tirsdag den 1. maj 2012

Rød front

Jeg siger ikke, at Helle Thorning er Gud.

Men at dømme ud fra vejret i dag, tør jeg vist godt konkludere, at Gud som minimum er socialdemokrat!

Eller også skyldes det gode vejr, at ham-som-bærer-en-ring-der-passer-til-min har fødselsdag i dag.



Det er stort! Og hele byen flager og fester...!

Eftersom vuggeren har (kamp)lukket i dag, blev det derfor bestemt, at han skulle tage en tiltrængt fødselsdagsfridag og bare hygge med husets mindste socialist (jo, hun er, for hun er i særklasse rar til at dele mad, sutter og andet godt med alle andre, og hun er for lille til at forstå, hvad penge er overhovedet...).

Og de har hygget sig, har de! Jeg skulle hilse fra ham og sige, at de har haft en fantastisk dag.

De har føjtet på Østerbro, fejret på Krummen & Kagen og festet i Fælledparken.

Jaja, en anden én har jo bare været på arbejde...!

Heldigvis var der også lidt Fælled-hygge at få efter arbejdsdagen. Og ærter! Og frisk luft.



Glædelig 1. maj til jer alle derude!

Hov, og har I forresten set Google i dag?



Hehehe...

13 kommentarer:

  1. Gud er socialdemokrat? Jeg troede du stemte SF?

    SvarSlet
  2. Jamen jeg har talt med Hende om det, men det virker næsten som om, Hun gerne selv vil have lov at bestemme...

    SvarSlet
  3. Seriøst så Google sådan ud? Jeg havde alt for travlt med at fejre 1. maj til at være på nettet, men det billede er da for sejt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke fedt!? Jeg er i forvejen sådan én, som synes at alle Googles små "fejringer" af div. obskure mærkedage er vildt sjovt (og kunstnerisk og lærerigt), så jeg var solgt til 1. maj-billedet på stedet!

      Slet
  4. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet