I et korthus?

Endelig fik vi rykket E! og hendes seng ind på hendes eget værelse!

Min storetå er særligt lykkelig; måske den snart kan få sin normale farve tilbage, efter nu i ugevis at være blevet sparket ind i hjørnet af vores dobbeltseng lidt for ofte (en uheldig kombination af mørke, klodsethed og et forsøg på at liste sig forbi en tremmeseng, der var dårligt plads til...!).

Nåja: og det går også glimrende med barnet og forandringen. Hun sover fint derinde og når hun vågner, står hun og hopper i sengen ved tremmerne og spørger "Aaah-AH?!" indtil man tager hende op.

Det, og så at tage ting man peger på op fra gulvet, hvorefter hun overrækker dem med samme mine som ved en oscaruddeling, er hendes nyeste tricks.




Dette er et "før"-billede


Eneste problem er, at vi altså lige meget, hvor stor en lejlighed, vi opgraderer til, altid har for mange møbler. Vi er gået fra 45 til 75 til 87 og nu 101 kvm., og der er stadig for lidt plads.

Det betyder, at enhver ændring resulterer i en større kabale af møbler, som skal rykkes rundt i et forsøg på at få det hele til at gå op.

E!'s værelse er nu en tremmeseng rigere, så udover gyngestolen er mit tøjskab blevet flyttet ud og har fået nye opgaver som opbevaringsskab. Mit tøj skal så ind i soveværelsesskabene, når der er kommet flere hylder i, og nogle af tingene i disse skabe er kommet ind i opbevaringsskabet. Samtidig kan kommoden så komme til at stå der, hvor tremmesengen stod og vasketøjskurven kan holde op med at blokere for skabet med håndklæder.

Den opmærksomme læser vil nu sidde tilbage med samme møbelkabalespørgsmål som mig;

Hvor dælan skal gyngestolen så stå?!?