tirsdag den 7. februar 2012

Logik for burhøns

Man går og tror, at man er den voksne i hjemmet...

Indtil man opdager, at man har fuldstændig samme logik som den (trods alt) mindst voksne i hjemmet!

Min blog er stolt af hermed at kunne præsentere: "Er du klogere end en 1-årig?! For det er jeg ikke...!"-Top 5!

1) Når E! snubler eller får overbalance e.l., og falder og skal trøstes, peger hun tit anklagende på den ting, der fik hende til at falde. Nåååhr, kært! Og lidt sjovt. Indtil jeg for 128. gang stødte min stuebordet og sendte det et vredt blik (og et lille fnys)...

2) Når E! leger borte-tit tror hun, at hun er væk, bare fordi man ikke kan se hende. Eftersom vores ene sofa er hvid, leger hendes mor fuldstændig den samme leg med sofahynder, der har fået pletter på den ene side...!

3) Efter en hyggelig puttestund bliver E! lagt i seng. Hvilket da er irriterende, når hun så meget hellere vil tilbringe aftenen med at sove på sofaen ovenpå mig. Senere samme aften kan min bedre halvdel snildt finde på at foreslå mig at gå i seng. Hvilket da er irriterende, når jeg så meget hellere vil tilbringe aftenen med at sove på sofaen ovenpå ham...!

4) Nogle gange forsøger E! at gemme sig sjove steder; f.eks. under tæppet, bag gyngefåret eller ved siden af døren. Men så finder jeg hende og griner af forsøget. Nogle gange forsøger jeg (ifølge E!) at gemme mig sjove steder, som f.eks. på badeværelset, bag vasketøjet eller ved siden af komfuret. Men så finder E! mig og griner af forsøget...

5) Når E! skal i bad forsøger hun sig med den bedste babylogik; jo mindre af de små fusser, der rører det kolde badeværelsesgulv, jo bedre. Nåååhr, kært! Og lidt sjovt. Indtil jeg i går morges kiggede nedad mens jeg børstede tænder, og opdagede at jeg stod med overstrakte knæ for at kunne hvile kun på halvdelen af det yderste af hælen, fordi det badeværelsesgulv bare er KOLDT for tiden!


19 kommentarer:

  1. LoL, det har jeg aldrig tænkt over :)
    Det er bare så rigtigt det du skriver, hæ hæ .

    God dag til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg var også helt i chok, da det gik op for mig! :-)

      Også en rigtig god dag til dig!

      Slet
  2. Kender problematikken alt for godt - vent bare til E bliver større og får et "rigtig" ordforråd og får tørt på rent verbalt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh, jamen det glæder jeg mig også til... Jeg er SLET ikke i tvivl om, at hun kommer til at tørre gulvet med os! :-)

      Slet
  3. *du/I får tørt på verbalt

    SvarSlet
  4. Det lyder bekendt, når du nu præsenterer det på den måde .... ha ha ha. Det er jo så rigtigt, og børn gør jo forresten det vi gør, og ikke det vi siger ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nemlig! Kender det bl.a. fra "Nej-nej, E!, det er mors telefon... Hov, nej, MORS telefon...! E! giv mor hendes telefon...!!" osv. osv. ...!

      Slet
  5. Hende E! er da ret snedig... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha! Så skulle du ha' set hende den anden dag, da hun gik i sin fars jakkelomme for at hente hans Ipod, fordi hun havde regnet ud, at Ipod-afspiller-dimsen ikke fungerer uden Ipod i...!

      Jeg mener...!! OMG!! Det kunne du f.eks. ikke have forklaret min farmor, men 1 år gamle E! havde selv regnet den ud...! :-S *baghjultilforældrene*

      Slet
  6. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet