Al begyndelse...!

I går fik jeg slået endnu et ligkistesøm i mine forestillinger om at være en cool, udadvendt mor med overskud og kun en hånlig latter tilovers for moderskabets klichéer.

Kl. 9.37 stod jeg nemlig på trappen til metroen på Kgs. Nytorv

og tudede lidt, mens jeg ventede på min veninde.

... Var min hund død? 

...Var jeg blevet bestjålet?

...Var hælen knækket af mine sko?

NÆ! Jeg havde bare 32 minutter forinden overladt min glade baby til hendes far, så vi kunne øve "mor-tager-på-arbejde-og-far-har-barsel"-rutinen, der starter til september, og så jeg kunne tage på veninde-dag, som faktisk var min (forsinkede) fødselsdagsgave fra min veninde Cool L.

På de 32 minutter havde jeg tjekket min mobil ca. 19 gange, havde været tæt på at ringe hjem ("bare liiiige for at høre, hvordan det går?!") 5 gange og havde været ved at vende om 2 gange.

Til sidst måtte jeg hente moralsk støtte pr. sms (mit hjertes tak til Fru Sole!), og være ærlig overfor Cool L (som ikke selv er mor, men på mirakuløs vis godt forstår mange ting alligevel!) omkring, at jeg havde det lidt hårdt lige dér.

Det hjalp!

Dagen forløb fantastisk, i strålende solskin, med 100% forkælelse, morgenmadspicnic på kanalrundfart, wellness-gaver, tøseshopping og biograftur (det tog mig urimeligt længe at regne tilbage, da jeg til illustration af moderskabet ville fortælle, hvor lang tid der var gået, siden jeg sidst var i biografen...!).

Filmen var "Beginners", der lige nu kører i Grand.

Filmen har fået gode anmeldelser, og jeg forstår godt hvorfor.

For "Beginners" er helt sikker filmkunst, og samtidig en film om kunst (blandt andet). 

Det er også en film om kærlighed, og netop dette emne beskrives godt, med en charmerende, melankolsk undertone.

Min eneste anke er, at jeg fik en ubærlig lyst til at hoppe ind i filmen og slå Ewan McGregor i hovedet med et vådt stilehæfte, og råbe "Snap out of it!!!" og så i øvrigt lige fikse hans liv op...

Måske skyldes det bare endnu en moderskabs-kliché, nemlig den utålmodige effektivitetstrang?

Under alle omstændigheder dog alligevel en glimrende filmoplevelse om livet, døden og begyndelse.

Se den med din veninde, din kunstner eller din bøsseven (ikke med dine forældre! Just saying...). 

Hvad min egen begyndelse angår, så kom jeg ud af "første-baby-fri-dag"-oplevelsen med bravour.

Og ved I hvad? Det gjorde babyen også!