender?




Der er hhv. en str. 98 med Gaia&Ko-indlæg til Jesper, en str. 80 med "new owl"-indlæg til Gustav og en str. 80 med korte ben og mere Gaia&Ko-indlæg til Carl.

Jeg tror, de allesammen bliver totalt "Emil-fra-Lønneberg"-skønne i dem!

... Og så havde jeg stadig mere mælkedrengestrib tilbage!

Nå... Men det kan heldigvis hurtigt laves om til mælkepigestrib, ved at tilsætte indlæg i hhv. syren-med-lilla-prikker og lilla-med-cupcakes (og hvidt kantbånd). Så nu har E! også fået stribede klapbukser, både lange og korte.



Hurra! (mangler kun lige trykknapperne...)

... Men jeg har stadig mere stof tilbage...!!

21 kommentarer:

  1. Jeg eeeelsker mælkedrengestriber og stjerner. Så dette stof har også været igennem min symaskine. De bliver bare så søde dejlige lækre i dem :o) Super smækbukser :o)

    SvarSlet
  2. De er da bare super lækre må jeg nok sige :) Elsker også mælkedrengestriber. Er det et EG mønster du har brugt eller hvordan?

    Kh Anne

    SvarSlet
  3. Fiiiiine bukser. Vil også gerne vide hvilket mønster du bruger.... :)

    SvarSlet
  4. Sådan et par har vi jo fået af Maria! Min Carl er såååå smart i dem (Axel spildte vand på Carl da han havde dem på og var SÅ trist over at måtte skifte tøj på ham så de er også godkendt hos farmand:))

    SvarSlet
  5. Tusind tak for roserne! :-D

    Ja, der er altså noget ved mælkedrengestriber, som bare skriger på en lille, tyk baby (her taler jeg naturligvis primært om min egen af slagsen) ;-)

    Mønsteret er oprindeligt Onion 10016, men med så mange modifikationer, at der er meget mere mig end Onion (så kan man altid diskutere, om det er en god eller en dårlig ting, hehe...!).

    SvarSlet
  6. Haha, ja du må da have stukket hele rullen med mælkedrengestrib under armen! Super fine bukser. Var ellers ganske overbevist om at det måtte være et EG mønster, men de er godt nok fine. Er de helforede? Kunne da godt bruge et par fif i den retning...

    Har mælkedrengestrib liggende, så måske Agnes burde blive begavet med nogle? Stoffet er bare næsten for tykt til lille-bitte baby?



    Ville

    SvarSlet
  7. Hov, sidste ord er en fejl og skulle ikke med. ;)

    SvarSlet
  8. Ja, misforståelsen kom sig af det ENORMT svære regnestykke:

    0,5 meter (= et stykke til babybukser), gange 2 stykker (til flere) = 2 meter.

    ... Flot!!

    De er ikke helforede, men har den bløde bomuld som indlæg i torsoen, på indersiden af lommerne (for syns skyld) og i anklen (så barnet i stedet for den lidt hårde syning i rynket denim kun har det bløde bomuld tæt på huden).

    Det er naturligvis særligt relevant der, hvor jeg har brugt Gaia&Ko-økotex.

    Hvis du syr dem med lange ben til efteråret/vinteren, passer det da perfekt til Agnes' alder på det tidspunkt? "De bliver så hurtigt store!!" (snøft-snøft)

    SvarSlet
  9. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet