Tyrkisk Aften

De to vigtigste ting, man skal medbringe på ferien til Tyrkiet er humor og tålmodighed.

Bevis; vores aftensmad i forgårs.

For sent opdagede vi, at der var stillet an til livemusik med forstærkere, mikrofoner, lyskasser og højtalere, da vi satte os til rette for at spise på hotellets pool side marmorpatio med den sovende baby i vognen ved vores bord.

Den til oplysningsformål hidkaldte tjener var mildest talt ikke til megen hjælp.

Mig: Hello, can you tell us when the music starts, please?

Tjener (smiler stort): Ah, today LIVE music!

Mig: Øh, yes, but WHEN does it START? You see, our baby is sleeping, so maybe we should sit elsewhere....? (peger forklarende på sovebarnet)

Tjener (ser spekulativ ud): One moment, please!

(Han går over til sin kollega, forklarer noget meget langt, peger på musikken, peger på os, som smiler og nikker, og peger på sovevognen, hvorefter vi igen smiler og nikker - jojo, den er god nok; det er os. Og vores barn...)

Tjener (kommer tilbage med et stort og vidende smil): Today, is LATIN music!
(Han vender sig og skal til at gå)

Mig (som stadig ikke er en skid klogere): Ahem, host-host, excuse me? But WHEN is the latin music? W-H-E-N? WHEN? (peger illustrativt på mit armbåndsur)

Tjener (nu med et endnu større smil, lykkelig, fordi han endelig forstår spørgsmålet):

Ah!!

Eh,

To-Night!

(Han giver os et lille nik med på vejen, lykkelig for at have hjulpet de synligt forvirrede udlændinge...)

Jamenaltså...!!?!