søndag den 6. maj 2012

Også spild af tid!

Jeg synes altså, at jeg er blevet meget god til at tænke over det, det der med at undgå madspild!

Faktisk så god til at tænke over det, at ideen har ladet sig overføre til andre områder også! Altså, det er jo ikke kun mad, der bliver spildt i stor stil uden grund. Når noget går i stykker, og man ikke lige kan fikse det, så ryger det jo helt selvfølgeligt i skralderen? Helt ærligt, så bør AL spild jo i princippet begrænses!

Som så mange andre ideer kom denne af et sammenfald af begivenheder; E! er blevet for lang for hurtigt (jeg brokker mig ikke! Jeg konstaterer bare tørt, at det ikke er alle børn på 16 mdr., som bruger str. 2 år i tøj...), så hendes ankler er begyndt at hænge nedenfor hendes bukser. Eller hvaddethedder. I hvert fald er hun godt på vej til at blive bukseløs.

Det samme er min bedre halvdel, som var ude for 1 stk. ødelagt lynlås og 2 x mystisk flænge i skridtet på det, der så nu engang var 3 par jeans (Honey? Hvad LAVER du i de bukser...?!?!).

Som det gamle vers siger; den som ingen bukser har, han må... købe nogle nye.

Og overlade de ødelagte jeans til sin hustrus krea-værksted, hvor de i foretagsomhedens og anti-ressourcespildets navn kan blive syet om til nye jeans til husets mindste mås.



Yes - det var det, min lommeranke skulle bruges til.

Det viser sig nemlig, at mit buksemønster (Onions-med-modifikationer) i str. 92 passer perfekt i størrelse med et par gennemsnitlige herrejeans, så der kom gang i saksen, gjorde der:



Altså, i tilfælde af bukseskader, der kunne repareres, havde jeg naturligvis gjort det. Men ved nærstudium af skridtet (... den lader vi bare stå helt for sig selv...) var bukserne ikke flækket i syningen, men i selve stoffet, og ikke bare en lille smule, og ikke et sted, man kunne reparere, uden at det tydeligt ville kunne ses (indrømmet; jeg spurgte ikke manden, hvad hans holdning til hjemmehæklede bukselapper i skridtet er. Jeg gættede mig til svaret...!).

Se selv flængen:



Hey, med lidt ekstra klipning kunne disse godt stadig nå at blive til et par pinligt afslørende 80'er-shorts... Til ham, forstås.

Nå, men bortset fra de glade 80'er-associationer i forbindelse med klippearbejdet var det nemt at sy og resultatet er blevet rigtig godt!

Jeg kan godt lide at sy lidt enkle bukser, for med så meget fedt, farverigt børnetøj i skabet, kan der altså godt gå lidt fastelavnsris i den, hvis der er for meget tju-hej i både body, cardi OG bukser.

Så hellere nogle søde lommedetaljer:



Bukserne er syet med let pose-effekt i benet, med et ekstra bånd af samme denim, som gør dem lige de par cm. længere, der er brug for til E!'s hurtigtvoksende stænger. Og så giver det en pæn afrunding også:



Og hvis I vil have mig undskyldt, drøner jeg lige ind i gemalens tøjskab og forhåndsspotter, hvad for noget af hans tøj, der gerne må gå i stykker næste gang...!

14 kommentarer:

  1. Hahaha, jeg kan LIGE visualisere Jesper i et par 80'er pinlige deminshorts på min nethinde. Please gå væk.

    Er du nu sikker på at du tilhører denne generation. Det er seriøs udnyttelse af ressourcerne som vil få enhver hausfrau af ældre dato til at hvine af fryd. Og bukserne til E. er rigtig fine. Tænker dog også at du får et problem når hun går en størrelse op såfremt at Jesper ikke også gør det, da det lige passede på millimeteren?!

    OG til dit sms spørgsmål. Sorry, jeg ved det ikke ven. Svigter din smiger.

    SvarSlet
  2. Jeg ved heller ikke, hvad der sker for de der mandebukser... Manden min render næsten også rundt med kronisk hul i skridtet -og vel og mærke ikke i selve syning. Minder mest af alt om det billede du lagde op.
    Men fint, at der lige ku blive til et par E-bukser:-) Her bliver der også lavet nyt tøj af aflagte gevanter:-)

    SvarSlet
  3. Måske har jeg et plausibelt svar på hullets placering, synes nemlig jeg kan genkende det fra tidligere erfaringer... Hvis din mands transportmiddel indeholder et cyklende elemnet, vil jeg skyde på at hullet er opstået her.

    Huller med den placering holdt nemlig op med at opstå i mine mands bukser, da vi flyttede fra byen og han dermed holdt op med at transporterer sig selv på cykel.

    VH Camilla

    SvarSlet
  4. Hørt hørt Maria! Stop Spild Af Tid (og Ressourcer)! Sikke nogle gode krea-jeans!

    Og i øvrigt tusinde tak for henvisning til min blog :)

    Anti-ressourcespildet for the win!

    KH
    Selina

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet