Prinsesse Pilfinger er gået helt bananas!
Om jeg FATTER, hvem hun har sin ekstreme Warp Speed fra?!
Ingen af hendes forældre har nogensinde bevæget sig så hurtigt!
Barnet går jo fra 0 til er-kravlet-over-til-reolen-og-har-revet-3-tunge-bøger-og-sin-cd-afspiller-ned på samme tid, som det tager mig at stille mit glas fra mig på bordet!
Foreløbig har det i dag resulteret i en død cd-afspiller...!
Det har også givet en del uheld, f.eks. et tilfælde af dum badeand, som flygtede ind under et skab, hvorved E! fejlbedømte afstanden til skabslågen, men heldigvis (..???) tog fra med hovedet (..!!!), samt et tilfælde af forsøg på at rejse sig ved badeværelsesdør, som viste sig ikke at være helt lukket, hvorefter døren ved babyens vægt lukkede de sidste 5 cm. i, så den forsvandt som babystøtte og E! faldt forover og straffede døren med panden…!
Samtidig er listen over ting, der får hende til at grine længe, ekstatisk og hjerteligt vokset i takt med, at den seneste tids udvikling for første gang i hendes liv har nødvendiggjort et forsøg på en pædagogisk indsats fra forældrenes side: der er meget få ting her i verden, der er så hyleskægt som en mor, der rynker brynene vredt og siger ”NEJ! E!, du må IKKE pille ved din cd-afspiller. NEJ! E!, lad være!” e.l.
Som læser sidder du sikkert lige nu og er forholdsvist meget LIDT imponeret over forældreevnerne hos denne blogger.
Men så prøv I sgu at holde masken, når det her fjæs griner til én, og synes at man er det SJOVESTE i verden:
Og billedet yder slet ikke barnet retfærdighed! Til mit forsvar skal siges, at E!’s smil og grin smitter langt værre end influenzavirus i et åbent kontorlandskab; det barns grin ville kunne få selv Pia Kjærsgaard til at smile, og det selv hvis hun stod midt i en gruppe indvandrere på kontanthjælp.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan hende her ville råde i situationen, men jeg har forsøgt mig med at prøve at holde masken i 1½ brøkdel af et sekund, og når den stramme maske svigter mig, er jeg så nødt til at vende hovedet bort i et forsøg på at undgå smitten med varme og latter, hvilket vil sige, at E! et par gange er blevet irettesat af min nakke. Jeg er nødt til at finde en bedre metode snarest.
Indtil videre er vi nok nødt til at lege ”mor-flytter-E!-væk-fra-spændende-ting-og-E!-kravler-tilbage-og-mor-flytter-E!-som-kravler-tilbage-osv-osv-osv-osv-osv”-legen en hel del.
Og JA; jeg HAR tænkt på, om vi ikke bare skulle flytte alt spændende op i ”haha, så høj er du ikke, lille stump”-højde, men af flere grunde synes jeg ikke, at det er vejen frem: for det første var jeg bange for, at hvis vi flyttede f.eks. E!’s cd-afspiller (lige for at snuppe et eksempel, som i dag er blevet ret så irrelevant!) op på en højere hylde, så kunne hun hive den ned i hovedet på sig selv ved at rive i ledningen...
Så var det trods alt bedre, at hun pillede ved den konstant (er der nogen teknik-producenter derude, som i brugernemhedens navn er interesserede i at vide, hvor lang tid det tager et uudviklet menneske at finde volumeknappen på et produkt? 3 forsøg er svaret!! Til gengæld er jeg ikke sikker på, at der var de helt store overvejelser bag, om hun skruede op eller ned…) og tog den ned fra hylden, så hun sad med den i armene, selvom den er større end hendes hoved. Og kaste med den kunne hun så tilsyneladende også...!
Og for det andet, så vil jeg hellere have nogle ting i gulvhøjde, som ganske vist ikke er legetøj, men som far og mor ikke får et hjertetilfælde af at se blive brugt som sådan, end jeg vil have et helt hjem, som først starter 1,20 m. oppe.
Så nu står mange af vores tykke og tunge (men ikke uvurderlige) bøger nederst.
F.eks. min samling af Ken Follet. Hvis fantom-pille-barnet SKAL lege med noget litteratur, kan det lige så godt være noget godt af slagsen.
”E! Lad STRAKS Jordens Søjler være i fred! Eller jeg tvinger dig til at se miniserien. IGEN!”
