Det' ok, skat! Mor er bare lidt snalret...

I mit vedvarende projekt "baby-frigørelse", som startede her, har vi nu taget første skridt i del 2: "Baby passes af andre end far og mor".

(Jeg skriver "baby-frigørelse" i fuld erkendelse af, at det muligvis snarere er babyen, der ønsker lidt frigørelse fra mig, og ikke omvendt...!)

Anledningen kom, da jeg blev inviteret til polterabend for Gustavs mor, og min dertil indrettede mand ikke kunne have far/datter-dag, da han var bundet på hænder og fødder andetsteds.

Mormor måtte derfor i aktion!

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, når man er mor til de her øjne:

Jeg havde derfor slået mig til tåls med at deltage i poltningens start og slut, hvor jeg kunne være inden for en acceptabel radius af barnet.

(Normalt plejer "acceptabel radius" at være afstanden mellem vores badeværelse og hendes legetæppe i stuen, men i dagens anledning havde jeg udvidet begrebet med ca. 1 km.)

Det var en virkelig sjov og hyggelig fest, og jeg fik drukket min første drink i 1 år... nej, vent, det er længere siden...! Øh... hvad er 7 mdr. + 9 mdr. +... Arj, hvornår var det lige præcis, jeg blev gravid...? Øh...? Nå, men i lang, lang (laaaaaaang!!!!) tid, i hvert fald!!

(Billedet er lånt her)

Til festen var der en smuk gravid mor, som snuppede sig et halvt glas Asti. Jeg blev så imponeret, at det røg ud af munden på mig, at jeg synes, det er sejt gået!

Jeg er med på dette her, og forstår godt, at Sundhedsstyrelsens strategi er baseret på en forventning om, at "INTET" er lettere at forstå og sværere at misfortolke end "med måde", "rimeligt" og "minimalt".

På den anden side har jeg selv følt en halv snes restaurantgæsters anklagende øjne hvile på min gravide mave, da min mand under en middag dristede sig til at besøge toilettet og efterlade mig alene tilbage med hans øl og min vand på bordet...!

Jeg ved ikke, hvad der er ved graviditet, som gør det legitimt at blande sig i fremmede folks vægt, spise- og drikkevaner og generelle helbredstilstand?

Men hysteriet må stoppe!

Det gør det kun, hvis modige gravide og ammende udsætter sig selv for risikoen for omverdenens forargede blikke og drister sig til en mundfuld rødvin eller to ved en sjælden, festlig lejlighed.

Jeg planlægger straks at blive gravid for at sætte denne protestaktion i gang!

...Eller, ok, så måske ikke lige "straks"...

Men i hvert fald: frem med landsbyens høtyve og fakler; jeg ammer stadig en smule, og gårsdagens udskejelser var kun ca. 85 % appelsinfri!

Og det kan man altså faktisk næsten ikke mærke på baby'en!

(I dette blogindlæg tages forbehold for tyk sarkasme, ironi og fjollede fotos...)