Også spild af tid!

Jeg synes altså, at jeg er blevet meget god til at tænke over det, det der med at undgå madspild!

Faktisk så god til at tænke over det, at ideen har ladet sig overføre til andre områder også! Altså, det er jo ikke kun mad, der bliver spildt i stor stil uden grund. Når noget går i stykker, og man ikke lige kan fikse det, så ryger det jo helt selvfølgeligt i skralderen? Helt ærligt, så bør AL spild jo i princippet begrænses!

Som så mange andre ideer kom denne af et sammenfald af begivenheder; E! er blevet for lang for hurtigt (jeg brokker mig ikke! Jeg konstaterer bare tørt, at det ikke er alle børn på 16 mdr., som bruger str. 2 år i tøj...), så hendes ankler er begyndt at hænge nedenfor hendes bukser. Eller hvaddethedder. I hvert fald er hun godt på vej til at blive bukseløs.

Det samme er min bedre halvdel, som var ude for 1 stk. ødelagt lynlås og 2 x mystisk flænge i skridtet på det, der så nu engang var 3 par jeans (Honey? Hvad LAVER du i de bukser...?!?!).

Som det gamle vers siger; den som ingen bukser har, han må... købe nogle nye.

Og overlade de ødelagte jeans til sin hustrus krea-værksted, hvor de i foretagsomhedens og anti-ressourcespildets navn kan blive syet om til nye jeans til husets mindste mås.

Yes - det var det, min lommeranke skulle bruges til.

Det viser sig nemlig, at mit buksemønster (Onions-med-modifikationer) i str. 92 passer perfekt i størrelse med et par gennemsnitlige herrejeans, så der kom gang i saksen, gjorde der:

Altså, i tilfælde af bukseskader, der kunne repareres, havde jeg naturligvis gjort det. Men ved nærstudium af skridtet (... den lader vi bare stå helt for sig selv...) var bukserne ikke flækket i syningen, men i selve stoffet, og ikke bare en lille smule, og ikke et sted, man kunne reparere, uden at det tydeligt ville kunne ses (indrømmet; jeg spurgte ikke manden, hvad hans holdning til hjemmehæklede bukselapper i skridtet er. Jeg gættede mig til svaret...!).

Se selv flængen:

Hey, med lidt ekstra klipning kunne disse godt stadig nå at blive til et par pinligt afslørende 80'er-shorts... Til ham, forstås.

Nå, men bortset fra de glade 80'er-associationer i forbindelse med klippearbejdet var det nemt at sy og resultatet er blevet rigtig godt!

Jeg kan godt lide at sy lidt enkle bukser, for med så meget fedt, farverigt børnetøj i skabet, kan der altså godt gå lidt fastelavnsris i den, hvis der er for meget tju-hej i både body, cardi OG bukser.

Så hellere nogle søde lommedetaljer:

Bukserne er syet med let pose-effekt i benet, med et ekstra bånd af samme denim, som gør dem lige de par cm. længere, der er brug for til E!'s hurtigtvoksende stænger. Og så giver det en pæn afrunding også:

Og hvis I vil have mig undskyldt, drøner jeg lige ind i gemalens tøjskab og forhåndsspotter, hvad for noget af hans tøj, der gerne må gå i stykker næste gang...!