Den lille fedtede Frederik

Du godeste!

Ja, på baggrund af dette indlæg kan det vist ikke overraske nogen, hvad jeg laver lige nu...

Jeg sidder naturligvis og ser "Luksusfælden" med vor gode ven, Frederik F.




Lånt her


Foreløbig synes jeg dog, at det er en lidt fesen udgave af programmet.

Nu har de allerede brugt over halvdelen af showet på at vise, hvor lækkert han bor, hvor mange Gucci-skjorter og D&G-solbriller, han har i sit skab, hvor mange halvkendis/botox-indsprøjtede venner han har og hvor fedt et liv, han engang havde (dengang han havde giftet sig til penge, hvilket nutildags åbenbart er at regne som en ærbar og redelig profession...?!)

... Og man forstår, at det er meget synd for ham, at han for at få arbejde hele tiden skal være i mediernes søgelys og medvirke til "fis og halløj"... Som f.eks. det, du er i gang med lige nu, tænker jeg?!

Altså, det er ikke for at være grov, men det her er jo IKKE en finanskrise-ting. Selv i opturstider har det jo aldrig været en god forretning at leve over evne.

Jeg synes at værterne er alt for søde ved ham, jeg har mest lyst til at tampe ham hårdt med en kommenteret udgave af konkursloven!!

Der sidder trods alt nogle flinke, ærlige erhvervsdrivende derude, som har lånt ham penge og givet ham kredit under forudsætning af, at de fik deres penge igen, og som nu kan få en prut at pille i, mens de ser hans solbebrillede fjæs på TV3.

Helt ærligt!! ...Er jeg den eneste, der sidder lige nu og tænker: KOM NU!!! SÆLG DET!!! Tag hans ting og SÆLG DET HELE!!! MUAHAHAHAHAAAA!!

(Jaja, jeg er et småt og skadefro menneske, men indrøm det: det er også derfor DU ser "Luksusfælden", ik'?!)

STOP!

I går aftes på TV2 så jeg det klammeste program; en dokumentar om vold mod børn.

Jeg får helt seriøst lyst til at brække mig, når jeg hører historier som dem, der beskrives i programmet.

Og jeg er ellers absolut ikke sart!

Men alene fakta og statistik på området er jo helt sindssygt!

Jeg er ligeglad med, hvorfor og hvordan, folk kan finde på det: der er simpelthen INGEN undskyldning!

I sommers i Italien så jeg en far, der løftede hånden for at slå sin søn på åben gade, sådan at både sønnen og hans to mindre søstre instinktivt dukkede sig og trak de små ansigter væk for ikke at blive ramt.

Jeg blev fuldstændig chokket og totalt målløs, nok fordi det kom så pludseligt, at jeg slet ikke nåede at reagere. Men øv, hvor var det en skidt oplevelse, det ødelagde totalt mit humør og jeg bliver stadig helt vred af at tænke på det.

Hvis du oplever, kender til eller har mistanke om vold mod børn, kan du finde gode råd her.

Give away der luner

Nu har jeg vist truet længe nok med at udlove en give away...

Så her er den!

Min første give away:

En lækker, blød og lun sjælevarmer til en heldig lille modtager.

Lad jer endelig ikke narre af den store bøjle; sjælevarmeren er str. 1-1½ år, og er strikket i Puno Gepard (se mit tidligere indlæg her).

Naturligvis fræser E! stadig rundt i sit eksemplar, og jeg skulle hilse og sige, at den er dejlig varm i disse kolde dage (eller; rettere skulle jeg hilse og sige "wahjaijaijaijai Bv-Bva-Bv Pvth!", men sådan er det vist generelt med 1-årige...).

De vigtige regler for deltagelse kommer her:

1 lod: Skriv en kommentar til dette indlæg.

 

2 lodder: Skriv en kommentar og meld dig som fast læser af min blog (woohoo!).

3 lodder: Skriv en kommentar, meld dig som fast læser og link til denne give away på din egen blog (lån bare billedet).

Skriv i kommentaren, hvor mange lodder, du deltager med. Alle kan deltage - også

læsere uden blog, men så husk at skrive din mailadresse.

 

Vinderen udtrækkes 12/2 2012

 

 

I suppedasen

Gæt hvem der er syg - IGEN?!

Nej, det er ikke E! (eller jo, hun er så faktisk også syg, så der er dømt ren elendighed...!), men simpelthen mig.

Og så lige den uge, hvor jeg skulle/skal begynde et to-ugers uddannelsesforløb på arbejdet. Eller faktisk, for at gøre det endnu værre; et to-ugers forløb, hvor man har 1 uge til at lære og 1 uge, hvor man står med al arbejde og ansvar selv.

Eftersom min dag dog nu er gået med at ligge på sofaen og storsvede på det sted oppe ved halsen, hvor puttefræseren helst slumrer, og samtidig fryse på fusserne, fordi hun altid når at takle mig i et Ole-Lukøje-greb før jeg når at få det sidste dyne trukket ned i fodenden, har jeg nu 4 dage til at lære, før det er ansvarstid (men hvem tæller...!?).

Med andre ord; jeg skal på højtkant, og det i en fart!!

Et af midlerne må helt sikkert være suppe.

Det er ikke min opskrift, men jeg viderebringer meget gerne Sif Orellanas i vores hjem meget brugte opskrift på Sellerisuppe (ja, det hedder den ikke i bogen, men det kalder jeg den, eftersom selleri er hovedingrediensen. Og så lyder det meget sundere, end suppen smager...)

1 hoved selleri
3/4 L vand
1 Bouillonterning (/fond e.l.)
1 lille løg
1½ dl. hvidvin
1½ dl. fløde
1 spsk citronsaft
Salt og peber
Evt. topping

Løget hakkes og sellerien skrælles og skæres i store tern. Svits løget i en stor gryde i lidt olie eller smør, tilsæt selleri og svits med, men hverken løg eller selleri må tage farve. Hæld vand og bouillonterning i, og lad koge indtil sellerien bliver blød og nem at mose.

Tag suppen af varmen og blend den jævn (her kommer min gamle, trusty stavblender ind i billedet). Tilsæt vin, fløde og citronsaft og smag til med salt og peber.

Jeg plejer at lave forskellig slags "topping" til, f.eks. revet squash og bacontern (som på billedet) eller prøv f.eks. frisk persille eller anden krydderurt, sprøde brødcroutoner eller noget helt andet. Mums!

Varm, lækker suppe er godt mod den ømme hals, og jeg bilder mig ind, at grøntsager er med til at genopbygge mit jernhelbred (...!!).

Over hals og hoved

Ja da! Naturligvis er der mere på pindene!

Det er et projekt i gang, for jeg arbejder altså (stadig...!) for meget med job nr. 1 og job nr. 2, men det er bestemt tanken, at dette nye halstørklæde i blød, hot pink merino med babylukning til E! skal være færdigt til at bruge DENNE vinter...!

HA! Og aldrig så snart havde jeg skrevet ordene, før det begyndte at sne uden for!

Tak! Måske er det forsynets måde at fortælle mig, at det aldrig er for sent?

Bortset fra snevejret er der faktisk også andre grunde til, at i dag var en skelsættende dag: her lige under aften tog E! sine første selvstændige skridt.

Jeg er så stolt, at jeg sagtens kunne finde på at tude lidt.

Hvor er det i øvrigt skønt, at hun ikke er gammel nok til at fortælle, hvad hun ønsker sig, for ÅH, hvor gør hun hele tiden noget, der er så fantastisk, at det er umuligt at sige nej til det barn!

Jeg forudser en fremtid med mindst 3 ponyer og en regnbuefarvet enhjørning her på 3. sal...!

Egern på pind?

Mens jeg lægger sidste hånd på min kombinerede DIY/Give away (Jojo, det er rigtigt! Det er bare annonceret for laaang tid siden) som lovet her, kan jeg jo lige skrive lidt om E!'s fede egern-trøje som lovet her.

Vi starter med et nærbillede af omtalte egern:

... Og et genopfrisker-billede af trøjen på selve barnet:

Det er naturligvis Strikkeoraklet, som har været i gang. Faktisk var denne sweater en af de ting, jeg "bestilte" hos hende i starten af min graviditet, jeg er (som det måske fremgår...!) helt skør med kransen af hjerter og egern på bærestykket!

Opskriften er fundet her: DROPS

Knapper på bagsiden:

Ja, den ER altså kodylt sød! Og rigtig lun, hvilket jo passer fantastisk til årstiden og den forfrosne vinterunge.

Royal kavaler?

Dagens blogindlæg er naturligvis dedikeret til at ønske Dronning Margrethe II af Danmark hjertelig tillykke med jubilæet.



Alle billeder i dette indlæg er tyvstjålet fra DR


Selvfølgelig følger jeg med, når der er godt, royalt tv, og således også ved denne lejlighed.

Det er simpelthen så hyggeligt at glædes med de glade, vinke til de vinkende og "nåååårh'e" af kronprinseparrets børn på balkonen.

Og allerede nu er der gang i debatterne rundt omkring om en af de primære interessepunkter ved sådanne begivenheder: KJOLERNE!

Her fra bloggen er der store tomler opad til bl.a. Margrethe Vestager, de 2 Kronprinsesser (den danske og norske) og Pia Kjærsgaard (ja, jeg er også overrasket...!).

Aftenens hit var altså efter min mening Helle Thorning-Schmidts kjole. Jeg synes i hvert fald, at dette skrud bestemt er en statsminister værdig. Hvor er den flot! Og statelig og passende til begivenheden og meget andet godt. 



Ehm, men jeg synes altså, at der var et par stykker, som faldt lidt igennem. Bevares, det er vildt flot, at man har en lækker barm, selvom man ikke er helt ung længere. Jeg synes bare ikke, at man skal vise helt så meget af den lige til landets regents 40 års jubilæum!

Her er det f.eks. Lars Løkkes hustru Solrun:



Tv-billederne var meget, meget værre end dette fotografi, særligt da parret talte med journalisterne. Det lignede mest af alt, at hun havde været nede i den nærmeste Change og fundet en BH, som hun så ved en fejl havde taget uden på i stedet for inden under kjolen...!

Endnu værre var dog Lars Barfoeds hustrus kjole...! Den viser altså for meget, synes jeg! Ikke fordi jeg normalt bliver forarget over andres babser, men i forhold til begivenheden og kvindens alder, sidder kjolen for langt nede og har for tynde stropper.

Og sorry...! Men skævt er det også!!

Måske er højre strop simpelthen sprunget...?! Det kunne Lars da godt lige ha' sagt til hende! Hvis det var min mand, der fortiede den slags, og dermed fik mig til at vade ind til dronningen med den ene babs på afveje, ville han få sådan et drag over nakken...!! Just saying!

På pindene

"Kommer der aldrig noget strik, eller hvad?"

Jojo, naturligvis gør der det!

Jeg har masser af ting på pindene, og enkelte ting er jeg endda blevet færdig med også (ja, miraklernes tid er ikke forbi!).

Det er jo blevet råkoldt, så i går hæftede jeg de sidste ender på E!'s nye uldsokker.

Jeg faldt for denne opskrift, fordi den passer perfekt i størrelsen til E!'s fødder... Og fordi der er kære mariehøns på hæl OG tå.

Simpelthen; sokker, man bliver glad af. Og varm af.

E! blev rigtig glad for dem, og har her for 1½ time siden sagt tak for sokker ved for første gang at rejse sig op uden at holde ved noget! Hurtigt, hvem noterer dato og tidspunkt ned?!?

Mystery Mama

... Mig og TV har altid været bedste venner.

Og er det stadig, når jeg ikke lige arbejder på arbejdet, arbejder hjemme, tuttelihutter rundt med E!, laver mad, blogger, strikker eller lignende (eller flere eller alle ting på én gang).

Dog er jeg ikke sikker på, at jeg fatter konceptet med det dér nye DR Mama...?!



Lånt her

Der er reklamer for det alle vegne.
Og så kunne man se Family Guy om torsdagen, kl. 20.

Og mit S-tog fortæller mig, at man kan se "Populær" (?!)

Men f.eks.; hvorfor filan hedder det "Mama"?

De starter med at sende på et hverken "mama" eller før-mama-agtigt tidspunkt, og sender et spøjst samsurrium af doku-agtige programmer, talkshows og (meget!) forskellige serier.

Jeg fatter ikke helt pointen. 

(Til gengæld var jeg ved at blive fanget i baggrunden af en af deres optagelser i går på Strøget. Seriøst; hvis nogen af jer har adgang til denne, nye hemmelige, kanal, så hold udkig i venstre side af billedet i evt. upcoming Strøg-scener, så ser I tydeligt en blogger med strikhue og et ansigtsudtryk á la "jeg gider IKKE i TV!!")

Jeg ved ikke, hvem målgruppen er, men jeg har hørt, at det er "de unge".

... Så det er nok ikke mig, så...?!

Mens vi venter på afsløringen!

Titlen på dette indlæg er ment meget, meget ironisk!

Det er trods forfatternes løfter meget småt med afsløringer i den bog, jeg læste i juleferien.

Her kommer så alligevel en anmeldelse (/advarsel?).

Jeg læste "Erindringer om Larsen og Clausen – og andre ronkedorer i rockland”, og jeg er ikke imponeret.

Kort fortalt er bogen skrevet således, at en tidl. rockproducer fortæller sine erindringer om en bestemt periode i sit liv - nærmere bestemt den periode, hvor han bl.a. samarbejdede med Kim Larsen - til en tidl. sladderjournalist ved Ekstra Bladet.

Ind i mellem erindringspassagerne følger vi begge de to forfatteres tanker om den bog, de er ved at skrive, og får dermed et sideløbende spor af deres personlige historier at vide.

Bogen har mildest talt lunkne anmeldelser, hvilket de to forfattere over en kam afskriver som værende Larsen-og-Clausen-rygklappere (mens i øvrigt folk fra den modsatte lejr beskylder de, som forsvarer bogen for rygklapperi). Hvis man ikke er med dem, er man åbenbart imod dem og omvendt.

Jeg er egentlig hverken-eller.

Men mit primære problem er selve bogen som litteratur i sig selv betragtet: den er simpelthen ret så ringe.

De to forfattere er hele vejen igennem historien TOTALT oppe at køre over, at de nu gør noget banebrydende, provokerende, anderledes, kontroversielt og oprørsk.

På den måde oppisker de en stemning, der er nær ved at briste af forventning... Uden egentlig nogensinde at levere det store.

Selvom man godt kan skimme hurtigt hen over de steder, hvor den ene forfatter (der nu er blevet terapeut) bare sådan stille og roligt dér lige afslører meningen med livet (...!!?), ender bogen altså med at blive kedelig, netop pga. de opbyggede forventninger.

Lad mig udstede denne *spoiler-alert* og afsløre handlingen i hovedtræk:

"Denne bog vil afsløre ALT"
"Vi ved noget, og nu vil vi for første gang fortælle det"
"Det handler om Larsen og Clausen"
"Og det bliver STORT!"
"Ikke mindst bliver det PINLIGT for de to herrer!"
"Pinligt, gør det!"
"Og afslørende!!"
"MEGET!"
"... Er I klar?"
"Jamen er I HELT klar?"
"For det er HELT vildt!!"
"Sidder I ned?"
"Godt, for her kommer det..."
"..."
"Larsen er selvisk og beregnende!"
"..."
"Og en person, som måske er eller måske ikke er Clausen, har bizare seksuelle lyster!"
"Tadaaaa...!"

... Og det er så dét.

Måske er det fordi jeg kommer fra en generation, der er vant til værre afsløringer end de to forfatteres, men jeg altså har hørt meget værre ting fra en gennemsnitlig stand-up-scene og meget saftigere sladder om de kendte over frokostbordet på mit arbejde.

Så den eneste, der rigtig er synd for, er efter min mening selve bogen! For den har faktisk nogle rigtig gode og interessante steder, hvor der fortælles om den tids rockverden, om de kendte navne fra dengang, om hverdagen i branchen på det tidspunkt osv. osv.

Det skulle de to forfattere have skrevet meget mere af, og så droppet 5/6 af den mavesure udpensling om Larsen og Clausen samt alt det malplacerede terapi-halløjsa.

Og hvis I vil have mig undskyldt, skal jeg lige bruge noget tid på youtube for at finde nogle af de gamle og i bogen omtalte numre og musikvideoer frem, så jeg kan give anekdoterne fra bogen lidt mere musikalsk baggrund...

Vindershot

Jeg tror, jeg fik nævnt, at jeg vandt en FIIIIN give away hos Xo Ein Ding?

Det gjorde jeg! Her skriver jeg om det!

Og før jul fik jeg så en lækker pakke tilsendt, og her er indholdet:

Lige nu ligger det i samlingen og pynter på et generelt plan, mens jeg pønser på, hvad jeg skal bruge skatten til.

Noget til E!, i hvert fald, det er helt sikkert (det er ikke kun for sjov, jeg valgte pakken med det stof og i de farver, jo!).

Tips modtages gerne!

Til min indre nørd

I går lovede jeg jo at skrive lidt (og måske vise et billede...) af min julegave fra E!

Her er den så:

Hep! Den seneste nye i serien; et bidrag til min desværre alt for lille samling af Nofret (med "alt for lille" mener jeg "fordi jeg ikke har dem alle sammen... ENDNU!")

Hvis du mod forventning ikke kender Nofret, så kan du læse mere her.

Der er sågar en eller anden, som har lavet en gennembladring af det nye album til ære for Youtube her (...?!).

Jeg elsker Nofret, især fordi det er en utrolig spændende historie, et fedt univers og nogle tæskelækre tegninger.

Eller lad mig sige det på en anden måde; Sussi Bechs streg tiltaler tegneserie-nørden i mig, og historiens overensstemmelse helt ned i detaljerne med virkelighedens historiske fakta tiltaler... øh... nørd-nørden i mig.

Og så er det da for sejt, at tegneren er dansk!

Derudover er hun helt sikkert på listen over mine yndlingspersoner, efter denne julegave!

Min betænksomme, opfindsomme og opmærksomme mand havde nemlig E! med ind for at købe julegaven, og hun charmerede efter sigende hele forretningen for hårdt (ja, denne her, naturligvis, hvad ellers?! Vores tidl. nabo, jo) og det endte med, at Sussi Bech skrev OG tegnede en lille hilsen til mig!

Ja, så bliver det vist ikke meget bedre!

Hvis nogen spørger efter mig, sidder jeg i kælderen på en sten og aer min tegneserie i mørket og hvisker "My precious!" resten af måneden.

(Hvilket nok bliver en overraskelse for dem, der har kælderrum dernede, eftersom vi kun har loftsrum...!)

Nye begyndelser

Som det første efter hjemkomst fra juleferie; Rigtig godt nytår til jer alle sammen derude!

Dernæst; hvorfor ikke starte året med en ny top 5?!

Jojo, det bliver godt, gør det! Året, altså. Og også top 5'en, naturligvis.

Her kommer den:

Top 5 nye ting i det nye år:

1) Seje julegaver

Jaja, jeg er med på at jeg teknisk set (eller rettere tidsmæssigt set, vel...) fik julegaver i det gamle år, men jeg har ikke rigtig fået brugt dem/nydt dem/krammet dem tilstrækkeligt endnu.

Af lækkerier under træet med mit navn på i år var bl.a. en FED Le Creuset stegegryde, en elektronisk bog (til os som kun kører et lille stykke vej i S-toget. I hvert fald for kort til at strikke. Har prøvet. Brokker mig ikke! Men så alligevel...) og et helt specielt samler-objekt fra E!. Mere om dette i et andet indlæg.

Og så fik jeg noget lækker lækkerhed i gave! F.eks. et gavekort til nyt tøj og et frisørbesøg, hvilket bringer mig til:

2) Mit nye hår

Gammelt hår minus 3/4 = nyt hår!

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle blive så langhåret under min barsel, men for det første bliver jeg ca. hvert 6. år åbenbart ramt af total hukommelsestab om, hvorfor det er, jeg ikke skal være så langhåret, og for det andet blev jeg sådan lidt nærig over at bruge penge på at klippe et hår, der væltede af hovedet på mig hurtigere end nålene på et gammelt juletræ (nej, jeg overdriver ikke; det var helt vildt! Jeg oplevede flere gange at blive seriøst forskrækket over gravhunden i min brusekabine, som så viste sig at være en hårbolle over afløbet...!).

Heldigvis stoppede jeg helt med at amme i starten af december og så fik jeg også et tiltrængt gavekort (... man kan jo kalde det et klippekort, tøhøhø!)

Efter at være sluppet af med mindst 9 gravhunde har jeg nu ikke så ondt i nakken, jeg slipper for at betale leje for den kran, jeg havde hyret til at slæbe mit hår rundt og jeg har tabt ca. 12 kg. alene ved at få håret klippet af. Nå ja, og så ser jeg også meget bedre ud. I håret, i hvert fald.

3) Den Store Oprydning

Hvad er værre end at støde sin storetå på stuebordsbenet? Svar:

ALT. LEGETØJ. I. VERDEN!!!

Om det så er at jokke på en legoklods eller at komme til at sparke til en skarpkantet  musikalsk plastikanordning, der som en ekstra lille bet udbryder en glad fanfare af en art til at håne én i smertens stund; legetøj på gulvet er til fare for førlighed og velfærd!

Det første E! måtte tåle i det nye år var derfor en større oprydning og omorganisering af legetøj ud fra devisen; ud med det gamle og ind på plads med alt det nye.

4) Speaking of E!

E!'s første dag i vuggeren var i dag! Det skal helt sikker med på listen.

Wauw, hvor var det stort! Min dygtige datter reagerer foreløbigt på oplevelsen med nysgerrighed, vovemod og madglæde (go figure).

5)  Nisser

Ikke de søde fra jul.

Men i stedet dem, som har brugt årets første timer på at gemme alle mine ting, mens jeg har været på juleferie!

Jeg håber at en blognævnelse vil formilde dem tilstrækkeligt til at give mig mine ting tilbage!!

...Herunder bl.a. mit USB-stik, mine øreringe, 2 pakker rustne søm og vigtigst af alt; ledningen til min symaskine!

Seriøst, jeg er liiiige ved at miste mine sidste marmorkugler af at lede!! Øh, kender nogen f.eks. ham der John, fra det dér ugeblad, ham som "ser alt"? For jeg er snart parat til at prøve hvad som helst!