Mig og mor

Det sker hvert år fra nu af.

Det startede forrige år og kommer til at vare resten af mit liv.

Og det er det samme hvert år!

Jeg taler naturligvis om den kæmpe overraskelse, Mors Dag er blevet.

Tidligere var dagen "bare" en blanding af lige dele kærkommen lejlighed til at huske på, hvor meget jeg faktisk sætter pris på min mor, en god mulighed for at vise hende netop det, og halvpaniske post-its/kalendernotater/outlook-alarmer mv. med det formål at sikre, at jeg ikke glemte at gøre dette. 

Men nu, hvor jeg selv er nogens mor (jeg sværger! Første gang E! råber "Moar" et offentligt sted, kommer jeg til at hoppe halvt ud af mit eget skind og vende mig om 2 gange for at se, hvem der råbes efter, inden jeg kommer i tanke om, at det er mig...!), er dagen jo mere end det!

For nu er den også en anledning, hvor man får gaver!

Er det ikke syret?!

Og jeg glemmer det HVERT år!!

Jeg er totalt clueless, når min mand op til dagen antyder, at E! har "haft travlt" og at det snart er en "særlig dag".

Så hvert år må han minde mig om, at jeg jo siden julen 2010 er en af dem, der ikke blot skal give, men også modtage en gave.

Jeg kunne bestemt godt vænne mig til det! Selvom det er en ret bizar situation, altså, det er jo den eneste årligt tilbagevendende gavegivningsanledning, der pludselig kan gå fra kun-give til også-modtage.

Mors dag i søndags var ingen undtagelse. Jeg havde superglemt det, var blevet mindet om det, og havde så glemt det igen (altså ikke selve dagen, kun at den havde relevans for andre end min mor).

Stor var overraskelsen, da verdens gladeste tumling (jeg forsøger at vænne mig af med at kalde hende "baby", hvilket er ret svært. Hun vil altid være min lille baby! Desuden kan hun selv sige ordet baby) højtideligt overrakte mig denne fine gave:

Det er en bog, kun med billeder af mig og E!

Rigtig lækker er den også, fed kvalitet og super fint sat op i skiftende hele sider, små scener med 3 billeder i små serier, smukke baggrundsfarver og naturligvis motiver, som ikke kan undgå at få moderhjertet til at smelte som softice i en ørken.

Jep, hun HAR haft tralvt, den lille(s far).

Min egen mor fik bare blomster. Og chokolade...